Opkast!

AARGH! Basil har kastet op tre gange i dag nu. Vand, alle gangene. Her for lidt siden var han henne for at drikke vand, og det kom så op lige efter!

Jeg har ikke lige lagt mærke til hvad eller om han har spist i dag, men han opfører sig normalt, måske en anelse mere rolig end ellers, men ikke noget der har fået alarmklokker til at ringe før nu…

Han har adgang til kattegræs og får kattemalt når jeg ellers kan lokke det i ham.

Jeg prøvede lige at tilbyde ham noget Gimpet Ostepasta som han normalt elsker, men det var han ikke interesseret i. Han smaskede bare lidt (kvalme?)

Han kommer til dyrlæge i morgen selvfølgelig, men mens jeg venter på “i morgen”… Er der nogen der har idéer til hvad det kan være? Hvad kan umotiveret gi’ katte kvalme?

EN af dem har haft tynd mave for et par dage siden men jeg tror det er Phumba, hun får meget let tynd mave og det var ikke dækket til, det plejer hun ikke at gøre. Men det KAN selvfølgelig ha’ været Basil osse…

I går spiste han som normal og tiggede glad af aftensmaden…

Jeg er bekymret!

meget forsigtigt… Hvordan har hans nyrer det? Ikke for at male nogen på væggen, men Donnas nyresvækkelse blev opdaget meget voldsomt og brat i forbindelse med en stressende situation. Og Basil har jo nok været stresset på det sidste. Og det ligner lidt - madlede, tørst og opkast af “skum”/vand.

På den anden side kan det jo også bare være et maveonde :kryds: Det er det sikkert.

Tag mad og vand fra ham 4 timer. Observer om han kaster op.
Giv ham vandet tilbage i 8 timer. Observer om han kaster op.
Efter de 12 timer kan du prøve med lidt skånekost fx kogt kylling. Observer om han kaster op.

Hvis katten kaster op, når han hverken får vand eller mad, kan det være tegn på fx fremmedlegeme eller andet alvorligt.
Kaster han kun op, når han har fået mad, er det sandsynligvis noget maveinfektion af en slags.

Ah… kommer tilbage nu efter et par timer hvor vi har slåsset med en ny laptop der driller…

Han har ikke kastet op de sidste par timer. Jeg har ikke fået taget mad7vand fra ham fordi jeg ikke havde set tråden. Men lige nu sover han. Og han drak vand fra sit glas på badeværelset uden at kaste det op igen…

Så nu ved jeg ikke. Han har ikke tigget ved aftensmaden som han plejer, men da John gik i seng rejste han sig med det samme for at gå med i seng - helt som vanligt.

Ann - hans nyrer har det ikke ret godt - han får fortekor for nyrerne + han har forstørret skjoldbruskkirtel så hans stofskifte er for højt - men han har fået huld på efter han startede på Fortekor (hans nyreproblem blev opdaget da han fik taget blodprøver i forbindelse med forundersøgelse til operation for skjoldbruskkirtlen. Det blev så bedømt at hans nyrer var værre/vigtigere end skjoldbruskkirtlen så han er stadig ikke opereret, som jeg har forstået det, fordi hans nyrer ikke vil ha’ godt af en tur i narkose.

Så han er jo et lille skravl i forvejen. Og selvfølgelig osse lidt stresset selvom Zylkéne har taget toppen (dem har han forresten ikke fået i dag)

Men han har jo en mani med at spise ufordøjelige ting selvom det er længe siden det ligefrem har givet problemer - det var mens han stadig havde tænder og ku’ æde striksager… nu kan han jo kun gumle på dem - og er i øvrigt gået over til at gumle/sutte på plastikposer.

Og jeg har ikke fundet plasticposer der mangler stykker altså, bare for at gøre det klart. Men hvis han stadig er skravlet/uinteresseret i mad i morgen tidlig kommer han altså lige en tur hen forbi dyrlægen. Bare for en sikkerheds skyld!

AH! Her for et øjeblik siden kom Basil glad nedenunder fordi jeg rodede i en plasticpose (sådan nogen KAN jo indeholde chips, ikke?) og sluprede glad en omgang Gimpet Ostepasta i sig…

Og han har stadig ikke kastet op efter den sidste portion vand…

Så med et forbehold for tilbagefald lader det heldigvis til at være en tilfældig og forbigående mavepine!

Lad os håbe det bare var det. Min Isis havde noget lignende i sidste uge. Jeg vågnede ved at hun kastede op, og så gik der nogle timer, hvor hun bare ikke havde det godt. Hun havde tydelig kvalme, lå bare med alle poter oppe under sig, og hun ville ikke engang med mig på toilettet. Men pludselig rejste hun sig og kom op og ville nusses, mens hun spandt. Så gik hun ud og åd det halve af madskålen, og så var hun frisk igen, og der har intet været siden.

Åh det var godt. :slight_smile: Og undskyld - det lød bare som noget jeg havde set før. Men det gik bestemt ikke over så hurtigt, så han må jo bare ha’ haft en skidt dag. Heldigvis :slight_smile:

Her i hytten kører der en virus eller lignende på omgang, med opkast og diarre som resultat. Det startede med Deegan i mandags; om eftermiddagen kastede lidt ufordøjet frokost op, hvorefter han lagde en blød afføring i bakken. Derfra gik det over i diarre, med tur på bakken ca. hver anden time. Han var rimeligt okay, men viste ingen interesse for mad. Det sker så cirka en gang hver anden-tredie måned, at han i knapt et døgns tid nægter at spise (dog uden opkast og blød/tynd afføring), og jeg har lært, at han selv ved hvad der skal til. Da vi gik i seng omkring midnat kom han ind som han plejer og skulle ikke op på bakken i løbet af natten (jeg vågnede hver gang der blev skrabet i gruset, so I know). Jeg blev vækket klokken 4 af en Deegan som brægede mig ind i hovedet, at NU var han sulten og klar til at spise igen. Maven har også rettet sig igen. Samme nat overtog Indi tjansen og rendte på bakken med tynd afføring; han bliver dog sær, når han er skidtmas og nægter kogt kylling (som alle har fået siden mandag) og andet skånekost, som han under almindelige omstændigheder godt kan lide - nej, han vil have sin tørkost. Der gik en halvt døgns tid inden jeg kom i tanke om hans præferencer under sygdom, men da jeg fandt hans tørkost frem og startede ham op med få knaser af gangen, kom appetitten igen - og maven er ved at være fin igen. Jeg håbede at det var det, men Kujo overtog så sent i går aftes. Hun virker dog til at have lært om faste fra Deegan, så hun hygger sig og følger med som hun plejer (dog uden sit normale aktivitetsniveau), men har indtil videre ikke ville spise, og har siden kl. 4 i morges været på bakken fem gange med tynd afføring - her sidste gang var der næsten ikke noget at fjerne fra bakken, så hun er vist ved at have tømt systemet helt. Jeg krydser fingre for at Bette går fri, men skulle hun runde af, så klarer vi også den. Afføringen bliver tjekket, men jeg forventet ikke at der bliver fundet noget.
Ingen panik her, men der er så heller ikke nogle af kattene, som viser tegn på at være rigtig skidt/utilpas og kogevandet fra kyllingen drikker de alle fint af, så dehydrering er jeg heller ikke nervøs for.

Krydser fingre for at Basil klarer sig fint igennem og snart er helt på højkant igen.

Det lader til at være noget lignende. Han ser ud til at ha’ det fint igen, tiggede efter aftensmaden (vores aftensmad) helt som han plejede og spise glad af det - og slog endda Ozzy fordi han prøvede at ta’ et stykke der var Basils :slight_smile:

Han har osse været en enkelt gang efter Delle… så alt er heldigvis ved at være normalt igen.

At Phumba har tynd mave tillægger jeg ikke den store betydning. Det har hun altid haft tendens til at få så snart der er det mindste, og bare det forhøjede stressniveau som Delle og Ozzy har indført kan sagtens være grunden. hun æder som et tærskeværk så kvalme har hun i al fald ikke LOL!