Nu er I jo et par stykker fra området, så måske nogen kender til billige overnatningsmuligheder i København?
Vi er 3 personer, der gerne skal have 2 værelser (1 kan gå) og overnatte i 2 nætter.
Kan huske, at jeg for nok 5 år siden sov på et lille hotel (en finsk kæde, mener jeg) i Istedgade, men navnet er selvfølgelig helt væk. Det kostede 400 kr pr nat, men var ganske udemærket.
Vi har kun halvanden dag i byen, så vi skal også have valgt ‘det bedste’ at vise frem. Jeg tænker vi skal en tur forbi Amalienborg eller Christiansborg, på Nyhavn eller Christianshavn, en tur igennem tivoli og på kanalrundfart. Er der noget, mit utrænede øje har overset?
Det kommer meget an på, hvad I og jeres gæst er til. På en kanalrundfart kommer I omkring næsten alle de ting, du nævner. Og så kan I også nå andre ting. Tivoli er også en turistklassiker, men der er for mange mennesker til min smag. Andre muligheder er Christinia, Kødbyen, Rosenborg slot inkl. Vagtskifte ved Amalienborg. Jægersborggade på Nørrebro i kombination med Assistens kirkegård (hvor hc a bla ligger begravet) er for mig helt klassisk København i dag.
Vi er alle meget historieinteresserede, så min tanke er, at vi skal tæt på og gerne ind på et af slottene. Min veninde er Canadier, så hun har faktisk aldrig set store slotte i virkeligheden.
Jeg faldt lige over https://urbanhouse.me/da/
Jeg kender det ikke, men de har værelse til 3, til hvad der ser ud til at være en fornuftig pris.
Det er super centralt, i den snuskede del af Vesterbro, på hjørnet af Istedgade. Så får man også lidt lokalkultur, hahah. Hotellets indretning er måske lige lidt hipt til mig, men det er vel også en oplevelse.
Som Trine siger ser man mange af seværdighederne på en kanalrundfart, og guiden fortæller om historierne bag bygningerne. Nyhavn er superhyggelig, og da kanalrundfarten starter/ender her, kan man jo kombinere med frokost - det er bare ret dyrt.
Jeg kender desværre ikke rigtig noget til slotte og kirker.
Kommer I i øvrigt i bil eller med det offentlige?
Det er jo relevant om bilen skal kunne smides et sted, eller om det er federe at I ikke skal så langt fra en station når I ankommer.
På Christiansborg slot kan man komme ned i det gamle oprindelige slotskøkken. Det er meget sjovt. Og så kan man se repræsentationslokalerne. Og/eller kommende skattejagt:-)
Jeg tog en amerikansk veninde med op i Vor Frelser.
Hun var vild både med klatreturen, udsigten og ikke mindst historien.
Den kan jeg virkelig anbefale. http://www.vorfrelserskirke.dk/taarnet
Også Rosenborg, både slottet og kronjuvelerne. Vi så også vagtskiftet, det kan jeg også fint anbefale.
Holmens Kirke - Dr. Margrethe blev gift der. I kommer forbi den på kanalrundfarten. Der har også været nogle kongelige konfirmationer og barnedåb og den slags der. Masser af historie - også tidligere end Margrethe, i hvert fald d. II - knytter sig til den. Som der sikkert gør til de fleste københavnske kirker.
Vor Frue kirke i Nørregade den er så fin og lys i det, og Frederik og Mary blev gift der.
I Nørregade ligger også sømods bolcher, lækre håndlavede bolcher.
Rosenborg med alle kronjuvelerne er også et hit
Ved Rundetårn ligger også en kirke, kan ikke lige huske hvad den hedder.
I Roskilde er der domkirken, ved godt det er lidt udenfor København, men i kunne jo hoppe af toget se den og hoppe på igen.
I Hillerød ligger Frederiksborg slot, det er også meget flot og der en lille kirke på slottet.
Af overnatning kan jeg anbefale bedwood hostel i Nyhavn. Dog deler i værelse men der er god mulighed for privatliv. http://bedwood.dk/
Ellers er der jo altid CabIn flere steder - hvis de har ledige værelser. Ikke meget personlighed, og morgenmaden er kedelig, men forholdsvis billigt er det.