Ord der forsvinder

Kender du det?

Du skal sidde og skrive noget eller fortælle noget, og ordet du så skal bruge er totalt væk fra din hukommelse.

Det er da lige til at blive gak over!

Jeg sidder og skal skrive en baggrundshistorie til noget rollespil og kan overhoved ikke komme i tanke om hvad de der familie-gravsteder hedder.

De der der nærmest er et lille hus man kan gå ind i. Ikke katakombe for det er alt for stort - men det rette ord har sneget sig ud af mit ordforråd på mest irriterende vis!

Er der nogen der kan hjælpe mig?

En krypte :?

Er det et mausoleum?

JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!!!

der var den sgu! mange mange tak!!!

Jeg kender desværre en del til det handicaps med at ord forsvinder, det er så irriterende :S Især i de situationer hvor man er ved at redegøre for en situation eller problem, og så pludselig kan man ikke huske ordene og man bliver stresset og forvirret og den man er i gang med at tale til står utålmodigt og venter på det videre og så bliver man mere desperat og ordene er så endnu længere væk, for når situationen bliver stresset bliver det endnu mere selvforstærkende… :uha: øv… :argh:

Ja jeg kan huske engang hvor jeg gik og talte med mine venner om religion og ordet Islam var totalt forsvundet fra mit ordforråd. Jeg kunne dog huske at det hed muslimer så min hjerne mente det hed “Muslimisme”.

Da jeg sagde det kunne jeg dog godt høre det var totalt langt ude på landet, så det fik vi os et godt grin over :tihi:

Men så hjælper det tit at beskæftige sig med noget andet et stykke tid, og så vende tilbage til det senere …

NP

[quote=Gry Gressbakken;303107]Ja jeg kan huske engang hvor jeg gik og talte med mine venner om religion og ordet Islam var totalt forsvundet fra mit ordforråd. Jeg kunne dog huske at det hed muslimer så min hjerne mente det hed “Muslimisme”.

Da jeg sagde det kunne jeg dog godt høre det var totalt langt ude på landet, så det fik vi os et godt grin over :tihi:[/quote]

Åhh hvor jeg kender det Gry :stuck_out_tongue: så finder man på andre ord for at forklare sig, og det kan godt blive lidt spøjst :tihi::smiley: - ellers et dejligt ord “Muslimisme” :ok:

Jeg kender det godt.
Ofte kan jeg så huske ordet på engelsk i stedet for, hvilket er mærkeligt, da mit ordforråd på engelsk ikke er overdrevet stort.

[quote=Sisse91;303213]Jeg kender det godt.
Ofte kan jeg så huske ordet på engelsk i stedet for, hvilket er mærkeligt, da mit ordforråd på engelsk ikke er overdrevet stort.[/quote]

Ja, er det ikke underligt… den samme erfaring har jeg også gjort :?

Det er næsten endnu mere pinligt, når man skal omtale en person - og man så pludselig ikke kan huske navnet!!!

Især jo, når det er en man omgås til dagligt og udmærket ved, hvad hedder.

-help-help-help

Åh, kære lidelsesfæller, tak :slight_smile:

Nu får jeg den tanke, at det er os, der snakker en hel del, der har de problemer. Jeg mener, når vi bruger mange ord i forvejen, så er der større sandsynlighed for at komme til at mangle det rigtige i ny og næ :?

Fornylig var jeg på et 10-ugers aktiveringskursus :argh: - dvs officielt var det 13 uger, men da folk kom ind undervejs, blev det noget mindre. De har sikkert taget sig betalt for de 13 uger alligevel :venter: Nå, men der var to undervisere, der skiftedes til hveranden uge, og den ene - hendes navn var bare ude af mit hovede.
Det samme gælder desværre den søde præstefrue i kirken, hvor jeg synger, jeg vil have hende til at hedde Birthe eller Lisbeth - men hun hedder noget helt tredie… Sikke noget rod.

Gry, det kan også hedde gravmæle (selvom det også dækker et monument) - og så er der de huse med urner i, det hedder sørme et columbarium (se, det ville jeg jo tro betød dueslag :? ).

Åhhh ja, det er forfærdelig pinligt når man ikke kan huske navne på personer man er sammen med på arbejdet fx. Af og til har jeg et problem med at huske navnet på en af pigerne på kontoret. Hun sidder 5 meter fra mig og når jeg skal sige noget til hende, så kan jeg bare sidde og stirre på hende i håb om at navnet vil dukke op…:venter: og pludselig toner det frem… Signe… Jaaa Signe… Signe - jeg bliver helt lettet :yah: men hvor er det irriterende… er man allerede ved at blive dement :S

Åh-jo Gry…det kender jeg desværre.
Det kan være navne eller ord; jeg har kunnet hele mit liv…

Jeg kan blive rigtig ked af det.
Fordi jeg tilskriver det min alder.

Ligesom jeg godt ved, hvad demens gør ved mennesker. :frowning:

Men du er jo en ung pige - i din bedste alder…:stuck_out_tongue: