Nyt hjem til kattene - hvad tror I?

[Sjenja]

Hej

Min mand og jeg skal desværre skilles og huset skal sælges. Vi har tre katte - jeg har skrevet lidt om det før for noget tid siden - og jeg bliver nødt til at regne med, at det er mig, der skal tage mig af dem. Men jeg kommer sandsynligvis ikke til at kunne tage dem alle tre med til en lejet lejlighed. Hvis jeg på nogen måde kan, gør jeg det selvfølgelig. Hvis man bare må have to katte, tager jeg dem med, for de to af dem er abyssinere og næsten ens, selv mine forældre kan ikke se forskel, så det tænker jeg ikke bliver opdaget. Men hvis man kun må have en, tør jeg ikke tage flere med, for de leger jo og siger lyde imens, og så kan man altså tydeligt høre, at der er mere end en kat…

De to, der evt. skal have nye hjem, er de to aby’er - Kyffer på 10 år og Krammis på 14 år. Personligt tror jeg godt, at Kyffer kunne få et nyt hjem. Han er ret hengiven og selv om han har sine spøjse sider (vil f.eks. gerne sidde oppe på skulderen af en så ofte som muligt), så tror jeg, at hvis man kan finde en ejer, der gider forstå ham, så kan han godt trives med det. Men Krammis… Han har været lidt spøjst de sidste år, men det er blevet slemt, efter at min mand er flyttet. Jeg tror, han er bange for at blive forladt. Han vil helst sidde hos mig hele tiden og han er lidt som en magnet, lige meget hvor meget man skubber ham væk, bliver han bare ved, eller kravler op på en. Han virker hele tiden urolig - men glad det meste af tiden - med store øjne og spurter efter en, hvis han tror man er på vej mod sofaen eller sengen (= han kan kravle op og ligge hos en), sådan helt manisk. Når han ligger hos en, vasker han sine forben helt manisk (og vi har tjekket ham for eksem osv. osv., der er ikke noget, det er “tics”). Han er egentligt kun i ro, hvis han ligger hos mig og jeg holder om ham - og selv da kan han ikke ligge stille mere end fem minutter. Han kommer ind til mig om natten, mange gange, og skal ligge ovenpå mig helt oppe i hovedet - men kun i fem minutter, så går han igen og kommer igen senere (så ja, jeg vågner mange gange i løbet af natten). Jeg kan ikke få ham til at lade være, og jeg synes også det er lidt synd for ham, så jeg har besluttet mig for at jeg må leve med det. Ham har jeg det meget svært ved at skulle finde et andet hjem til. Jeg kan se, hvor meget det har påvirket ham bare at undvære min mand. Jeg tror det ville blive så svært for ham. Han er ekstremt knyttet til os og er ikke glad for fremmede (hvæser også af venner, der kommer her ofte, hvis de vil kæle med ham - han kunne dog aldrig finde på at rive el. lign. og han løber eller gemmer sig heller ikke, det er fordi han bliver utryg, at han hvæser). Noget helt andet er, at hans forben ikke er så gode, der er noget med senerne nede ved poten. Dyrlægen siger, at det ikke gør ondt, men det gør det lidt svært for ham f.eks. at hoppe ned fra et bord (han gør det selvfølgelig alligevel, han er jo en kat). Jeg hælder til at vi bliver nødt til at aflive ham, hvis jeg ikke kan have ham med, simpelthen for Krammis egen skyld, give ham en værdig afslutning. Jeg kan ikke leve med at han skal mistrives et sted. Min mand vil ikke høre tale om aflivning, men det her handler om hvad der er bedst for Krammis og ikke hvad der er bedst for min mand - det må han bare indse. Det er jo ikke fordi jeg har lyst til at Krammis skal aflives - eller at Kyffer skal finde et andet hjem - det gør ondt at tænke på det. Men jeg vil gøre det, der er bedst for kattene.

Hvad synes I? Hvad tror I, ville være bedst? Hvad ville I selv gøre?

Hilsen Mia

[Emma]

Hej Mia.

Jeg tror ikke Krammis ville kunne klare et nyt hjem. Han lyder til at være meget utryg og jeg ville være bange for, at det kun gør det værre. Det er dig han følger nu og prøver virkelig at finde tryghed hos.
At komme væk fra dig, evt. også Kyffer, det vil han nok ikke kunne klare. Jeg ved godt at katte hurtigt kan vende sig til nye omgivelser og du skal være utrolig heldig, hvis han kan være i stand
til det. Men jeg tvivler på det, ud fra situationen og også i den alder han er i nu.
Jeg ville beholde ham, hvis det var muligt. Se om han falder til ro på et tidspunkt, hvor du også selv finder ro. Han kender dig jo, men hvis ikke det er muligt, ville jeg desværre aflive ham.

Det er hårdt og hvor er det synd for jer alle.

[Eva_K]

Jer der har mere forstand på det, hvordan er det nu.

1. Skal udlejer kunne bevise man har mere end en kat?
2. Kan de sige en op med det samme, eller kan man nå at udbedre det?

Spørger fordi at hvis f.eks. alternativet for Krammis er aflivning, så ville jeg tage dem alle med og krydse fingre for afslappede naboer, gøre brug af folie for vinduer mv., og blev det så opdaget, så tage den triste gang til dyrlægen der først…

[HolmeInc]

Det kommer lidt an på om det er privat eller boligselskaber.
Men som udgangspunkt må de jo ikke tage kattene og hvis de siger en op skal der være grund til det. Så ja, det kommer anpå. Få en kontrakt og husorden til gennemlæsning.

Personligt ville jeg tage alle 3 med og hvis det blev opdaget, så snakke for min syge moster… Hvad kan 3 indekatte genere? Selvfølgelig sørg for der ikke er støjende løbetider etc Hvis udlejer går i så små sko at de siger en op, så ville jeg pudse LLO på dem.

Men det er jo klart stressende at bo i sådan et “hvad nu hvis”, det skal man jo mærke efter om man kan og har lyst til.

[Katho]

I en offentlig boligforening er det meget svært at smide folk ud. Det er ikke noget man bare lige gør. Men man vil altid få en advarsel først og blive bedt om at udbedre “skaden”. Gør man det, så sker der ikke mere.
vælger man så at beholde sine dyr, så vil man blive opsagt, men igen, hvis man nægter at flytte, så skal de igennem boligklagenævnet og vist nok også retten før de kan sende dig på gaden.

jeg har selv lige taget så chancen og anskaffet mig kat nr. 3 (må have 2) da dynamikken mellem de to var dårlig, da den ene trængte til selskab og den anden havde for meget.

Mit råd er, tag chancen og tag alle tre med. Hvis en nabo opdager det, så tag en snak med naboen og fortæl om skilsmisse og at dine kattenes gamle osv. Måske vælger naboen ikke at melde det.

[Felis]

Jeg sidder faktisk og tænker om Krammis i det hele taget har et godt liv som du beskriver ham nu?

Med et fysisk handicap og, lyder det til, ikke særligt velfungerende psykisk, en “velcro-kat”, ekstremt påholdende i sin kontaktsøgen, utryg, tvangsvask du beskriver som manisk, han kan ikke lide fremmede o.s.v.

Nej, ikke noget med så meget som overveje, at finde ham et andet hjem…ikke sådan en kat. Alene alderen ville jeg være betænkelig over selv om katten så var totalt velfungerende. (Det er jeg nu også med den på 10 år)

**Min mand vil ikke høre tale om aflivning, men det her handler om hvad der er bedst for Krammis og ikke hvad der er bedst for min mand ** Nemlig.

Jeg ville selv vælge, at få aflivet Krammis. Og sandsynligvis også den på 10 år hvis jeg skulle flytte.
Og især hvis den i mange år har boet sammen med, og er gode venner med den anden der skulle væk.

Omkring opsigelse ved overtrædelse af regler, så er det sådan at overtrædelser af reglerne kan medføre det der kaldes en ophævelse af et lejemål, og det kan være med øjeblikkelig virkning (jvf lejeloven!!) Men som regel gives der en kort frist til at bringe forholdene i overensstemmelse med reglerne.

[Sjenja]

Tak for jeres svar Mht. hvad man må, så læste jeg en der spurgte om det på nettet på sådan en side, hvor det er en jurist / advokat, der svarer. De sagde, at man skal have en rimelig frist til at udbedre det, f.eks. 10 dage (til at skille sig af med katten).

Jeg tror godt, at Kyffer kunne trives uden Krammis, de er ikke særligt tæt knyttet.

Jeg tror, Krammis trives OK nu, med de særheder, en gammel kat nu har. Men jeg tror ikke, han kunne trives hos en ny familie - hvor gerne jeg end ville have det. Jeg har kendt ham hele hans liv og ved præcis hvordan han skal “håndteres” og hvad der gør ham tryg osv., og han er tryg ved mig. Så jeg tror også, at en aflivning ville være bedst - hvis jeg altså ikke kan have ham med. Jeg vil virkelig gøre alt hvad jeg kan, for at få ham med!