Overvejelser inden anskaffelse af 3. og 4. kat

Jeg ved egentlig ikke helt, hvor jeg vil hen med den her tråd, men vil gerne høre, hvilke tanker/overvejelser I har haft, inden I fik 3+ katte.
Jeg har nu mit 2. hold katte efter jeg flyttede hjemmefra. De 2 første jeg havde var huskatte fra internat og skønne på hver deres måde. De havde ikke den helt store glæde af hinanden fordi de var for forskellige og der var tit hvæs og slåskampe. Måske havde den ene haft bedst af at blive omplaceret, men de holdt alligevel sammen, når der skete noget nyt fx dyrlægebesøg. Set med vores øjne, så det ikke ud til, at de havde den store glæde af hinanden, men tolererede hinanden. For 2 år siden døde de så, hystaden døde først og 4 mdr senere døde den “underkuede”, Lady. Lady savnede virkelig “bossen” de mdr hun overlevede hende og den situation vil jeg gerne undgå at stå i igen.

Da jeg så skulle have 2 nye katte, valgte jeg racekatte istedet for huskatte for at være mere sikker på temperamentet og det var vigtigt for mig, at de kunne enes. Jeg købte 2 somalier, mor og killing og det har jeg været rigtig glad for. De trives godt sammen og det er meget sjældent, de har hvæset af hinanden. De leger godt sammen og vil gerne ligge sammen og vaske hinanden. Killingen som nu er 2 år vil dog gerne være i centrum hele tiden, så det kan måske udgøre et problem med flere katte, det er ihvertfald noget, jeg er opmærksom på nu. Hendes mor er knapt 5 år og en utrolig sød, kærlig og nem kat. Jeg håber selvfølgelig på, jeg har dem begge i mange år endnu.

Jeg har besluttet mig for at de 2 næste skal være hanner og helst killinger og de skal matche mine 2 piger, der er livlige og legesyge. De bekymringer jeg har med at anskaffe mig 2 mere er dels det økonomiske, hvis der skulle komme nogen voldsomme dyrlægeregninger og så er det utroligt vigtigt for mig, at de “nye” skal kunne enes med de gamle.

Jeg synes desværre tit, at folk skriver, de har problemer i flokken (>3-4 katte), selvom kattene er udvalgt, så de temperamentsmæssigt passer sammen. Samtidig tænker jeg også, om jeg overhovedet skal anskaffe mig flere katte, når det går så godt med de to jeg har nu og om jeg egentlig har den nødvendige tid til flere , da mine to piger er meget kontaktsøgende og opmærksomhedskrævende.

Jeg regner ikke med at få nogle nye de næste par år, men vil selvfølgelig gerne have, at de alle vil have glæde hinanden og de 2 gamle ikke bare vil synes, det er nogle irriterende killinger og have nemmere ved at acceptere dem. Nu er somalier generelt kendt for at være aktive langt op i årene, så det skal jeg måske ikke spekulere så meget over.

Som sagt ved jeg ikke rigtig, hvor jeg vil hen med den her tråd, men vil gerne høre, hvilke overvejelser I havde inden I fik 3+ katte.

Jeg synes egentlig sjældent jeg hører om problemer med 3+, hvis vi snakker flokke hvor det er samme race og dermed samme sind.
Min erfaring er, at problemerne opstår, når kattene er for forskellige.

Jeg tror helt sikkert du bør vælge et par killinger - de er langt lettere, at integrere med de to gamle. Spørgsmålet er bare om du skal vente så længe endda med de nye … det tror jeg ikke jeg ville gøre. Jo yngre dine nuværende er, des lettere tror jeg du har ved at sætte nye ind. Ikke dermed sagt det er umuligt senere, men klart lettere nu.

Mht økonomien … tja … der kan komme uforudset nu eller aldrig … personligt har jeg aldrig haft større uforudsete udgifter på mine katte - men det kommer nok en dag.

Jeg fik min første kat som 19 årig, efter mange års plagerier. Da vi så flyttede i lejlighed, fik jeg killinger på hende for at få en selskabskat til hende - og beholdte hendes eneste datter. Dvs. 1 og 2.
Så blev jeg fanget af det der hedder udstilling og stamtavle og raceren osv. havde fået en betydning for mig. Min ældste der har udseendet blev udstillet et par gange, min yngste kun én gang, det var ikke noget for hende. Og den ældste synes da det var ok, og charmede da også bukserne af dommeren på en god dag, men blev aldrig vild med det, så jeg ville have en kat, der fik det lært fra killing af. Så efter at have ledt og overvejet i 1½ år fik jeg min første maine coon. En dreng, der skulle være egnet til udstilling (især temperamentet jeg lagde vægt på). Og Diego er også en rigtig god og dejlig og skøn dreng - måde på hjemmebane og udebane. MEN mine to voksne piger gad altså ikke den der store lømmel (3 kg som 3 mdrs), og jeg håbede de ville vokse sig til de, men da Diego var der knap et år, så måtte jeg altså sande at det bare ikke gik. Jeg spurgte herinde (eller et andet sted) efter råd, og fik rådet om en til kat, helst samme køn og race, jævnaldrende eller yngre. Jeg valgte at få en MCO killing til (overvejede dog stærkt brite også), der var flyttet hjem til mig 14 dage efter jeg spurgte om råd! Lige rigeligt stærkt, men han var jo tiltrængt herhjemme. Og ham og Diego har da også være pot og pande siden 2 timer efter han var flyttet ind ca. :wink: Han er så valgt efter et ukueligt temperament, da det der bette myr på 1½ kg 12 uger gammel jo skulle kunne hamle op med 8½ kg hankat, og det må man også sige at han har, mere end rigeligt endda -høhø

Men det var så for de første fire katte. Nu har jeg jo så gerne villet være opdrætter i rigtig mange år, men har ventet til jeg synes jeg havde plads og bedre råd. Jeg vil opdrætte europé og har nu været på udgik efter sådan en avlshun i 1-1½ års tid :slight_smile: Foreløbig er der dog ikke nogen 5. kat herhjemme, men det kommer der forhåbentligt :slight_smile:

Uforudset udgifter - ja dem har jeg haft nogle stykker af i de sidste par år. En kat med kronisk nyresvigt, en anden kat der skulle have fjernet en tand, en tredje kat der brækkede hoften, den anden kat der fik blærebetændelse (nemt overstået), den tredje kat der fik “akut blærebetændelse” og var ved at dø… Det er da udgifter, men man finder sgu altid pengene. Dog måtte jeg i banken efter nogle af udgifterne til den brækkede hofte, til ialt 15000. Jeg vil foreslå dig at tegne en sygeforsikring til dem, det burde jeg have haft gjort i bagklogskabens lys :slight_smile:

Du skal tænke på at din ældste kat nu allerede er fem år og selv om det stadig er meget undt og absolut livligt for en Somali, så er det også en voksen kat!
Dvs at jeg vil råde dig til at anskaffe 3 og 4 indenfor det næste års tid, hvis altså du vil have flere katte :slight_smile:

Da det er dominante katte du allerede har, vil mit råd også være at du anskaffer dig killinger og at du tager en lang god snak med deres opdrætter så du er sikker på at få killinger med stabile psyker… Det er ikke spor nemt at flytte ind hos et par hystade damer! :wink:
Jeg ville helt klart gå efter to små drenge…

Men… Tænk over om det virkelig er hvad du vil!
Husk at du sætter freden og roen i dit hjem på spil! Den fred og ro, som du fortæller betyder så meget for dig…

[quote=Vivi_Fletcher;438270]Jeg synes egentlig sjældent jeg hører om problemer med 3+, hvis vi snakker flokke hvor det er samme race og dermed samme sind.
Min erfaring er, at problemerne opstår, når kattene er for forskellige.

Jeg tror helt sikkert du bør vælge et par killinger - de er langt lettere, at integrere med de to gamle. Spørgsmålet er bare om du skal vente så længe endda med de nye … det tror jeg ikke jeg ville gøre. Jo yngre dine nuværende er, des lettere tror jeg du har ved at sætte nye ind. Ikke dermed sagt det er umuligt senere, men klart lettere nu.

Mht økonomien … tja … der kan komme uforudset nu eller aldrig … personligt har jeg aldrig haft større uforudsete udgifter på mine katte - men det kommer nok en dag.[/quote]

Tak Vivi. Hvis der skulle blive problemer med sammenføring tror jeg det er den lille på 2, som ville udgøre det største problem, da hun gerne vil være midtpunkt hele tiden. Tswana, der er 5, har været vant til andre katte og er meget nem og ligetil.

[quote=Eife;438272]Jeg fik min første kat som 19 årig, efter mange års plagerier. Da vi så flyttede i lejlighed, fik jeg killinger på hende for at få en selskabskat til hende - og beholdte hendes eneste datter. Dvs. 1 og 2.
Så blev jeg fanget af det der hedder udstilling og stamtavle og raceren osv. havde fået en betydning for mig. Min ældste der har udseendet blev udstillet et par gange, min yngste kun én gang, det var ikke noget for hende. Og den ældste synes da det var ok, og charmede da også bukserne af dommeren på en god dag, men blev aldrig vild med det, så jeg ville have en kat, der fik det lært fra killing af. Så efter at have ledt og overvejet i 1½ år fik jeg min første maine coon. En dreng, der skulle være egnet til udstilling (især temperamentet jeg lagde vægt på). Og Diego er også en rigtig god og dejlig og skøn dreng - måde på hjemmebane og udebane. MEN mine to voksne piger gad altså ikke den der store lømmel (3 kg som 3 mdrs), og jeg håbede de ville vokse sig til de, men da Diego var der knap et år, så måtte jeg altså sande at det bare ikke gik. Jeg spurgte herinde (eller et andet sted) efter råd, og fik rådet om en til kat, helst samme køn og race, jævnaldrende eller yngre. Jeg valgte at få en MCO killing til (overvejede dog stærkt brite også), der var flyttet hjem til mig 14 dage efter jeg spurgte om råd! Lige rigeligt stærkt, men han var jo tiltrængt herhjemme. Og ham og Diego har da også være pot og pande siden 2 timer efter han var flyttet ind ca. :wink: Han er så valgt efter et ukueligt temperament, da det der bette myr på 1½ kg 12 uger gammel jo skulle kunne hamle op med 8½ kg hankat, og det må man også sige at han har, mere end rigeligt endda -høhø

Men det var så for de første fire katte. Nu har jeg jo så gerne villet være opdrætter i rigtig mange år, men har ventet til jeg synes jeg havde plads og bedre råd. Jeg vil opdrætte europé og har nu været på udgik efter sådan en avlshun i 1-1½ års tid :slight_smile: Foreløbig er der dog ikke nogen 5. kat herhjemme, men det kommer der forhåbentligt :slight_smile:

Uforudset udgifter - ja dem har jeg haft nogle stykker af i de sidste par år. En kat med kronisk nyresvigt, en andet kat der skulle have fjernet en tand, en trejde kat der brækkede hoften, den anden kat der fik blærebetændelse (nemt overstået), den tredje kat der fik “akut blærebetændelse” og var ved at dø… Det er da udgifter, men man finder sgu altid pengene. Dog måtte jeg i banken efter nogle af udgifterne til den brækkede hofte til ialt 15000. Jeg vil foreslå dig at tegne en sygeforsikring til dem, det burde jeg have haft gjort i bagklogskabens lys :)[/quote]

Tak Eva. Jeg håber, du snart får din avlshun, så der kan komme gang i opdrættet :slight_smile:
Jeg overvejer også sygeforsikring kraftigt efter jeg læste om din Diego. Jeg har ikke haft de store udgifter på mine. De gamle fik trukket nogle tænder ud, og det dækker en forsikring ikke, så jeg er lidt i syv sind.
Pengene finder man selvfølgelig og jeg har også kassekredit, hvis det skulle gå helt galt.

Mislingen - Jeg vil også sige at udgifterne kun bliver større som de bliver ældre, er min erfaring :slight_smile: Det gik jo ret så godt de første 5-6 år, og så gik det ned af bakke -tihi

Åh ja… har en kat, som nu og resten af dens liv, koster lige knap 25 kr om dagen :S
Resten af Banden koster vel nogenlunde det samme - tilsammen!!!
Så det er naturligvis også en faktor… almindelig daglige omkostninger.

Jeg var for tre år siden rigtig glad for, at jeg havde nået at anskaffe Galliano, før Bailey døde. Han blev kørt ned, hvad dine nok ikke har risiko for - men der kan ske uheld af anden slags eller akut sygdom og så står du igen pludselig med én kat.

For mig var det medvirkende til at sige “aldrig færre end 3 katte i huset”. Jeg har voldsomme drengelege - og så Fanny, der lever højt på sin evne til at lave kamikaze-angreb og “jeg skal komme efter dig”-lege og “hvem kan stirre længst uden at blinke”. Men på trods af, at Fanny er fertil, har jeg ingen seriøs uro mellem nogen af dem og da Fanny flyttede ind, var det kun Sander, der reagerede og det holdt i en dags tid. Han havde aldrig prøvet, at der kom nye til, så det var lidt farligt, hvor de andre (på det tidspunkt havde jeg tre drenge) tydeligt vidste, at “det der” ikke var så mærkeligt endda :slight_smile:

Mht. udgifter så er det sjældent, at de store udgifter breder sig over hele flokken, det er mere én kat, der f.eks. har noget med tænderne og det ville den kat jo have, uanset om den var i en stor eller en lille flok :smiley: Men jeg vil da også anbefale en sygeforsikring. Det har jeg selv haft glæde af både med Gallianos blærebetændelser og Fannys brækkede pote.

Jeg vil ubetinget sige “go for it” - og gerne inden alt for længe - og også gerne en race, der temperamentsmæssigt matcher somalien :thumbup:

[quote=Ann K;438291]Du skal tænke på at din ældste kat nu allerede er fem år og selv om det stadig er meget undt og absolut livligt for en Somali, så er det også en voksen kat!
Dvs at jeg vil råde dig til at anskaffe 3 og 4 indenfor det næste års tid, hvis altså du vil have flere katte :slight_smile:

Da det er dominante katte du allerede har, vil mit råd også være at du anskaffer dig killinger og at du tager en lang god snak med deres opdrætter så du er sikker på at få killinger med stabile psyker… Det er ikke spor nemt at flytte ind hos et par hystade damer! :wink:
Jeg ville helt klart gå efter to små drenge…

Men… Tænk over om det virkelig er hvad du vil!
Husk at du sætter freden og roen i dit hjem på spil! Den fred og ro, som du fortæller betyder så meget for dig…[/quote]

Ja, jeg er også meget i tvivl om jeg skal få flere katte og evt ændre på de to tøsers forhold. Jeg er helt sikker på, at hvis det skal være, skal det være 2 drenge og gerne fra samme opdrætter/kuld, så de har hinanden at lege med, hvis de to gamle ikke gider.

Det er også min erfaring og jeg har vist ikke haft de voldsomme udskrivninger på de to gamle. Det har været udtrækning af tænder og det dækker en forsikring vist ikke alligevel. Da de så blev syge fik de taget nogle blodprøver for at finde årsagen og det brugte jeg nogen 1000 kr på, men det dækker en forsikring vel?

[quote=Ann K;438313]Åh ja… har en kat, som nu og resten af dens liv, koster lige knap 25 kr om dagen :S
Resten af Banden koster vel nogenlunde det samme - tilsammen!!!
Så det er naturligvis også en faktor… almindelig daglige omkostninger.[/quote]

De daglige omkostninger vil ihvertfald blive fordoblet.

[quote=Temple Bar;438364]Jeg var for tre år siden rigtig glad for, at jeg havde nået at anskaffe Galliano, før Bailey døde. Han blev kørt ned, hvad dine nok ikke har risiko for - men der kan ske uheld af anden slags eller akut sygdom og så står du igen pludselig med én kat.

For mig var det medvirkende til at sige “aldrig færre end 3 katte i huset”. Jeg har voldsomme drengelege - og så Fanny, der lever højt på sin evne til at lave kamikaze-angreb og “jeg skal komme efter dig”-lege og “hvem kan stirre længst uden at blinke”. Men på trods af, at Fanny er fertil, har jeg ingen seriøs uro mellem nogen af dem og da Fanny flyttede ind, var det kun Sander, der reagerede og det holdt i en dags tid. Han havde aldrig prøvet, at der kom nye til, så det var lidt farligt, hvor de andre (på det tidspunkt havde jeg tre drenge) tydeligt vidste, at “det der” ikke var så mærkeligt endda :slight_smile:

Mht. udgifter så er det sjældent, at de store udgifter breder sig over hele flokken, det er mere én kat, der f.eks. har noget med tænderne og det ville den kat jo have, uanset om den var i en stor eller en lille flok :smiley: Men jeg vil da også anbefale en sygeforsikring. Det har jeg selv haft glæde af både med Gallianos blærebetændelser og Fannys brækkede pote.

Jeg vil ubetinget sige “go for it” - og gerne inden alt for længe - og også gerne en race, der temperamentsmæssigt matcher somalien :thumbup:[/quote]

Det er meget vigtigt for mig, at de evt. nye drenge passer med mine to piger og jeg vil heller ikke udelukke at det bliver somali igen eller evt den korthårede version.

En mulighed kunne jo være en meget lig race, men måske en knap så aktiv? Så vil de yngres aktivitetsniveau måske passe bedre til dine to lidt ældre? :slight_smile:

Jeg tror så netop man skal passe på med at vælge en mindre aktiv race.
Lige børn leger nu engang bedst og killinger bliver trods alt hurtigt voksne.

Der hvor jeg primært hører om problemer i flokken, er det forskellige racer/huskatte. Synes det er sjældent, hvor det er samme race (og søskenderace), der er i huset.

Der er ikke sket de store ændringer i den ældstes aktivitetsniveau siden jeg fik dem for 2 år siden. Killingen er selvfølgelig blevet lidt roligere efter hun er blevet voksen, men hun er mere aktiv end hendes mor.
Jeg vil netop have to killinger, så de kan lege med hinanden, hvis de gamle ikke gider.