Opdatering på ny ven til Manne

Jeg lavede en tråd for et stykke tid siden da Manne mistede sin bedste ven Mille igennem 6 år. Manne har et utroligt mildt sind, jeg har faktisk aldrig oplevet en kat med så mildt sind før, jeg har aldrig set ham hverken hvæse eller kradse, og jeg tror egentlig ikke at han ville kunne gøre en mus fortræd.

Jeg spurgte jer til råds om hvad der ville være bedst for manne, en killing eller en voksen med et mildt sind. Min samvittighed havde det ikke godt med at han skulle være alene, da han altid har været vant til at bo sammen med en anden kat.

Jeg forelskede med i sphynx racen, men dem er der jo desværre ikke mange opdrættere af i dk, og jeg ville helst ikke vente for længe med at få en ny ven til Manne, så jeg fandt en voksen Cornish rex der søgte nyt hjem, da den ikke trives i den flok den var i da hun havde en Cornish han kastrat der ikke var god ved hende, tidligere ejer sagde at hun tog i mod potedask fra ham og sagde ikke fra med mere end hvæs. Så de er gået afskild et stykke tid, så jeg tænkte at det ville være et godt match til Manne da hun også skulle have et mildt sind og ikke er en slagsbror.

Jeg var over at se hende i går og jeg var solgt med det samme så hun kom med hjem, og hun er noget så skøn.

Men… da jeg kom hjem satte jeg transportkassen på gulvet så de kunne hilse på hinanden, manne kommer nysgerrigt hen og kigger, jeg vælger så at åbne kassen, hun kommer stille ud og da hun ser Manne, hvæser hun som en i bare pokker, Manne bliver bange og løber ind i soveværelset hvor han føler sig tryk. Manne kom hende glad og nysgerrig imøde, men hvæsseriet har gjort ham meget utryk og bange. Padme går i gang med at undersøge hele lejligheden, undtagen soveværelset hvor Manne er. Når manne kommer hen mod dør åbningen til stuen hvæser hun med det samme hun ser ham, han bliver bange og løber ind igen. Det virker til at hun også er bange for ham, for hun er på ingen måde nysgerrig efter hvad han er for en og ligeledes er Manne bange for hende fordi hun hvæser.

Så siden vi kom hjem har manne kun været i soveværelset og padme i resten af lejligheden. Hun tør heller ikke gå ind i soveværelset til Manne.

Jeg er ret så fustreret og ulykkelig, det skære i mit hjerte at Manne ikke tør at komme ud af soveværelset, alt det her skulle jo være for hans skyld så han kunne få en ny ven.

Så jeg står lidt i en situation hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre, da det ikke virker til at nogle af dem har modet til at komme ind i det andet rum, jeg har kattebakke og mad i begge rum ved hver kat, så jeg tænker på hvor længe de vil være i hver deres rum når det ikke virker til at nogen af dem har modet til at komme frem?

Håber i har nogle gode råd, jeg ved det kan tage tid at sætte katte sammen, men jeg er ikke tryk ved denne situation da ingen af dem har selvtilliden til at komme frem, og fordi de begge har mad og bakke i hver deres rum, tænker jeg om en af dem overhovedet vil tage skridtet og gå over dør panelen til det andet rum?

Jeg har prøvet at bytte om på dem og tage manne ind i stuen og padme ind i soveværelset, men manne kryber hen ad gulvet fordi han tror hun stadig er i stuen, han gik hurtigt hen til døren til soveværelset for at kradse på døren, da han ville ind i sikkerhed igen. da jeg åbner døren smuttede han hurtigt ind, padme ligger under sengen og hvæser meget af ham, og hun smutter ind i stuen igen.

Padme har før boet med en mainecoon han kastrat som hun var meget glad for, men hun er jo nok blevet noget utryk ved andre katte nu efter hun blev tryglet af den anden cornish rex tidligere ejer havde.

Kan det være en ide at fjerne maden i stuen så padme skal ind i soveværelset for at spise?

Jeg håber sådan et dette på en eller anden måde lykkedes så hun ikke skal tilbage, men lige nu syntes jeg ikke der er meget håb fordi ingen af dem tør komme ind til den anden. :frowning: Padme ligger her i min arm mens jeg skriver dette, og Manne er kravlet ind i mit tøjskab i soveværelset. :frowning:

Sammenføring af voksne katte tager tid.
Lad dem være i hver deres rum i nogle dage, så de kan vænne sig til hinandens lyde. Byt gerne rundt på dem så de også lærer hinandens lugt at kende.

Det med at bytte dem rundt har jeg prøvet, det resulterede i mere fustrerede og bange katte.

Du prøver at sammenføre en voksen kat, der kommer fra et hjem, hvor hun er blevet trynet (og dermed vil være usikker på enhver ændring i sin tilværelse) med en kat, der godt nok har boet hos dig i en del år, men som samtidig er nem at gøre usikker.

Det tager tid - potentielt lang tid - men det kan som udgangspunkt godt lade sig gøre :slight_smile:

Har du mulighed for at adskille dem med en netdør?

[QUOTE=Temple Bar;1272788]Du prøver at sammenføre en voksen kat, der kommer fra et hjem, hvor hun er blevet trynet (og dermed vil være usikker på enhver ændring i sin tilværelse) med en kat, der godt nok har boet hos dig i en del år, men som samtidig er nem at gøre usikker.

Det tager tid - potentielt lang tid - men det kan som udgangspunkt godt lade sig gøre :slight_smile:

Har du mulighed for at adskille dem med en netdør?[/QUOTE]
Så skal jeg få lavet en, men hvordan tænker du det skulle hjælpe? :slight_smile: De begge to holder sig jo langt væk fra døråbningen til stuen/soveværelset. Ingen af dem er interesseret i at slås, de er tilsynladende begge meget bange for hinanden.

De vil - med meget stor sandsynlighed - med tiden blive interesseret i at snuse til hinanden og døren og samtidig vil det give dem mulighed for at se hinanden uden at den anden er “farlig”, fordi der er en barriere imellem dem.

Det kan tage uger, før de har lyst til at være i samme lokale, men i de fleste tilfælde går det godt :slight_smile:

[QUOTE=Temple Bar;1272791]De vil - med meget stor sandsynlighed - med tiden blive interesseret i at snuse til hinanden og døren og samtidig vil det give dem mulighed for at se hinanden uden at den anden er “farlig”, fordi der er en barriere imellem dem.

Det kan tage uger, før de har lyst til at være i samme lokale, men i de fleste tilfælde går det godt :)[/QUOTE]

Okay, men hvordan får man lige lavet sådan en :? Det skære bare sådan i mit hjerte at manne bare ligger inde i mit tøjskab i soveværelset, det gør han normalt aldrig, han plejer altid at være i stuen med mig, jeg har lige lagt mig ind i sove værelset lidt, padme kom kort ind, hun hvæste selv om hun ikke kunne se ham (han ligger bagerst i tøjskabet) og så smuttede hun ind i stuen igen, og når jeg er ved Manne i soveværelset mijaver hun rigtig meget fordi hun gerne vil være ved mig :frowning:

Sammenføring af voksne katte tager tid, og du må væbne dig med tålmodighed. Der gik 16 dage fra vi fik Bastian inden vi turde sætte ham sammen med de andre…

Det er rigtigt nok at flytte kattene rundt fra rum til rum, så de kan vænne sig til hinandens lugt, men der er ingen grund til at gøre det de første par dage. Lad den nye vænne sig til de nye omgivelser, inden du begynder på det. Efter nogle dage vil den være så tryg ved ét rum, at du kan sætte den ind i det næste. Hvornår, de er klar til hinanden, er svært at sige, men regn med mindst en uge - ikke mindst efter den skæve start de har fået.

Held og lykke med dem - det skal nok gå, bare du tager dig tid til det. :slight_smile:

p.s. I stedet for nettet kan man også sætte døren på en krog.

Du bliver nød til at starte forfra - forhåbentlig kan det fungere, men kommer nok til at tage lidt mere tid end sammenføring ellers ville have taget

  • det med at sætte transport kassen ned på gulvet efter ankomst duer bare ikke…ny killing, voksen kat - om man har dyr i forvejen eller ej, så starter man altid ud i et rum hvor der er ro, katte bakke & mad.

Så lærer man nye mis at kende først og så går man i gang efterfølgende med into til alt andet…

Katte er territorial dyr det er derfor vigtigt at man tænker dette med.

Her er artikel med gode råd

3mdr. og 10 dage tog det her før nyeste skud på stammen - 2 år og sammen først med 2 på vist efterhånden 7 år… de første 2 mdr. boede sidst ankommende primært under min seng og ja min røde pige har så aldrig boet sammen med en rød kat før og kunne virkeligt ikke fordrage min nye røde pige trods alt at de har samme gener og ellers ligner hinanden på en prik og kunne vitterligt ikke fordrage sin nye veninde og ja nu sover vi så i seng sammen alle 3 for nu er det hverdag og hele flokken er i harmoni. Giv dem ro, lad dem være i hver sit rum og sæt ekstra mad og bakker op. Så skal det fint lykkes - men giv det tid og giv dem alle muligheder for ikke at være tættere på hinanden end nødvendigt. Tråddør har jeg aldrig brugt, har en krog på en dør ved behov

[QUOTE=Musashi;1272796]Du bliver nød til at starte forfra - forhåbentlig kan det fungere, men kommer nok til at tage lidt mere tid end sammenføring ellers ville have taget

  • det med at sætte transport kassen ned på gulvet efter ankomst duer bare ikke…ny killing, voksen kat - om man har dyr i forvejen eller ej, så starter man altid ud i et rum hvor der er ro, katte bakke & mad.

Så lærer man nye mis at kende først og så går man i gang efterfølgende med into til alt andet…

Katte er territorial dyr det er derfor vigtigt at man tænker dette med.

Her er artikel med gode råd

[/QUOTE]

Du skriver at jeg skal starte forfra, men hvordan skal jeg Gøre det?
Da jeg for år tilbage skulle sætte mille og manne sammen, gjorde jeg det med at have dem i hver deres rum de første to dage, hvor de kunne se og snuse til hinanden igennem en glas dør, dengang virkede mille meget gal på manne som stod på den anden side af døren, og det stod på i flere dage, men da jeg så åbnede var hun så rolig hverken hvæste eller noget. Så Derfor valgte jeg at lukke dem sammen med det samme denne gang.

Også tre måneder her med en fremme-i-skoene kat og en rigtigt usikker en. Fremme-i-skoene katten kunne have været sammenført på to dage, usikker-kat var den, der gjorde at det tog tid. Det var opslidende. Og jeg overvejede flere gange, om det var det rigtige. Da kattene var blevet gode venner, var jeg ikke i tvivl. Han blev hendes støtte i livet, hun fandt en større ro, bare fordi han var så kold over for alting. Jeg så hende engang i haven, hvor hun mødte en anden kat, og hun stivnede og ikke kunne komme væk fra situationen - han løb ind foran hende og overtog hvæseriet og jagede den anden kat væk. Da hans nyrer satte ud og han måtte afsted, var jeg ikke i tvivl, hun skulle med. For han betød SÅ meget for hende og hendes livskvalitet og generelle tryghed.

Så hæng ud, hav uendelige mængder af tålmodighed. Brug netdør eller krog, lad dem bytte rum, når de ikke er paniske mere, kæl først den ene og så den anden og så tilbage igen for at de kommer til at lugte af hinanden. Køb zylkene eller bachs nødhjælpsdråber eller sæt feliway i stikkonkterne. Og træk selv vejret dybt og erkend, at det bare er sådan at sammenføre voksne katte - find ro i, at det er som det skal være, og drop den panik, som du 120 smitter dem med lige nu. Og husk at i sidste ende gør du to katte rigtig rigtig glade, men der er bare lige en pris, der skal betales først :slight_smile: God arbejdslyst :slight_smile:

[QUOTE=skrappedulle og sludrechatol;1272801]Også tre måneder her med en fremme-i-skoene kat og en rigtigt usikker en. Fremme-i-skoene katten kunne have været sammenført på to dage, usikker-kat var den, der gjorde at det tog tid. Det var opslidende. Og jeg overvejede flere gange, om det var det rigtige. Da kattene var blevet gode venner, var jeg ikke i tvivl. Han blev hendes støtte i livet, hun fandt en større ro, bare fordi han var så kold over for alting. Jeg så hende engang i haven, hvor hun mødte en anden kat, og hun stivnede og ikke kunne komme væk fra situationen - han løb ind foran hende og overtog hvæseriet og jagede den anden kat væk. Da hans nyrer satte ud og han måtte afsted, var jeg ikke i tvivl, hun skulle med. For han betød SÅ meget for hende og hendes livskvalitet og generelle tryghed.

Så hæng ud, hav uendelige mængder af tålmodighed. Brug netdør eller krog, lad dem bytte rum, når de ikke er paniske mere, kæl først den ene og så den anden og så tilbage igen for at de kommer til at lugte af hinanden. Køb zylkene eller bachs nødhjælpsdråber eller sæt feliway i stikkonkterne. Og træk selv vejret dybt og erkend, at det bare er sådan at sammenføre voksne katte - find ro i, at det er som det skal være, og drop den panik, som du 120 smitter dem med lige nu. Og husk at i sidste ende gør du to katte rigtig rigtig glade, men der er bare lige en pris, der skal betales først :slight_smile: God arbejdslyst :-)[/QUOTE]

Det er jeg ked af at høre, milles nyrer stod også af i en alder af kun 7 år :frowning:
Fik hun fred sammen med ham så? Det værste lige nu er at manne bare lige inde i mit tøj skab. Det Gør ondt på mig at se at han ikke kan færdes frit og være glad som han plejer, så jeg bliver faktisk rigtig ked af at se ham sådan. Tog jo beslutningen for at han kunne få en ny ven at putte/lege med.

Giv dem lige en uges tid inden du går i panik… Det er så nyt at i alle 3 er helt oppe og køre. Hun er utryg ved nyt sted og ved dig. Hans verden er vendt på hovedet og derfor er han bange. Og du er voldsomt obs på dem og udsender stress signaler for alle pengene.

Giv tid, giv tid :slight_smile:

Vi har lavet en sammenføring af voksne. Der havde vi Muffe i et rum og lavede en netdør, så de kunne se hinanden og snuse. En krog på døren var ikke nok her, da det bare fik Nobby til at stå og hvæse af det der, han ikke kunne se. Så jeg anbefaler klart at flikke en dør sammen. Vores var 4 stolper skruet elendigt sammen og så med net klammet fast. Den blev holdt på plads af to stole. Det var virkeligt ikke kønt, men det virkede.

Sammenføringen af Muffe og Nobby (Jack tæller ikke helt her, da han elskede alle) tog som begyndelse kun et par dage - der var vi MEGET MEGET heldige. Men det er først her efter 1½ år de kan finde på at lægge sig tæt på hinanden - dvs de smider sig en 20-30 cm fra hinanden og småsover.

Selv killinger bliver her lukket ud af kassen inden de andre kommer ind (en ad gangen), for har set Nobbys reaktion på nye - han styrter hen til kassen og hvæser som jeg ved ikke hvad. Er de først ude af kassen, så tager han det helt anderledes roligt.

[QUOTE=Mille*Manne;1272803]Det er jeg ked af at høre, milles nyrer stod også af i en alder af kun 7 år :frowning:
Fik hun fred sammen med ham så? Det værste lige nu er at manne bare lige inde i mit tøj skab. Det Gør ondt på mig at se at han ikke kan færdes frit og være glad som han plejer, så jeg bliver faktisk rigtig ked af at se ham sådan. Tog jo beslutningen for at han kunne få en ny ven at putte/lege med.[/QUOTE]

Billy var også 6 eller 7 år. Det var godt nok bare alt alt alt for tidligt. Og ja, hun kom med, for jeg har to børn, som hun ikke kan lide. Så længe hun havde Billy at hænge ud med, gik det - men hende alene i et hus sammen med to vilde børn, der tit var omkring mig, det gik bare ikke. Omplacering ville jeg ikke udsætte hende for, for her gik der en måned, før jeg overhovedet så hende - uden andre katte i huset! Og en ny sammenføring med en ny kat i tre måneder var der bare ikke overskud til.

Jeg kan godt forstå, at det gør ondt på dig, men du bliver nødt til at tro på, at du gør det rigtige. Du giver din kat en gave, der liiiiige skal pakkes op, før han kan se, hvor værdifuld den egentlig er. Sæt dig ind til klædeskabet og snak med ham halvdelen af tiden, eller endnu bedre - find en god bog og læg dig i sengen og læs løs. Ignorer at hun kalder - men vis dem, at tingene er PRÆCIS som de skal være, for det har du bestemt, du har overblikket, og derfor kan du slappe af. Så du smitter dem med din ro i stedet for med stress og uro :slight_smile:

(Forresten har jeg hørt at bachs nødhjælpsdråber også skulle virke rigtig fint på mennesker, der er hylet ud af den :wink:

Køb en feliway diffuser til at sætte i stikkontakten. Den udsender et syntestisk hormon, som kattene selv afsætter på deres omgivelser, når de gnider sig op ad ting.

Masser af tålmodighed og positiv forstærkning til Manne, når han opfører sig modigt.

Så har jeg været ude og købe feliway til stik kontakten, man kunne også få en spray der skulle være til katte som ikke er så glade for hinanden som skulle sprayes i hænderne og gnubbes på begge katte, men jeg valgte den til stik kontakten, er den god nok eller havde sprayen været bedre? :slight_smile: Padmes adfærd over for manne har endnu ikke ændret sig, men manne har været modig og været i stuen et par gange i dag, men når hun hvæser løber han ind i soveværelset igen. Manne Gør pludselig noget uventet, han hopper op til hende i sofaen som om de altid har været venner, og han får så et hvæs og et kæmpe dask, det var vist både første og sidste gang han Gør det. Men nu er det jeg tænker, skal jeg sige NEJ til hende når hun hvæser eller slår ham? Eller vil det Gøre det meget værre? Indtil nu har jeg bare rost dem og snakket til dem de gange de har været I samme rum også selv om Hun har hvæs.

Absolut værre! Det værste man kan gøre til usikre dyr er at skælde dem ud for at være bange :slight_smile: Så godt du ikke gjorde det, men i stedet roste dem og snakkede godt for dem. Det er helt sikkert det bedste du kan gøre for dem, at snakke roligt og opmuntrende til dem begge så de bliver trygge ved hinanden. Når hun finder ud af at han ikke gør noget og respekterer hendes tegn på at han er for tæt på til at hun er tryg ved det (hvæsen), så vil det også hjælpe hende :slight_smile:

At Manne er kommet ud fra sit skab allerede og ligefrem er hoppet op til hende, er jo et godt tegn. At hun hvæser af ham, er helt naturligt, og det kan godt være, det så er sidste gang, han hopper op til hende. I denne uge. Det lyder, som om han ikke er så bange af sig endda. Men lidt fornærmet skal han jo have lov at være inde i skabet.

Feliway i stikkontakten er fint. Og så er jeg helt enig med Eva: Endelig ikke skælde ud! Kattenes reaktioner er for det første helt naturlige, og for det andet forstår de ikke, hvad du skælder ud over. Men du kan gøre dem endnu mere utrygge, hvis du gør det. Gør i stedet alt, hvad du kan for at få dem til at føle sig trygge. Ved dig og ved hinanden.