Ønsker Amidale taber sig en smugle

Amidale er blevet for tyk igen. - Heldigvis kom hun over sidste sygdoms forløb, hvor hun smed omkring 700 g på kort tid. - Hun har så taget dem godt på igen.

Vægten siger nu og oftest 8,6 og jeg drømmer om at få hende ned på ca. 8 kg, eller lidt der under i fornuftigt og roligt tempo.
Ved godt vi går vinteren i møde og de som regel tager lidt ekstra på der, men så må jeg måske nøjes med at “kæmpe” for hun ikke tager yderligere på!

Hun har desværre gigt i sin højre albue, og halter desværre nu igen, så hun for igen Loxicom. Det er en skidt kombi med lidt for meget fedt på hofterne, og det spring hun tager når hun hopper fra det ene kradsetræ og ned i vores seng.

Hun (og de andre) får af tørfoder: James Wellbeloved med Lam og med fisk. Og Hills Z/D.
Af vådfoder er det: Royal Canin menu bokse, dem fra dyrehandlerne. Royal Canin gastro intensinal & Miamor.

De deler alle 3 ca. 100 g tørfoder morgen og igen aften. Om aften bliver der delt 3 potioner ud af en 100 g vådfoders pose. Diamond og Gismo gider det sjældent og tager desværre kun lidt sovs, så Amidale får så godt som fast de 100 g hver aften.

Ind i mellem får de guf. Det er alt lige fra: Vitakraft cat sticks - Smilla hjerte guffer - kødpålæg & råt hvis de gider., hvilket er yderst sjældent desværre…
Vitakraft cat sticks og Smilla hjerte guffer får de nok 2-3 gange om ugen, ca. - Så deler de en stang pr. gang, eller får vel omkring 5 Smilla guffer hver.

Ind i mellem gives guffer samt tørfoder på aktivitets brættet, eller hældt ud over gulvet, eller ude i haven i græsset.

Jeg kan simpelthen ikke forstå at Amidale er så godt i stand. Om det er fordi hun var syg som lille, ved jeg ikke rigtig.

Jeg havde planer om at starte op med Hills dental igen, men synes at huske der er en del fedt i dem, så ved ikke hvor klogt det er…

Nogle der har vise råd eller idéer til hvad jeg kan ændre?

Gør det virkelig en forskel hvis jeg fodre i en catit food maze fx? Det er ikke fordi hun sluger maden i den ene skål for så at løbe til den næste, det er kun med vådfoderet. - Der er stort set altid kiks i mindst en skål her hjemme ind til næste omgang fyldes på.

Mine katte kan saaagtens tage på fra Maze’en, det forhindrer dem overhoved ikke :wink:

Jeg tænker lidt på, om du portionsfodrerne dem? Eller er de flere timer om at spise det tørfoder, du giver dem morgen og aften? Har du tid til at opdele fodringen?
For det ville jo være oplagt at give Amidale vådfoder, imens de andre spiser deres tørfoder. Det ville selvfølgelig være bedst, at alle spiser vådfoder, men det er ligesom en anden kamp at tage. Men når nu Amidale rent faktisk gerne spiser vådfoder, så kan det jo lige så godt udnyttes. Og jeg ville simpelthen - ud over en evt. indkøringsperiode - lade hende spise al den vådfoder hun vil, de gange du fodrer, men så til gengæld intet tørfoder, og så se, hvordan det går.
Hvis udfodringerne af tørfoder fungerer som ‘fri fodring’, så er det jo dog ikke særlig brugbart.
Jeg erkender også, at opdelt fodring er mere tidskrævende. Jeg har efterhånden fået ret godt system i at opdele mine. De to kommer på skift ind i en kasse med chiplem (de fatter desværre ikke selv at gå ind i den, så det hjælper jeg med, men de kan godt selv komme ud). Den sidste har fast spiseplads på et bord, som jeg kan holde øje med, at de to ikke deltager på. En anden løsning til om morgenen kan være at fodre de to i køkkenet, og så tage den sidste med ud på badeværelset, imens der bades, med lukket dør. Men det er lige med at finde en balance, som alle går med til, for mine katte er i øvrigt ikke særlig tolerente overfor lukkede døre.

Der er jo også det klassiske forslag med en foderkasse, som kun de andre kan komme ind i - hvis de er mindre end Amidale? (så skæres der kun et lille hul i kassen, som kun de andre kan komme igennem). Det kræver lidt træning, men kan godt lade sig gøre. Det fattede mine bedre end chiplemmen - men så blev min tyksak desværre smal nok til med hiv og sving også at kunne mase sig igennem… :smiley:

De fleste af mine katte er også - hvad skal jeg skrive uden at fornærme dem :? … pænt buttede :), men det er de som regel på denne tid af året, hvor deres stofskifte falder.
Jeg ved, at det rasler af dem igen til foråret, når både aktivitetsniveau og stofskifte stiger, så mon ikke det samme sker for Amidale?

Det er da for tidligt til, at kattene bør være vinterbuttede? Vi havde jo tilmed den her ‘løvfaldssommer’ for ganske nyligt, der har snydt planter og dyr i hele landet.
Nå, men uanset, så kender Deena ikke kalenderen og er på ‘skrump’ hele året :wink:

I øvrigt vedr. skrump, så har jeg prøvet at give Deena L-Carnitin, som jo er et indholdsstof i slankemidler - og i øvrigt også indgår i noget (slanke/kastrat-)kattefoder. Deena deler mad med Anna Bell, og de har stort set hver dag delt 500 mg. carnitin. Det har lige præcis gjort INGEN forskel her :slight_smile: Carnitin skulle hjælpe med at øge fedtforbrændingen, men ja, det er efter min mening ikke værd at nogen andre skal spilde penge på. Jeg gætter dog lidt på, at det muligvis kan have en anden fordel; nemlig at slankekure altid medfører risiko for fedtlever - det er jo derfor de skal gøres langsomt. Og man kunne måske forestille sig, at kroppen ville være bedre til at forbrænde det fedt, der frigives fra kattens depoter og transporteres til leveren. Men det er blot mit gæt. Ingen anbefalinger herfra :wink:

Hvis nu Amidale er så glad for vådfoder, ku’ du så ikke simpelthen fortynde det ved at blande lidt mere vand i? så hendes mave blev fyldt og hun følte hun var mæt noget hurtigere? Vand feder jo da ikke :slight_smile:

[QUOTE=pivnu;708195]Det er da for tidligt til, at kattene bør være vinterbuttede? Vi havde jo tilmed den her ‘løvfaldssommer’ for ganske nyligt, der har snydt planter og dyr i hele landet.
[/QUOTE]
Til gengæld har vi har efterår det meste af sommeren og den uge med “løvfaldssommer” har nu ikke snydt, eftersom træerne smed bladene, som de normalt gør i oktober.
Det er jo heller ikke et spørgsmål om temperatur, men mængden af dagslystimer, der har indflydelse.

Her har jeg da haft ekstra blomstringer under løvfaldsommeren - som det også er set mange andre steder i landet med både forårsblomster og alt muligt :slight_smile:
Anyway - ikke alle katte taber sig nødvendigvis forår/sommer. Og en kat, der pga. helbredsmæssige skavanker ikke bør være for tyk, skal jo heller ikke gå rundt og være det halvdelen af året :wink:

Takker for tips og idéer. :slight_smile:

Amidale kan godt smide lidt af fedtet til foråret/sommeren, men jeg synes det er for lang tid at gå, især med tanker om at hun måske stadig har nogle hundrede gram at tage på endnu hvis jeg intet gør. Ja, så kommer hun tæt på de 9 kg. - Umiddelbart ved jeg ikke sige hun er smæller fed. Hun er faktisk tynd over ryggen, men har så denne dejlige sving delle under maven. :tihi:
Og det skaber altså desværre problemer med den gigt der. Da den blev opdaget fik jeg også af vide hun ikke burde blive større. Og det ønsker jeg heller ikke selv.

Jeg har faktisk i 2-3 uger givet Amidale vådfoder morgen og aften, og så givet de 2 andre tørfoder, men intet fyldt i Amidales skål hverken morgen eller aften, så potions størrelsen af foderet der var mindre.

Jeg kunne prøve t hælde vand på Amidales vådfoder igen, det gjorde jeg sidst da hun var syg fordi hun ikke drak. Hun blev dog mindre og mindre glad for vådfoderet, men det kan være jeg kan starte hende op på det igen, med lidt vand og gradvist øge mængden.

Jeg kunne godt fylde skålene op flere gange om dagen, med mindre hver gang. - Men jeg har en idé om det ikke har betydning, da Amidale faktisk ikke tømmer skålen helt. Hun går og småspiser over hele dagen/aften lige som de andre.

Ja Diamond måtte faktisk også gerne smide nogle hunderede gram, men hun lyder ikke under hendes 2-300 g for meget. - Gismo synes jeg selv er lidt tynd, men er nu begyndt at tage lidt på igen. Dyrlægen siger dog han er helt perfekt, og jeg synes han er tynd fordi jeg især har Amidale gående og sammenligner ham med.

Men den food maze der, tror jeg så at jeg venter med. At fodre de andre i en kasse kan jeg desværre nok godt droppe. Diamond er lidt nervøs i det, og jeg tvivler på hun vil ind i en kasse og spise, men det er da noget jeg klart vil have i tankerne hvis jeg ikke kan få Amidales vægt ned på anden måde. - Så tak for det tip også. Det husker jeg på hvis intet andet sejre. :slight_smile: