Jeg står cirka midt i mit soveværelse. Bag mig er vinduet. Her sidder Asani
i vindueskarmen. Foran mig er reolen. Her synes Asani lige, han får lyst til
at hoppe op. Via mig. Så helt uden varsel har jeg pludselig en kat på
ryggen.
Det pinefulde er, at det sker, lige idet jeg tager et skridt fremad, så Asanis
afstandsbedømmelse bliver helt forkert. Han rammer netop kun ryggen og
ikke skulderen, som det uden tvivl var hans mening. Så jeg får lige et fuldt
sæt kløer boret ind i ryggen, så han kan holde sig fast, og han trækker dem
jo ikke ind, før han er klavret helt op på min skulder, så han kan fortsætte
op på reolen.
Av av av…
Min lille Isabell har også besluttet sig for at være skulderkat,
hvilket resultere i at jeg flere gang dagligt render rundt med hende på ryggen,
og ikke kan få hende af… det er faktisk lidt komisk
Hun sætter også kløerne i hvis hun er ved at glide ned :S
Det gør altså pokkers ondt med med negle i ryggen…
Men godt Asani klarede den, uden selv at komme til skade - dygtig misser :klap:[/QUOTE]
Ja, Asani skete der ikke noget med, og han spankulerede helt upåvirket rundt oppe på toppen af reolen, mens jeg stod og hylede op og ømmede mig - mens han gnæggede “Så kan du måske lære at stå stille”, er jeg sikker på :høhø:
Jeg har for tiden ridser op og ned af lårene…killingerne har ikke tid til at vente når jeg skærer kød til dem så de springer op af benene… Av av :surrender1:
[QUOTE=Coon Danica;716247]
Jeg har for tiden ridser op og ned af lårene…killingerne har ikke tid til at vente når jeg skærer kød til dem så de springer op af benene… Av av :surrender1:[/QUOTE]
Samme her, og en af dem er så utålmodig at han begynder når jeg nææsten er færdig at bide mig i det ene lår…for nu er han altså sulten
Galath: Håber ikke at du fik alt for dybe ridser i ryggen, sådan nogle svier af pommern til, husker da min 8 kg kastrat lavede sådan et nummer med mig…uh jeg lærte lige alle gloser jeg ikke troede jeg havde i mit ordforråd
Jeg kan godt huske, da Cinnamon fandt ud af, hun kunne komme på køkkenbordet via mit ben. Heldigvis havde jeg kun den ene killing at holde styr på, så det fik jeg altså hurtigt vænnet hende af med! Lynhurtigt, for tænk hvor kan sådan en lille størrelse påføre én uforholdsmæssig stor smerte
Nej, det var ikke så slemt bagefter. Det sved pænt en halv times tid, men så var det vist også overstået. Nu vejer Asani jo heldigvis ikke 8 kg (hjælp! ), men fordi det sker helt uventet og gør forbandet ondt, så reagerer man (læs: jeg) måske også en anelse voldsommere end strengt nødvendigt :høhø:
Her har jeg en snart 3kg birma, der synes mit ben er til at kravle op af, med klørne fremme Det gir ikke kun mærker, men gør os bare ondt, og det forstår Gismo bare ikke…