Øredråber til katten. Hvordan?

Hej alle

Jeg håber I kan hjælpe lidt. Vi har fået en lille killing som desværre havde øremider da vi fik hende. Nu skal hun så have øredråber.
Men hvordan giver vi hende det på den mest skånsomme måde? Hun stritter i mod og vrider sig løs når vi prøver.
Er der nogen der har nogle gode tricks til at få det gjort på den bedste måde?

Ikke til andet end at få det gjort hurtigt og effektivt - men evt. så snak med dyrlægen om en anden type kur? Der findes andre :slight_smile:

Hvis der findes noget der er nemmere så er det bare mærkeligt at man ikke får det fra starten af.

Advantage tager også øremider, og skal dryppes i nakken. Men alt efter hvor lille killingen er, er det meget forskelligt hvad man anbefaler.

Det kan godt være at vi skal snakke med dyrlægen igen. For selv når vi prøver at pakke hende ind i et håndklæde så får hun vredet sig fri.

For de fleste dyrlæger er det kutyme at give dråberne…

Min dyrlæge bruger Dectomax. Det er dyrlægen der lige renser øret let op med midlet på lidt vat. og så får de en indsprøjtning med det, ligesom når der gives vaccine.
Så skal man kun lige selv rense øret overfladisk i løbet af de næste 14 dage og de er væk :slight_smile:

advantage tager ikke øremider, forveksler du det ikke med advocat ?

Det kan godt være. Jeg får altid rodet de 2 sammen. :tihi:

Jeg ville gøre det hurtigt, og uden håndklæde. Simpelthen ved at tage killingen i nakken og få staset sprøjtet ind, og derefter gnubbe øret for at fordele væsken. Det kan godt være at det lyder barskt. Men det går meget hurtigere og vil på den måde føles som et mindre overgreb end at blive fastholdt i et håndklæde.

Det har vi skam også prøvet inden men hun vrider sig så meget at det er umuligt at komme noget i øret på hende og vi kan da slet ikke komme til at massere det ind bagefter. Synes nogle gange at de dyrlæger er lidt for optimistiske med hvad der kan lade sig gøre :øhmm:

Hvor gammel er hun egentlig? Og kan I håndtere hende ellers? Jeg har ikke umiddelbart en løsning på det nuværende problem, men vil råde jer til systematisk at træne hende til at kunne håndteres med henblik på, at I på et senere tidspunkt kan være nødt til at behandle hende for noget andet. Det sker jo, at de fx skal have øjendråber eller piller for et eller andet.