Opsigelse af forsikringer - input ønskes

Jeg har set mig lidt sur på Dyrekassen på det seneste. Jeg har egentlig været glad for dem i mange år, men nu dækker de absolut ingenting længere. Plus at de har hævet præmien ganske væsentligt i løbet af de seneste år.

Asanis eneste problem i årevis har været dårlige tænder. Det får jeg ingenting for. Det gjorde jeg i begyndelsen, men ikke mere. Chili har fået en kronisk sygdom (diabetes), og der får jeg heller ikke mere. Præmieforhøjelsen skyldes blandt andet, at de nu også dækker udleveret medicin. Men de dækker ikke Chilis insulin, fordi hun havde sygdommen i forvejen, da policen blev ændret. Så jeg betaler forhøjelsen, men får ikke noget ud af den.

Problemet er selvfølgelig, at hvis jeg opsiger policerne, er der ingen fortrydelsesret, fordi de er så gamle, som de er. Og de kan selvfølgelig hurtigt komme ud for noget nyt, som forsikringen så vil dække. Der er jo en sikkerhed i at vide, at de altid kan blive behandlet (for noget nyt). Men det er bare også mange penge at give ud uden at få noget igen - selv om de er syge.

Nogle tanker?

Lav et regnestykke :slightly_smiling_face:
Hvad har du haft af udgifter i ex. 2-3 år, hvad har du fået retur.
Hvad koster forsikringen.
Hvad vil/kan du evt. kunne stikke til side ved siden af den ordinære præmie.
Hvilken aftale har du med din vet.
Rabatordning, ratebetaling, hvis det stikker af?

Jeg har overvejet forsikring mange gange, når snakken kommer op. Men mit regnestykke ender altid med at forsikring ikke kan betale sig for mig :slightly_smiling_face:

4 Synes om

Nu overtænker jeg jo alt, er livrem og seler typen, så til trods for at Alvin ikke har haft en eneste sygedag i de seks år jeg har haft ham, så tør jeg ikke andet end forsat havde ham forsikret. Jeg har også dyrekassen. Jeg er førtidspensionist, og har svært ved at få det til at løbe rundt, derfor forsætter jeg med at have ham forsikret, han blev 12 år i juli. Ah ja, og så er jeg en spade til at spare op. :ups:

5 Synes om

Problemet er netop, at jeg de seneste år har betalt forsikringen oveni, at jeg selv har skullet betale for deres behandlingskrævende sygdom/lidelser. Præmien kunne fx næsten have betalt den seneste regning på Chili, der fik tjekket fructosamin. I stedet måtte jeg betale både præmie og Chilis regning. Det giver ikke så meget mening for mig. Men igen - kattene kan jo komme til at fejle noget nyt, som de så godt vil betale for.

Noget helt andet er, at forsikringen kræver, de bliver vaccineret, og det er vel dybest set overkill at blive ved med det på ældre katte, der ikke løber frit og aldrig kommer i nærheden af andre katte? Og flere penge, man smider ud uden grund.

Og ja, @Andreas - jeg ved godt, det er sådan, forsikringer er indrettet: At man betaler for dem og håber på, at man aldrig får brug for dem :slight_smile: Men sådan er det jo netop ikke. Jeg har brug for den, men de vil ikke betale.

5 Synes om

Det er en helt anden snak :slight_smile: Men ja, det synes jeg :slight_smile: Sugieh er ikke blevet vaccineret de sidste mange år. Jeg kan ikke se nogen grund til at belaste hendes gamle krop med vaccine, når hun er i så beskyttet miljø :slight_smile:

1 Synes om

Åh @galath ved godt det ikke har noget med katte forsikring og gøre, men og hold op med og sammenlign,
Ja forsikring skal tjerne deres penge på nogle.
De der tillægsforsikring ved ting
Jeg har købt to computere, når der går noget galt med dem er jeg total hjælpeløs, den første havde jeg da den var 11/2 år kostet lige så meget på, som den kostede. da den var 21/2år. Havde jeg kostede endnu mere.
Jeg valgt og købe en ny og valgte tillægsforsikring, samt efter 1 år skulle jeg så købe en bestemt virus program. Skal jeg sige det sådan det var ikke mig der lavde overskudet i firmaet, efter 3 år faldt tillægsforsikring væk, men kunne beholde support så der blev repareret programer, ved og forsætte med virus program, det gjorde jeg, og igen tabte de penge på mig, det kunne jeg til computeren var 7 år.
Min mobiltelefon , valgt jeg og købe tillægsforsikring på, den kostede halvdelen af telefonen pris, der har jeg slet ikke brugt forsikring.

Med venlig hilsen

2 Synes om

Jeg har regnet på det ligesom @_DK_Sugieh og er kommet frem til det samme. Det kan ikke svare sig for mig. Med de 20+ (skud i tågen) katte jeg har haft gennem min levetid, så ville éen have haft behov for en forsikring. Selv min leversyge kat koster ikke meget i dyrlæge, da hans tal og velvære aldrig følges ad og vi derfor ser på almen tilstanden.

Jeg har en god dyrlæge og er sikker på, jeg kan lave en afdragsordning, skulle det blive nødvendigt. Så da jeg regnede ud hvor meget præmien er over årene, så vil jeg hellere lægge lidt til side, når jeg kan.

Omvendt er hunden sygeforsikret. Ikke fordi hun har en anden værdi, for det har hun ikke, men fordi hun kommer ud og er i langt højere risiko for skader og lign.

2 Synes om

Der er efterhånden svaret på det i tråden. Men grundlæggende handler forsikringer om økonomi, disciplin og tryghed.

Økonomi: Forsikring er en forretning. Alle forsikringsvirksomheder får mere ind i præmier, end de udbetaler i erstatninger. For Agria er det cirka 70% af præmierne, der går til skader. Resten går til administration, reklame, overskud til ejerne.

For forsikringstagerne betyder det, at det kun kan svare sig at have forsikring mod uoverkommeligt store, men sjældne risici (huset brænder, en ny bil bliver stjålet …). Resten skal man tage over “driftsregnskabet”. Dvs. når noget går i stykker, køber man noget nyt eller betaler for reparation - uden at involvere forsikringen: ingen præmie, ingen erstatning, intet papirarbejde.

Disciplin: Ovenstående økonomiske rationalitet forudsætter, at man kan spare penge op til en reserve uden at bruge dem til noget andet.

Hvis ikke, så kan man bruge forsikringen som tvungen opsparing. Man betaler for at have en reserve, som ikke kan bruges til andet, fordi den ligger hos forsikringsselskabet.

Tryghed: Man betaler også for følelsen af tryghed. Og den er rar at have. Det ved forsikringsselskaberne. Derfor ser deres reklamer ud, som de gør. Fortællingen er: “Vi hjælper dig, hvis du får problemer”.

Det kan godt være, at det i praksis er løgn. At de er besværlige at få penge ud af. Og at man havde været bedre tjent ved selv at spare præmien op. Men betragt dette som en service over for personer, som ikke er så økonomisk rationelle og disciplinerede.

. . .

Konklusionen er, at man må gøre op med sig selv, hvilken type forsikringstager man er.

Så Ingrid, når først du er begyndt at regne på det, så er svaret næsten givet. Der er ikke økonomisk fornuft i katteforsikring, fordi der er tale om mange, relativt små omkostninger. Der kan være fordele i form af disciplin og følelse. - Men så skal man da have oplevelsen af den følelse. Ellers får man slet ikke noget for sine penge.

7 Synes om

Tak, Andreas - du er altid så velsignet rationel :slight_smile: Du har jo helt ret. Jeg må forsøge at gøre op med mig selv, hvilken type forsikringstager jeg er. Om jeg tør stole nok på mig selv - på, at jeg klarer den alligevel, selv om der skulle opstå noget uventet. Jeg klarer den jo lige nu, selv om jeg selv skal betale for alting.

Og det gør jeg blandt andet, @Tykkemissen, fordi jeg har mulighed for en afdragsordning uden renter og den slags. Skulle det gå helt galt, har jeg også en stor kassekredit, jeg normalt ikke rører, men som jeg selvfølgelig kan trække på. Og en ganske lille opsparing, der godt nok ikke var tiltænkt dyrlægen oven i alt det andet, han allerede får :hoho:

Jeg hælder godt nok mere og mere til at droppe det. Men er der andre input, skal I ikke holde jer tilbage.

6 Synes om

Jeg har mine tre katte forsikret. Knud hos Dyrekassen og Fritzz og Finn hos Agria. Jeg har i den forbindelse også oplevet, at der var nogle ting som forsikringerne ikke dækkede. Knuds tænder, f.eks.

Alligevel er jeg lykkelig for at have kattene forsikret. Da Fritzz blev syg og mistede sit øje, var han forbi både vores egne dyrlæger og en øjenspecialist flere gange, end jeg kan tælle. Mindst tre af gangene var i weekenden. Dertil kom selve operationen. Det blev viiiiildt dyrt, og jeg ville helt ærligt ikke have haft råd, hvis han ikke havde været forsikret.

Så var der dengang Finn slugte en pelsbold og fik tarmvagination. Sådan en indgribende tarmoperation koster også kassen.
Og da Knud fik en knude i brystvævet, som skulle fjernes og analyseres.

Alt i alt har forsikringerne ganske sikkert kunnet betale sig for mig. Knud har godt nok kun brugt sin forsikring én gang på hans 8 år, men der var den rar at have. Og hvem ved, hvad mine katte får brug for i fremtiden?

9 Synes om

Jeg ville heller ikke være min forsikring foruden.

Muffin har fået ryddet munden (dækket, da det ikke er forl) og slugt et fremmedlegeme (husker ikke prisen), men rgt, scanning og til sidst en kikkert i maven, koster.
For nogle måneder siden kostede han 13.000 dask fordi han blev jammer syg med tarmbetændelse (ingen ved hvorfor). Indlagt 2 dage, kontrast, blodprøver, scanning osv.
Af det skulle jeg selv dække de 3k.

Jeg skulle have sparet virkelig meget op i hans 7 leveår

5 Synes om

Der kan ske meget som gør at det pludselig er en god ide.
Jeg er lidt spændt på hvor meget vi kan få dækket i et forløb vi lige har været igennem med en kun 2 årig kat.
Først fjernelse af alle tænder grundet FORL og mundhulebetændelse. Her har vi allerede fået 5.300,00
Dagen efter røg missedreng akut afsted med 40,4 i feber og vejtrækningsbesvær. Delvist sammenklappet lunge og lungebetændelse. Han var så dårlig at vi ikke engang kunne få ham hjem første nat. Det krævede indlæggelse i iltbur på KU life, næste dag afhentning på Life og retur til egen dyrlæge, hvor han var indlagt til kl. 22, da de selv havde vagten.
Nu endelig med bedring - retur 2 gange herefter til røngten check af lungen.
Nu er jeg spændt på endelig regning - alene indlæggelse på KU kostede 4.500 for en enkelt nat.

Jeg har også i mange år været selvforsikrende, men de sidste 2-3 år har jeg haft Agria, og i disse år er der indtil videre overskud i mit favør trods årlig præmie på omkring 7.500 i alt.

3 Synes om

Nu er jeg i tvivl igen, for det er jo lige præcis det, der er det springende punkt!

Tak, Kira. Det er værd at huske på.

Det lyder som et voldsomt forløb, Lone! Og det er jo netop den slags, man forsikrer sig imod.

Tidligere har jeg hørt folk sige, at de ikke er forsikrede, for der har aldrig været noget i vejen med deres katte. Og tænkt, at det måtte være verdens dårligste argument, da det lissom ikke er en garanti for, at der heller ikke vil ske noget i fremtiden. Det skal jeg nok også minde mig selv om igen.

Nu er det ikke, fordi jeg beskæftiger mig en hel del med stjernetegn, men karakteristisk for vægten er dog, at det er virkelig svært at træffe en beslutning :joy:

4 Synes om

Vi har haft kattene forsikret i Dyrekassen gennem mange år og har egentligt været godt tilfredse. Men priserne er steget meget de sidste par år, og de nye ydelser, der er kommet til, har vi ikke brug for. Til gengæld savner vi stadig almindelig tandbehandling, som er dér, vi har haft de dyreste udfordringer.

Vi har fået dækket et par tilskadekomster (Caithlins tandskade og Rags’ øje), men alt i alt har det ganske enkelt ikke været pengene værd. Vi har derfor i går opsagt vore forsikringer og opretter en ny kasse til ekstra dyrlægeregninger - vores økonomi er god nok til, at vi kan klare, hvad end der måtte komme…

4 Synes om

Jeg har som sagt dyrekassen til mine, eller til Alvin og jeg havde til Emina. Med Alvin er det jo indtil videre, og forhåbentlig resten af hans liv, penge ud af vinduet. Men med Emina, som jeg ikke engang syntes har været meget syg, og ikke voldsomt eller længere forløb, men med hende var pengene godt givet ud. For hver gang har jeg fået mindst 2/3 tilbage fra forsikringen, sådan som jeg husker det. Selv da hun blev aflivet, fik jeg pengene tilbage, fordi hun blev aflivet p.g.a. sygdom, det vidste jeg slet ikke man fik. Så med hende har det været godt givet ud.

3 Synes om

En anden ting. Jeg ved ikke hvilken vet du bruger, men uanset er hxn også et menneske :wink:
Du konsulterer relativt ofte i kraft af din diabetes-mis, så hvis du ikke allerede har haft snakken, så gå til dem med nogle rabatter. :slightly_smiling_face:
Det vildeste der kan ske, er du får et nej :slightly_smiling_face:
Der er immervæk forskel på om du kommer en gang om året til vacc eller du kommer så tit så du ved om vet bruger mælk i kaffen :wink:

4 Synes om

Det er jo altid en opvejning af om man er heldig eller uheldig, og ikke mindst hvad man har is i maven til - og der er vi jo forskellige :slight_smile:

Alle mine er forsikrede, og jeg har været pænt glad for den forsikring især fra jan i år og frem til juli

  • Hippy 2200 retur fra forsikring mistanke om urinkrystaller (Agria)
  • Lee 4200,- retur fra forsikring syg pga vaccinereaktion (Agria)
  • Lathanias kejsersnit 13300 retur fra forsikring (Agria)
  • Frederiks nyrer og gigt 2000 (Dyrekassen)

Ialt tilbage 21700
De 8400 er beløb der ikke er opdrætsrelateret.

Ved ikke om jeg har været specielt uheldig/heldig gennem min tid. Men jeg synes det er en lettelse at jeg ikke tænker på penge på samme måde når jeg står hos dyrlægen nu hvor de er forsikrede.

4 Synes om

Og er det mon ikke det der er det springende punkt? Og så hvor meget man gider have et forsikringsselskab inde i billedet. Det gider jeg ikke - ud over når det gælder hus og bil :slightly_smiling_face:

5 Synes om

Det er de samme grunde til at jeg har opsagt forsikringerne på mine katte

2 Synes om

Er det his Agria, du er?

Vi er hos Tryg, og har ikke kunne få dækket noget som helst på Muffe og Otto, fordi det ikke er FORL, men paradentose :woman_facepalming:t3:

2 Synes om