I torsdag flyttede Smokey “endelig” hjemmefra. Han var til salg i lang tid, og der har faktisk været en del interesse ved ham, men af den ene eller den anden årsag var de ikke bare hans nye hjem.
Men så fik jeg en mail for præcis 14 dage siden. Det var en kvinde der hedder Bente. Hun er enlig, folkepensionist, billedkunstner og bosat i Vanløse. Hun har haft katte før, hvoraf den sidste blev 14 år og måtte aflives pga. sygdom.
Hun ledte efter en voksen alene-kat der kunne holde hende med selskab i mange år frem og var faldet pladask for min dejlige dreng. Hun kom på besøg følgende søndag og kemien klikkede bare. Cooper var forsvarligt fjernet og Smokey charmede det bedste han overhovedet han lært. Han kælede, legede, gned sig op af hende, snakkede og spiste godbidder af hendes hånd. Der var ingen tvivl om at jeg her havde fundet Smokey’s nye hjem.
I torsdags flyttede han så. Min far agerede chauffør, og jeg susede hjem fra arbejde for at få de sidste minutter sammen med ham. JEg havde ham med på altanen og han nød at komme udenfor. Han opførte sig eksemplarisk i bilen (normalt ville han gøre en sia til skamme 
)
Da vi kom frem og jeg åbnede kassen gik han ud, men fik så ellers amputeret benene. Han tog som forventet en lynhurtig runde og fortrak sig så ellers til den fjerneste krog under en sofa han kunne finde.
Da det var tid for at sige farvel til ham lykkedes det mig at lokke ham ud og han måtte en sidste gang finde sig i at blive kysset og krammet.
Et par timer efter fik jeg en mail fra Bente. Smokey var ude, havde under søgt vand. og madskåle, kattebakke, kradsetræ og det meste af lejligheden og gned sig hele tiden op af hendes ben. Det var fantastisk!!!
Men så her for en halv time siden modtog jeg denne mail. Den trak tåre. Men heldigvis tåre af glæde. Min lille dreng har endelig fundet sit smørhul hvor han vil blive forkælet, elsket og nusset og hvor der ikke er andre end ham til at regere. Det er den mest fantastisk mail jeg kunne ønske mig at få. Han har fundet det helt rigtige hjem, og selvom det gør ondt og han er savnet så var det den helt rigtige beslutning for ham, og det er det vigtigste.
Hej Helene!
Jeg skriver allerede igen, fordi jeg kan forestille mig at du her i begyndelsen bekymrer dig en smule for hvordan det går med Smokey.
Det går over al forventning!!! Vi går SÅ godt i spænd sammen! Det er utrolig så hurtig han har tilpasset sig! Han er en rigtig god kat: Sjov, livlig og kælen. Han har fundet sig to yndlingspladser: I køkkenvinduet hvor han kan følge med i trafikken, og i stuevinduet hvor han kigger på fugle og en anden kat som holder til nede på det grønne område i gården. Han spiser, drikker, vasker sig og leger gerne med mig.
Han vil gerne ud på altanen, men jeg lukker ham kun ud i sele og i selskab med mig, og det har vi stor fornøjelse af begge to. Han er allerede glad for selen, og kommer løbende når jeg tager den ned fra knagen, hopper rundt og lægger sig så villig ned for at få den på, for så ved han vi skal der ud.
Han har et par gange villet dominere mig, og jeg blev lidt forskrækket første gang han hapsede ud efter mig (dog uden kløerne fremme), men allerede anden gang fik jeg vist ham med et bestemt nej, og med mit kropssprog at det er mig der bestemmer, og siden har han tilsyneladende accepteret det, og jeg bliver selv bedre og bedre til at læse ham.
I går hoppede han for første gang op i sengen til mig, og en gang imellem vil han endda ligge på skødet. Jeg tvinger ham ikke til noget, han får selv lov til at bestemme hvor tæt han vil være på mig. Det er SÅ hyggeligt at have ham, så tusinde tak for den tillid du viste mig ved at lade mig blive hans nye ejer!
Med venlig hilsen fra Bente
Jeg ved selv hvor dejligt det er, at kunne fortælle en tidligere ejer om, hvor godt det går og hvor glad man er for katten. 
