Kære Brugere.
i forlængelse af denne tråd http://www.kattegale.dk/forum/showth...41#post1291941 har vi i AdminTeamet talt om, hvordan vi kan fremme aktiviteten på KatteGale.
Der er et par steder, hvor der gemmer sig rigtig meget relevant kattesnak og ofte også meget virkelig god information mht sygdomme, adfærd og hvad man kan kalde almindelig samliv med kattene.
Det handler om tanketrådene, både den der ligger på åbent forum, men også den som findes i det lukkede afsnit, samt den månedlige tråd med kattebilleder i galleriet.
For at kunne få alt dette frem i lyset, har vi derfor besluttet at vi i en ikke nærmere angivet periode vil moderere strengt i disse tråde,
Vi opfordrer naturligvis KGs brugere til selv at poste nye indlæg, men kan vi se at en “Tanke” udvikler sig til en debat, så vil vi i fremtiden hive den frem i lyset - dvs oprette et eget emne i det relevante fora.
Den som kommer til at stå som trådstarter vil naturligvis blive informeret om dette.
Vi kan se at der allerede nu er brugere, som tænker på dette og derfor kontakter os i adminteamet og beder om at få flyttet indlæg ud i egne tråde. Det er vi meget glade for og vi håber at I vil blive ved med at hjælpe os med at spotte disse gode indlæg.
Vi vil også bede jer om at undlade at samle alle kattebilleder i en månedstråd.
Opret i stedet egne tråde, så alle kan få glæde af jeres dejlige kattebilleder - og ikke mindst kommentarerne til disse
Vi håber som sagt at dette tiltag vil give mere aktivitet, men det vil også betyde at det fremover vil blive lettere at søge i forum.
Mvh KGs AdminTeam