Overgangen fra udekatte til indekatte

Vi flyttede fra hus og have i november, til stor lejlighed i byen, og dermed blev missernes adgang til terrassen en saga blot.

Det er gået over al forventning.
Faktisk har jeg i denne uge, specielt lagt mærke til vores gamle Somali Siff, som nærmest er blevet helt fredelig. Hun hvæser nu kun af Rosa, hvis Rosa ligefrem VADER på hende, og selv da er det kun et lillebitte dap på hovedet, og et mikrohvæs. De to damer er endda set i fuld firspring op og ned af trapper og klatretræer en enkelt gang eller to. - Og de deles om leg med fjer-stang med stor iver!
Nu mangler vi bare, at Siff gider putte med Rosa ( not gonna happen i Know :stuck_out_tongue: )

I det gamle hus, spruttede og hvæsede Siff bare Rosa tillod sig at gå forbi hende.

I husets have, havde vi et par af naboernes hankatte, der dagligt kom og gloede ind af glasdøren, og afmærkede op ad hoveddør og havedør/havemøbler, og det er da først nu det slår mig, at det er sgu da det der har stresset Siff? Hun har da kunne lugte det.
I huset kunne begge katte godt finde på at tisse-markere rundt omkring, især i køkkenvindueskarmen (SUPERlækkert…), da de jo sikkert har kunne sidde og glo lige ud på hankattene der.

Her i lejligheden er der jo ingen farlige hankatte. Til gengæld fik min nyindkøbte friske basilikum en ordenlig tissetur lige nu af Siff :uha: Kunne hun ikke lide lugten af basilikum??

Tror vist lige jeg igen skal læse op på, hvordan man evt kommer tismarkeringer til livs. Vi kan jo starte med en ekstra kattebakke… Zooplus here i come again. Tror faktisk også, at jeg har feliway-spray ude i skabet, men jeg synes ikke det lignede stress-tisseri, ej heller urinvejsproblem-tisseri, jeg finder dog nok lige tisseprøve-kuglerne frem for en sikkerheds skyld alligevel.

Skønt at det er gået så godt :slight_smile: Somme tider kan luftforandring hjælpe med en masse problemer. Og der er ingen tvivl om at hun har kunnet lugte hankattene, og det har sikkert holdt hende kørende i “alarmberedskab” :slight_smile:

Nu hvor der ikke er andre der markerer på hendes pområde kan det være hun vil sikre sig at HUN kommer først? Bare en tanke, jeg ved ikke hvor meget hunkatte overhovedet urin-markerer. Ingen af vores har (heldigvis) gjort det, det har kun været hankattene…

Dejligt at høre, at det også er lykkedes for jer - og det svarer jo helt til det, Rikke beskrev i denne tråd. :slight_smile:

Det er nok stadigvæk sådan, at man helst ikke skal fratage kattene goder, de én gang har haft, men undertiden er der jo ikke anden udvej, Og så er der i hvert fald ingen grund til at begynde at omplacere kattene, før man har prøvet, om de kan tilpasse sig livet i lejlighed.
Erfaringer som disse viser, at det er muligt. :thumbup:

p.s. Hvilken etage bor i på?

Det er sørme dejligt at se, at det har gjort en positiv forskel på forholdet mellem Siff og Rosa. Hvis det fortsætter, kan det jo være, at du med tiden kan få dit behov opfyldt også :wink:

Jaaaaa!

Vi har købt en stuelejlighed, pga kattene… Fordi hvis de nu ville stå og hyle, så skulle jeg ikke gå så langt op og ned af trapper, for at gå tur med dem.

OK - så er det jo ikke fordi, “det udenfor” er kommet meget langt væk.
Nogle mener ellers, at det givet mindst savn at bo højt oppe, men Siff og Rosa er så også undtagelser på det punkt - eller også er det reglen, der ikke holder… :slight_smile:
Under alle omstændigheder er det spændende at høre jeres erfaringer om det.

De er overhovedet ikke interesserede i livet udenfor vinduet, men det er jo også koldt… - og de plejer også nærmest at gå i hi hver vinter.

Når sommeren kommer, kan det jo sagtens tænkes, at de gerne vil luftes i sele, og det gør jeg helt sikkert gerne, det er jo ikke deres skyld, at vi er flyttet i lejlighed.