Om at sælge til nye opdrættere

Katte Opdræt
#1

Hejsa,

I en anden tråd her på forumet kom jeg lidt på afveje i forhold til trådens emne. Men som kommende opdrætter spurgte jeg ganske enkelt til følgende:

Hvis man nu fornemme at her er en køber, der har de rette indstillinger, og som mere eller mindre lover “Guld og grønne skove” ja hvad ville i andre så gøre såfremt vedkommende var ganske ny og ikke kender andre opdrættere endnu? Ville i så sælge mislingen til opdræt for øje til vedkommende eller ville det ende med at i tilbød mislingen som en neutraliseret kælekat til køberen? Eller måske endda intet salg?

Spørgsmålet er relevant både set ud fra kattenes trivsel, men også i forhold til hvor svært det kan være for en ny opdrætter at komme i gang.

Knus Gitte

#2

Jeg ville ikke ha’ noget problem med at sælge avlskat til en ny opdrætter - men samtidig vil jeg sige, at jeg altid vil vurdere en opdrætter “hårdere” end jeg vil gøre med en kælekattekøber.

Generelt er jeg stor tilhænger af, at nye opdrættere ikke sælger til nye opdrættere. For det første mener jeg en opdrætter bør opdrætte nogle år, for at få bare en smule styr på racen, sundheden og ikke mindst udviklingen hos killingerne. Men derudover mener jeg også, at en opdrætter er forpligtet til at yde hjælp og vejledning, når de sælger kat - og det har en ny opdrætter ikke rutine nok til at kunne tilbyde.

#3

Hej Gitte

Godt spørgsmål! :smiley:

Altså, alt efter hvilken race der er tale om og hvor nøjeregnende man er med hvilke avlsdyr man leder efter, behøver det egentlig ikke at være særlig svært at komme i gang med opdræt … Det har nogle af os set utallige eksempler på, og det er måske netop derfor mange er lidt forbeholdne med at sælge avlsdyr til nye opdrættere og i øvrigt i det hele taget!

Jeg er fx lidt af en særling som burmeseropdrætter, for der er ikke mere end et par burmeseropdrættere, der konsekvent neutraliserer kælekillinger inden de flytter hjemmefra … nogle af de andre opdrættere mener endda, at det kan være ødelæggende for racen. Det mener jeg selvfølgelig ikke, ellers ville jeg jo ikke gøre det! Inden for abyopdrættet er det derimod helt normalt at neutralisere inden de flytter :slight_smile:

Ville jeg selv sælge til en ny opdrætter … tja, bum bum - måske! Altså, hvis jeg har klausuler på parringen så kan jeg selvfølgelig ikke, men hvis der ingen klausuler var, så kunne det måske komme på tale, hvis vedkommende altså ville gå med til mine betingelser! Men indrømmet, det er så meget lettere at sælge avlskat til en man kender godt end en ny, så der skulle nok pænt meget overbevisning til :smiley:

#4

Jeg er selv ny opdrætter, og vil ikke de første 2-3 år sælge til andre nye opdrættere.
Jeg er stadig meget afhængig af den viden, jeg får igennem mine kontakter til “gamle” og garvede opdrættere, og føler absolut ikke jeg er erfaren nok til at starte nye op.
Jeg er selv meget taknemmelig for at kunne få lov at købe en avlskat som ny, men har også gjort et stort forarbejde i form af udstillinger af min første kastrat, potekurser og deltagelse i arbejde indenfor min specialforening.
Jeg går selv indfor TN og ingen af mine killinger forlader huset uden at være neutraliseret. Skulle jeg få en forespørgsel på en avlskat fra en etableret opdrætter vil dette blive nøje overvejet, men ikke på forhånd afvist.
Det kommer an på opdrætteren og evt. restriktioner på mine egene katte.

#5

Hvis det er en nystartet opdrætter, og jeg har en god mavefornemmelse omkring vedkommende, så vil jeg gerne sælge en fertil kat.

Hvis det er en, der kontakter mig mhp. at ville starte et opdræt op, så har jeg følgende historie:

En rigtig sød familie kontaktede mig, mhp. at købe en killing.
De fortalte at de elskede katte, havde 2 i forvejen og nu gerne ville have kat nr. 3. De søgte en fertil hunkat, idet de med tiden ville starte et opdræt.
Jeg fortalte, at jeg ikke sælger fertile katte til personer, som ikke har et stamnavn.

Samtidig inviterede jeg dem til at komme på besøg, se vores killinger og få en snak.
Familien kom og faldt for en af vores killinger :hjerte:
Vi fik en rigtig god og lang snak, om det at have racekatte.
Jeg forklarede, hvorfor jeg ikke ville sælge en fertil kat, og de forstod.
De havde selvfølgelig en masse spørgsmål :confused:, og jeg svarede hjertens gerne på dem.
De indså, at det kræver en masse at have et opdræt (meget mere end de havde forestillet sig) og fandt ud af,at de ikke havde tiden til at starte op sådan her og nu … meeen på sigt ville de gerne.

Et par dage efter kom familien igen, for at besøge den killing de havde valgt. Vi aftalte hvornår killingen skulle neutraliseres og hvornår de kunne hente den.

Således gik det til at en familie, som ønskede en fertil hunkat, blev de lykkelige ejere af en kastrat :slight_smile:

Vi har stadig kontakt til den søde familie. De er flinke til at sende billeder og sms’er med info. om, hvordan Alvilda, som katten hedder, har det.
Inden længe skal vi på besøg hos familien og se katten “live”.
Det bliver spændende :yatta:

#6

Jeg må indrømme, at jeg ind imellem tænker, om jeg bare skulle blande mig udenom en debat og ikke have en mening, da jeg ikke er opdrætter, men udelukkende har kastrater.

Men på den anden side, så skal det jo ikke forhindre mig i at have en mening. En mening jeg har dannet mig, fordi jeg går meget ind for det seriøse i forbindelse med opdræt … og i det hele taget i forhold til det at have katte (dyr).

Jeg har en meget stor respekt for de forskellige racer og mener i den henseende, at det er yderst vigtigt, at det allerbedste bliver givet videre i forbindelse med avl. Jeg mener, at det kræver, at man “studerer”/“uddanner” sig. Både hvad angår den race, man har valgt, men så sandelig også det, der har med sygdomme, genetik osv. osv. at gøre. I den retning må jeg sige, at jeg kan være noget bekymret i forhold til det med nye opdrættere … og endnu mere i forhold til at nye opdrættere sælger fertile dyr til andre nye opdrættere. For er deres “uddannelse” god/forsvarlig nok??

For mig er en kat vidunderlig uanset om det er en huskat, blandingskat eller racekat. Der er ingen forskel for mig på det plan. En kat er en kat og er vidunderlig uanset, hvor fin og fornem stamtavlen er … eller ikke er.

Det bekymrer mig til gengæld, at nogle opdrættere ikke har ofret tid på at sætte sig nok ind i racen og alt det der følger med. I den retning har jeg større sympati for en person, der er seriøs med hensyn til at killingerne er raske, vaccinerede, neutraliserede, socialiserede osv. ved salg end at det er en racekat med stamtavle, hvor opdrætteren ikke har levet op til de ting, jeg skriver … og hvor man ikke har gjort sig den ulejlighed, at være seriøs nok til at sætte sig ind i det nødvendige. Se netop DER ser jeg en stor fare for “udvaskning” af racerne. Der sælges nemlig nogle gange killinger med stamtavler, som er mindre racetypiske, end nogle af de blandingskatte der sælges uden stamtavler.

Jeg ser en endnu større fare for dette, når nye opdrættere, som ikke har sat sig ind i tingene sælger til andre nye opdrættere, som heller ikke har gjort sig den ulejlighed.

Jeg synes faktisk, at det er noget unfair overfor killingekøbere som ofrer mange penge på en racekat i den tro, at det sikkert er en “fin” racekat. Det er jo ikke uhørt, at nogen giver 3.500 kr. for en kælekat, hvor man så selv skal ofre på neutraliseringen. Og sørger killingekøberen så ikke for det - ja så er det jo da først, man ser resultatet af en useriøs opdrætter. For der kunne jo ske det, at killingen man solgte ikke bliver neutraliseret som aftalt. Og at denne så pludselig selv skal være forælder til killinger - og at afkommet er blandingskillinger. Det er desværre set rigtig mange gange.

#7

Jeg er ny opdrætter - så ny, at jeg stadig diskuterer med min hunkat, hvad det vil sige at være i lø-be-tid :stuck_out_tongue:

Det, at jeg har en hunkat, betyder jo selvfølgelig, at “nogen” har villet sælge til en ny opdrætter og det er jeg bestemt glad for. Jeg har så også, som flere andre, gjort et større forarbejde på diverse fora og på udstillinger gennem nogle år forud for anskaffelsen af fertil hunkat og derudover er det nu 9 år siden, jeg fik min første burmeser :hjerte::hjerte:

Vil jeg sælge avlskat ud af de første kuld? Måske :slight_smile:

Fannys stamtavle indeholder noget af alle de andre burmesere, jeg har/har haft (bl.a. kan jeg nok takke Camischa - eller nærmere hendes hunkat - for, at jeg sandsynligvis får et stort kuld :)), så udover de informationer, jeg har fået ved hendes køb er det ikke totalt ukendt territorium for mig.

Men der er stadig større chance for, at en avlskat ville blive solgt til en etableret opdrætter end til én, der er ude efter sin første avlskat. En etableret opdrætter ville sandsynligvis henvende sig, fordi h*n var interesseret i stamtavlen (og dermed have et vist forhåndskendskab til linierne), hvor en ny opdrætter (af den slags, der ikke bevæger sig på fora og som jeg ikke nødvendigvis har mødt før) ofte “bare” vil have en sød, sund og rimeligt racetypisk fertil hunkat :slight_smile: Og de vil være bedre tjent med at gå til en etableret opdrætter end til mig, der stadig har meget at lære.

#8

Man kender ikke folk længere end til tænderne, siges der ofte.
Det er svært, men hvis mavefornemmelsen er dér, jamen så må man overveje det med sig selv.
At en person ikke kender nogen opdrættere endnu kan betyde flere ting, f.eks:

  • Vedkommende har ikke sat sig ind i racen, har evt ikke haft en kastrat som har været udstillet og dermed ingen netvæk.
  • Vedkommende har haft en kastrat og har udstillet, men er af den generte type, som ikke så let falder i naturlig snak med fremmede mennesker.
  • Vedkommende har kælekatte hjemme, evt uden papir, og ved ganske meget om katte. Og vil nu gerne have racekatte.
  • Osv.
    Hvis man af den ene eller anden årsag ikke har et netværk som køber, skal man jo starte et sted, og man bliver jo ikke nødvendigvis en bedre ny-opdrætter af at kende mange :).
#9

Helt enig :slight_smile:

For mit vedkommende ville jeg så de første år foretrække at sende dem videre til opdrættere, der har flere (ikke nødvendigvis mange) kuld på bagen end jeg har :slight_smile: - også for deres egen skyld.

#10

Vi arbejder med en lille genpulje og der er ikke tradition for at gøre som os. Vi adskiller os derfor fra en del andre SNO-opdræt.

Vores første kuld: Alle neutraliseres undtagen en hun, som vi selv beholder. Skal hun videre senere, skal hun neutraliseres først.

Det betyder, at vi siger nej til forespørgsler på at sælge katte fra kuldet til udlandet pt, selv om det kan betyde, at vi brænder inde med kælekatte i DK, hvor racen er forholdsvis ukendt.

Men den risiko er vi villige til at løbe for at stå fast på vores idealer.

Vi er også kræsne med hvem Viggo parrer.

Men vi kunne godt overveje en udstationering til en vi har tillid til, eller at sælge til en erfaren opdrætter, der kunne tænke sig en SNO ved siden af sine andre katte. (Gerne nogle, der havde tid til at udstille, for det har jeg simpelthen ikke med 3 job og fuldtidsstudie.), men som udgangspunkt laver vi killinger til os selv samt enkelte mentorer i udlandet, som vi stoler på og samarbejder med.

MVH

#11

En mulig køber skal kunne li katten være parat til at tage det sure med det søde og være indstillet på at have fået et nyt familiemedlem for mange år.

Om det er en ny eller gammel opdrætter eller en kælekattekøber interesserer mig som grundholdning mindre.

#12

jeg har ikke noget imod at beholde til avl selv, og jeg er jo da meget ny endnu, så jeg ville ikke have noget imod at sælge til avl til en ny opdrætter, hvis ellers vedkommende havde stamnavn…det er det eneste krav jeg har lige der…ellers er der mange andre krav…katten skal være indekat (gerne med adgang til løbegård) og katten må kun parre med samme race…og sådan…

#13

Nu er jeg selv ny opdrætter og jeg har købt avlskat fra de samme opdrættere, som jeg først købte en kælekastrat fra. Så de kender mig og ved hvor godt mine katte har det og derfor havde de ikke nogen problemer med at sælge til mig. Heller ikke selvom det var en killing de egentlig selv havde tænkt på at beholde :slight_smile:

Jeg synes det er rigtig dejligt at blive vist den tillid og at der er nogen som gider tage hånd om os som er nye, istedet for at man bare bliver afvist på det grundlag. Det synes jeg er ærgerligt, hvis man ikke får en chance…

#14

[B]Jeg sidder og tænker på, da jeg var NY opdrætter!
Jeg anede ikke meget om burmeseren, som jeg havde tabt mit hjerte til,- men mit" held", var nok, at min første ejede killing, var en super, super killing/ senere kat, der gjorde sig bemærket på alle udstillinger, indlands ,- udenlands, og at opdrætteren var velkendt i burmeser-kredse.
,- og takket være hende, fik jeg hurtigt kontakt til mange burmeseropdrættere.!!

Burmeseren er lille, men utrolig skøn race, som fortjener nye opdrættere, der vil gøre noget for racen, - – så, hvis en seriøs ny opdrætter henvender sig, kan jeg da kun sige:" Good luck"

Jeg har også kun mødt positive holdninger, hos Sigapura-opdrætterne, hvor jeg jo også staretede , helt alene i Scandinavien) med katte købt helt uden restriktioner - – og hvor vi nu efter flere år, er 2 opdrættere i DK, og 2 i Finland
Her har det også været drømmen om , at opdrætte en lille speciel race, der har været drivkraften,- - og her ville jeg altid med glæde overveje, at sælge en fertil kat til nybegynder! ( PS har een på ønskelisten GG
Cats og Conni[/B]

#15

Jeg kan også huske da jeg startede op - utrolig meget klogere end i dag - og havde et sikkert øje og en mening om de råd og det de opdrættere jeg kendte lavede - den grøft skulle jeg ikke ned i.

Jeg kunne forestille mig der er mange mentorer der oplever det?

Jeg har været mange gange op og ned af den grøft - sikken en masse ydmyghed det er blevet til.

#16

Da vi startede op, mødte vi flere forskellige typer opdrættere.

Nogle opdrættere var ikke ret interesseret i at sælge en fertil kat/killing til os:ups: Det blev ikke sagt direkte, men mere sådan a la …
hmmmmm, øhhhh lige præcis dén kat har vi måske tænkt på at reservere til os selv e.lign.

Andre opdrættere var mere end villige til at sælge til os. Hvis vi havde været på besøg, og efterfølgende tog hjem for at “summe”,
så blev vi ringet op, og mere eller mindre “presset til at købe” :bebe:
Dér står jeg af. Jeg bestemmer selv ! :venter:

Den sidste type opdrætter, er den der er åben. Her blev vores interesse i deres kat modtaget positivt.
Vi blev inviteret på besøg, og fik fortalt en masse (hurrrrrraa) om katten, dens aner, positivt og negativt om præcis dén kat vi var interesseret i :thumbup:

Vi fik oplysninger om, deres holdninger til dét at have fertile katte.
Vi fik klare svar på, om katten var egnet til avl/udstilling el. kæl.
Vi fik talt om det at avle på katten … hvor meget el. hvor lidt.
Vi fik i det hele taget en masse oplysninger.

Samtidig blev der spurgt en masse ind til os. Hvem var/er vi. Hvordan ser vi på det at have et opdræt. Hvad vores planer var, om vi udstillede osv. osv.

I de tilfælde hvor vi efterfølgende takkede nej, så var/er vi stadig lige gode venner.

Hvor vi blev enige om et køb, har vi fået nogle rigtige gode venner, som vi stadig har kontakt med. Opdrætterne har en oprigtig interesse i, hvordan det står til hos os. Vi mødes på udstillinger, glædes med hverandre, trækker på hinandens erfaringer og mødes privat til kattenus :venner:

Jeg har stor respekt for de opdrættere, som er på den måde og som ikke ser det som et problem, at sælge til “nye”… seriøse/fornuftige opdrættere som os. Det er sådan jeg foretrækker det skal være, og sådan jeg arbejder på at være/blive -engel

#17

Jeg har ikke et problem med at sælge en fertil kat til en “ny” opdrætter. Dog kommer det an på vedkommendes holdning til at have kat, opdræt osv.

Noget som falder mig for brystet er, at jeg ofte oplever, at nye opdrættere nærmest gifter sig med sælgeren til deres avlskat.
Jeg har selv prøvet det…og det kommer der ikke altid noget godt ud af. Man står langt bedre som ny ved at tale med mange forskellige opdrættere.

Der findes faktisk nogle “gamle” opdrættere jeg ikke vil sælge til:)

#18

[quote=Lis Dahlstrøm;397178]Jeg kan også huske da jeg startede op - utrolig meget klogere end i dag - og havde et sikkert øje og en mening om de råd og det de opdrættere jeg kendte lavede - den grøft skulle jeg ikke ned i.

Jeg kunne forestille mig der er mange mentorer der oplever det?

Jeg har været mange gange op og ned af den grøft - sikken en masse ydmyghed det er blevet til.[/quote]

Jeg kan i hvert tilfælde nikke genkendende til turen op og ned af grøften:ups:

#19

[quote=GSA;396723]Hejsa,

I en anden tråd her på forumet kom jeg lidt på afveje i forhold til trådens emne. Men som kommende opdrætter spurgte jeg ganske enkelt til følgende:

Hvis man nu fornemme at her er en køber, der har de rette indstillinger, og som mere eller mindre lover “Guld og grønne skove” ja hvad ville i andre så gøre såfremt vedkommende var ganske ny og ikke kender andre opdrættere endnu? Ville i så sælge mislingen til opdræt for øje til vedkommende eller ville det ende med at i tilbød mislingen som en neutraliseret kælekat til køberen? Eller måske endda intet salg?

Spørgsmålet er relevant både set ud fra kattenes trivsel, men også i forhold til hvor svært det kan være for en ny opdrætter at komme i gang.

Knus Gitte[/quote]
Nu så jeg så lige tråden som det her udsprang fra, og det spørgsmål du skrev der vil jeg gerne svare på.

Jamen det problem med at være ny og ukendt er altså ret nemt at løse, hvis man planlægger fremad og har lidt tid :slight_smile: Jeg er faktisk sådan ok kendt i katteverdenen efterhånden, og har stadig min første avlskat til gode :tihi: Den opskrift hedder seminarer, kurser, studiekredse og udstilling (og til dels forum). Jeg startede i feb. 2006 med at udstille huskat og komme i Randers studiekreds. Derfra fik jeg så min første mco, og begyndte at udstille den i nov. 2007, året hvor jeg også var med på min første opdrætterseminar (dette for nye opdrættere) og jeg har siden været på mange flere og prøvet at komme med til så mange kurser (genetik, sygdomme, foder, adfærd, fødsel, første hjælp, lovgivning/kontrakter osv osv) som muligt. Derudover har jeg udstillet de sidste 4 år og været steward det sidste 1-2 år. (I 2009 fik jeg mit stamnavn (tog så lang tid da jeg ikke kunne bestemme mig) og her i 2010 får jeg forhåbentligt min første avlskat.)

Men de ting tilsammen har givet mig mange gode venskaber og en god solid grundviden om opdræt, så jeg er ikke i tvivl om at jeg sagtens kan finde nogen der vil sælge mig en avlskat (og sikkert også nogen der ikke vil, fordi de kender mig. Vi er heldigvis alle forskellige i vores holdninger :)) Så ved du allerede nu at du vil opdrætte, så er det bare med at komme i gang med arbejdet. Udstillinger giver dig et enormt indblik i racestandarder og katteverdenen, og ligeledes giver kurser dig indblik i de relevante emner der er at have kendskab og tage stilling til når man opdrætter. :slight_smile: Har du ikke nogen kat at udstille, så start med at tage med og kig, og meld dig evt. til at gå steward. Som steward kommer man til at snakke med mange i løbet af dagen :slight_smile:

Held og lykke med det. Fordi man er ny opdrætter behøver man ikke være ukendt, hvis man bare planlægger og lægger noget arbejde i at være opdrætter, inden man bliver det.

#20

Tusind tak for alles input :slight_smile:

Jeg er faktisk positiv overrasket over, hvor mange der er åbne over for at sælge avlskatte til nye kommende/nye opdrættere. Som man kan læse af de fleste indlæg er der jo altid et men - og nye opdrættere bliver set godt an. Det synes jeg er ganske fornuftigt, idet det jo ikke kun er ens eget hjertebarn man sender videre - det er også en genpulje - og begge dele skal forvaltes fornuftigt.

Selv er jeg blevet stillet den tillid i form af Demolissa, som indtil videre er her på en delekatteordning, hvor 1’ste kuld er opdrætterens. Samtidig er der faktisk 2 stk. opdrættere til Demolissa, og begge støtter de mig femover. Det er en god balast at have - og det værdsætter jeg :slight_smile:

Nu har jeg jo lært opdrætteren bag DK*Tomiss, at kende gennem en helt anden hobby (det er der mine misser kommer fra) - og på sidelinjen har jeg fulgt og snakket katte gennem snart lang tid med denne opdrætter. Min nysgerrighed har også bragt mig til 2 udstillinger som tilskuer indtil videre for at snuse lidt til det. Det skete iøvrigt inden jeg fik min første NFO - og det var i den forbindelse jeg blev 100% sikker på at jeg MÅTTE have en NFO!

I starten af december 2009 meldte jeg mig ind i Jyrak - d. 29 dec. landede min første NFO i mit hjem og siden fuglte Demolissa for 4½ uge siden. Snart skal jeg til det første genetik seminar i Vejle d. 8 aug. og desuden er jeg tilmeldt endnu et genetik møde i Jyrak (studiekredsen i Aalborg) - nogen skal jo have det hele 2 gange for at forstå det :slight_smile:

Nu har jeg så godt 1½ år til at forberede mig på at skulle opdrætte selv, hvis alt går vel. I tiden der i mellem er der ingen tvivl om, at jeg vil være at finde til diverse udstillinger og arrangementer.

Så jeg glæder mig til at møde nye som gamle opdrættere og lytte og erfarer gennem jer og egne oplevelser. Uhhhh, hvor jeg glæder mig :slight_smile:

Så ja, jeg vil nok også selv - når den tid kommer stille visse krav til en ny opdrætter - men dette vil være for at sikre, at vedkommende er seriøs. Og med hensyn til at lukke katte ud til opdræt, ja der har jeg indtil videre den holdning, at jeg hellere vil neutralisere en for meget end en for lidt :slight_smile:

Knus Gitte