Jeg mener ikke Kattegale 
Men oplever I generelt omgivelserne/folk som selvoptagede :?
Uden at virke tarvelig, men uden tvivl JA. Og det er efter at have besøgt andre lande og kulturer at jeg skriver dette. Og det er myntet på den opfattelse jeg får af folk som jeg ikke kender i bussen, supermarkedet etc 
Jeg savner rigtig rigtig meget at folk var lidt mere åbne og imødekommende overfor hinanden, specielt overfor fremmede
:):)
Jeg oplever, at man er meget selvoptaget når det kommer til jobs, uddannelse osv.
Og det er ikke negativt i mine øjne, så længe man ikke tramper andre ned for at nå sit mål.
Men jeg oplever også dagligt en stor hjælpsomhed fra andre mennesker, ser man f.eks. en ældre dame falde - så springer der straks en eller flere til for at hjælpe.
Her hvor jeg bor er der en del skæve eksistenser - men de bliver accepteret som de er - og mangler de en mønt ved kassen, er der altid én der springer til - så jeg synes, at der er stor hjælpsomhed mennesker imellem.
Næ , det syntes jeg nu ikke hverken dem jeg kender eller dem jeg bare møder 
… Man kan komme langt , bare med at smil og et par venlige ord 
… Og så er begge dele helt gratis 
Det kommer sørmer an på hvem det er;
Jeg kender mange rigtig søde og dejlige mennesker - det er dem jeg omgåes og som jeg nyder at være i selskab med. Men jeg kender også til (f.eks. på min tidligere arbejdsplads) mennesker som er så selvcentreret og selvforelsket så det er lige til at kaste op over - de mennesker gider jég ikke spilde min tid på.
Men gennerelt synes jeg at der er en større tendens til at mennesker bliver egoistiske og hensyneløse og det er en sørgelig udvikling. Tror det har noget at gøre med hvordan livssynet er nu, mange opdrager deres børn til at have “rundsave på albuerne”, altid at være forrest i køen og være centrum for opmærksomhed osv. måske dét er med til at fremme egoismen?
/Mette
som udgangspunkt absolut nej
MEN… i konkurrencesituationer er enhver sig selv nærmest - der forvandler mange for ikke at sige alle sig til frådende uhyrer med rundsave på albuerne… det gælder på i børnehaven, i skolen, på arbejdspladsen, når der er kø i supermarkedet og når vi gerne vil et eller andet meget…
så der er rigtig mange situationer hvor vi får lov at opleve sider af hinanden som slet ikke er definerende for den vi er… og det er faktisk en skam…
I DK har vi en kultur der ikke byder os at komme for tæt på - vi har for det meste en indbygget respekt for hinandens privatsfære og faktisk så meget at vi på mange kulturer fremstår kolde og kyniske…
Hvis man kigger bag overfladen og ser de helt almindelige mennesker der ikke lider af psykiske brist - så er vi rare søde, venlige og åbne mennesker som mennesker er flest… der er blot en del af vores verden og vores kultur der fordrer at vi OGSÅ er det modsatte…
så nej - jeg synes bestemt ikke at folk er selvoptagede in general… heldigvis
Næ, jeg synes ikke sådan, at folk er selvoptaget, nok snarere sig selv nærmest, ikke nødvendigvis på en negativ måde, man af nødvendighed.
For jeg tror det skyldes manglende overskud at dele ud af.
Rigtig mange mennesker lever en stresset og presset tilværelse på mange punkter…arbejde, økonomi, privatliv o.s.v.
Og hvis nogen har alt for meget om ørerne selv, så er det indlysende, at der ikke er det store overskud andet end til at sørge for sit eget først og fremmest.
jeg sys jeg gør…
Et glimrende eksempel :
Mads og jeg gik en dag ned i byen, og da vi gik ved et forgængerfelt, så var der en ældre dame der var faldet over sådan en trækvogns halløj til en cykel (Sådan en man kan have børn i) og de var kun dem med cyklen der hjalp hende. De andre mennesker gik bare forbi eller sad og dyttede af dem i deres biler.
Så mig afsted efter cyklen i fodgængerfeltet og Mads i gang med at hjælpe damen ind sammen med manden som var ejer af den ene cykel. Det viste sig så at hendes hofte var gået af led.
Forstår ikke folk er så skide egoistiske.
Men vil til gengæld sige at da jeg f.eks. mødte Gitze og Celina, har jeg fået mange ting foræret, hvilket jeg slet ikke er vant til, så jeg har måske virket lidt utaknemmelig, men slet ikke være det, dog har jeg bare ikke vidst hvordan jeg skulle reagere.
Men for at tage de dårlige ting, så folk man ikke kender der vader ind i en nede i byen og ikke siger undskyld, det kan gøre mig gal. At sige undskyld er da det mindste man kan gøre.
[quote=Anika;189541]
Men for at tage de dårlige ting, så folk man ikke kender der vader ind i en nede i byen og ikke siger undskyld, det kan gøre mig gal. At sige undskyld er da det mindste man kan gøre.[/quote]
Hvis det sker for mig, så plejer jeg at være hurtig og siger “jamen det gør ikke noget”… :sshh:
Lige pt synes jeg, at der er mange egoistiske mennesker rundt omkring. Fol jeg troede var nære venner, har skuffet mig med egoisme og grådighed, hvilket jeg ikke er særlig god til at kapere, men normalt er jeg “blind for den slags mennesker”, da jeg PLEJER af være hjælpsom og udadvendt.
Hmmmm…“selvoptaget” - det kaldte vi hinanden da vi var små tøser og vi skulle skændes 
… men hvis nu ordet skilles ad og det så ikke nødvendigvis behøver at være et skældsord, så klinger det bedre hos mig.
Jeg opfatter generelt folk være meget meget optaget af sig selv - på både godt og ondt. Optaget af “hvem jeg er og hvad jeg står for”.
Det er uanset om det handler om krop, sundt sind og velvære på den sunde måde eller fx. om at få skrevet det rigtigste, få ret - fx. i en debat-tråd, om ikke at finde sig i noget i trafikken, om at have en meget kraftig mening om snart sagt hvad som helst, hvor der massivt understreges hvad jeg mener og jeg ikke kan acceptere.
Selvoptagethed er også den konstante stræben efter individuelle løsninger - til mig - løsninger som ikke er blevet udarbejdet til andre, men som skal opfindes individuelt til mig.
Kort og godt tror jeg, at vores bevidsthed om, at vi hver især er unikke -ganske specielle - selvfølgelig gør noget ved os. Hvordan vi behandler/administrerer denne nye indsigt er med til at afgøre om vi er til at holde ud 
Der er jo trods alt mange dejlige mennesker i verden, som godt er klar over de er unikke, men alligevel formår at holde benene på jorden.
Lars Løkke har forresten lige haft besøg af sådan et menneske. 
jeg ved ikke om selvoptaget er det rette ord, men jeg oplever tit at folk går rundt i deres helt egen verden uden at bemærke andre folk omkring dem og det virker tit som om at folk syntes at det hele kun drejer sig om dem