P-piller?

Hejsa

Giver I jeres fertile katte p-piller eller lader I dem gå i løbetiderne i stedet?

Jeg er ikke glad for p-piller, men er i tvivl om, hvad der taler for at give, da jeg kan se, at nogle gør det ind imellem.

Håber folk vil dele deres erfaringer.

MVH Helle

Det kommer an på …
Er der fertil han i huset
Hvor ofte går hunkatten i løbetid, hvis hun ikke får p-piller
Og hvordan trives hun, hvis man vælger p-pillen

P-piller er noget, djævlen har opfundet - som opdrætter er man til tider nødt til at bruge dem, vel vidende at der er alvorlige risici ved det… MEN når en hunkat går i sin førate løbetid ca. 6 mdr. gammel, og hun først skal parres, når hun er 12-16 mdr. gammel, så er p-piller næsten uundgåelige - det er nemlig også fyldt med risici at lade hende gennemgå flere løbetider i træk uden at blive parret…

Det er præcis det dilemma vi står i med vores. Hun går måske i løb som 4 mdr, da der er siameser i, og jeg synes ikke hun bør parres før hun er ældre.

Parrer man de fertile racer før andre racer? Hvad er den etiske grænse, synes I?

Killinger skal jo ikke have killinger, tænker jeg…
Men løbetid på løbetid på løbetid fra 4 mdr til 1 år dur jo heller ikke… så jeg er lidt etisk klemt…

MVH

Jeg er ikke meget for at parre mine hunkatte, før de er 12 mdr, da jeg ofte ikke mener, de er fysisk eller psykisk modne før. Jeg bruger derfor ofte p-piller, når jeg har observeret 2 eller 3 løbetider for hyppighed og styrke. Ved løbetidsurenlighed får hunkatten dog straks p-piller, når løbetiden er slut - p-piller, parring eller neutralisation er de eneste måder at undgå det på, fortæller min flerårige erfaring mig.

Tusind tak.

Er der et mærke p-piller, som er bedre end andre - Just in case - ?

MVH

Der findes to p-piller til kat i Danmark - Perlutex og Promon. Jeg har altid brugt Perlutex, men andre foretrækker Promon - nogle hunkatte “trives bedre” på det ene mærke fremfor det andet.

Helle - Åh, det var oppe og vende i anden tråd lige forleden dag. Der er to mærker og det ene er vist billigere end det andet… men om det er bedre eller ej…

Jeg har aldrig haft problemer med mærkerne. Brugte Perlutex tidligere, men efter at have hørt om mange, hvis hunkatte ændrer adfærd og jeg fandt ud af, at Promon er billigere, er jeg så gået over til Promon :slight_smile:

Tusind tak fordi I deler jeres erfaring. Jeg har jo aldrig haft en mis på piller før:-)

Håber jeg kan undgå det - nu må vi se.

MVH

Nu må I sige, hvis det er for OT. :slight_smile:

Som farmakonom, ved jeg en del om medicin - også veterinærmedicin, men slet ikke nok.
Jeg har både viden og erfaring med hormonel prævention til mennesker, men meget lidt viden om, og ingen erfaringer, hvad angår dyr.

Ved mennesker, er det jo helt normalt, at man er på en eller anden form for hormoner, som prævention. Men jeg fornemmer en hvis “modvilje”, (undskyld, hvis det er et hårdt udtryk, men det var lige det bedste jeg kunne finde på), fra ejere til fertile hunkatte.

Jeg tænker at man som menneske, selv har valget, og kan sige fra ved kraftige bivirkninger. Og den del er jo svær, hvad angår katte. Endvidere er der jo udviklet langt flere (og sikrere?) præparater til mennesker, end til katte.

Selv må jeg indrømme, at jeg faktisk også ville have sværere ved en kat på p-piller, end en datter (eller mig selv) på p-piller. (Netop det der med at mennesker kan sige fra…)

Men I der er i tvivl, for eller i mod - hvad siger I? Hvordan er jeres viden og erfaringer? (Gerne i detaljer - fordele/ulemper, både psykisk og fysisk.)

Tilføjet: Da jeg aldrig selv har oplevet det; hvad gør en løbetid så ved en hunkat?

jeg undgår det så vidt muligt…(er jo forholdsvis ny opdrætter)…jeg gav Dahlia (voksen hun) P.Pille (perlutex 0,5 mg) da jeg fik hende hjem, dag 1, men det resulterede i en underlivsbetændelse, som hun så blev behandlet for, og hun blev parret ved i næste løb, med godt resultat, 3 fine killinger (november 2008)… hun er måske drægtig nu, da hun løb for 14 dage siden…og ingen p.piller mellem killinger og nuværende parring…

jeg vil hellere trækker 3 hurtige kuld og derpå sterilisere hende end at hun skal gå på pillen …jeg har ingen egen erfaring, men har hørt FOR meget skidt til at jeg vil risikere noget…

Problemet med p-piller til hunkatte er, at man aldrig har forsket i det, så mængde og hormonsammensætning er slet ikke undersøgt. Og ej heller er bivirkningerne. Opdrættere og dyrlæger ved bare efterhånden at der er bivirkninger og de er (nævnt i tilfældig rækkefølge):

  • stærkt forøget risiko for galoperende brystkræft,
  • ændringer i livmodervæggen,
  • forøget risiko for cyster,
  • forøget risiko for hormonelt betinget livmoderbetændelse.

De sidste 3 ting kan man også risikere ved at lade hunkatten have gentagende uparrede løbetider.

Det er meget individuelt hvor ofte hunkattene skal have en p-pille. Det svinger fra hver 14. dag til hver 5. dag, og nogen hunkatte går endda i løb på trods af p-pillerne. Dyrlægerne anbefaler en pille hver 7. dag. Jeg kender flere opdrættere som har dårlige erfaringer med at sætte hunkatte på p-piller hvis de aldrig har haft killinger.

Jeg er også skiftet til Promon, da jeg synes mine hunkatte trives meget bedre på dem.

Nu opdrætter jeg en let race, som har stor tendens til cyster. Så som tommelfingerregel siger man at en hunkat skal parres senest i sin 3. løbetid, og gerne inden. Dvs. at de typisk bliver parret første gang ved 11-18 mdr. alderen. Dog er der nogen som kommer i løbetid langt tidligere, som fx min Tanne. Hun var 4 mdr og 1 uge da hun kom i løbetid første gang :uha: Heldigvis pausede hendes cyklus da hendes mor kom på p-piller, så jeg kunne vente med at parre hende til hun var 11 mdr.

Men det er en kæmpe udfordring at have højfertile hunkatte og holde dem sunde. Jeg prøver så vidt muligt at undgå p-piller, og hvis jeg bruger dem så er det max i 2-6 mdr. Hvis hunkatten er trivelig og tingene ellers passer sammen så går min grænse ved to kuld pr. år. I realiteten bliver det som regel til 2 kuld pr. 1½ år.

Med mine to sidste kuld, har jeg valgt at sætte hunkatten på p-piller når killingerne er ca 3-4 uger. Hendes løbetider er så kraftige at killingerne får diarre, og det er ikke til at holde ud! En skigende storstrintende hunkat og killinger med diarre…samtidig! :blegne: Ellers tak.

jeg har været nødt til at bruge dem i en kort periode fordi pipsen har været fertil- og han mor er fertil. hun har fået en gang før også. hun er ikke voldsomt fertil selvom hun er en osh, så en om ugen har været nok. hun bliver en sur strigle, men har 7 9 13 ikke haft problemer. hun løber kun hver 5 uge thank god! rynke har det heldigvis ikke været nødvendigt med. er generelt ikke en fan, men er det nødvendigt er det jo nødvendigt

[quote=haneben;248982]
jeg vil hellere trækker 3 hurtige kuld og derpå sterilisere hende end at hun skal gå på pillen …[/quote]

Det er absolut ønskesituationen, MEN har man (som jeg) en lille race, og skal man rejse efter hankat (som jeg gjorde de første mange år, da jeg ikke havde lyst eller egnede forhold til at holde egen hankat), så er det desværre ikke altid muligt. Jeg har også fra starten haft det princip, at jeg ikke fik flere killinger, før det forrige kuld havde fundet nye hjem - det har ikke altid været lige nemt…

[quote=Tea;248957]
Tilføjet: Da jeg aldrig selv har oplevet det; hvad gør en løbetid så ved en hunkat?[/quote]
Mine huskatte gjorde sådan her: [ame=“- YouTube”]YouTube - Siamcat in heat - Sound[/ame]

Indtil videre er min Wulfi (mco) dog supernem i løbetid, hun er i gang med sin 3/4 løbetid (damn kan ikke huske om det er 3. eller 4.) lige nu, faktisk. Og hun kurrer bare lidt og stamper lidt i gulvet. Alt i alt er hun genefri og ikke særligt stresset, bare lidt fjollet, tror jeg. Hvilket jeg er vildt imponeret over. Så indtil videre har ‘vi’ ikke behov for p-piller.

Een ting er glemt med de fertile katte der ikke er på p-piller - den stress løbetiderne medfører for katten og husets andre katte.

Mine hunner er på pillen. Jeg bruger normalt mine hunner unge - tager 2-3 kuld og så steriliseres de.

Een kat ud af de mange jeg har haft har fået opereret en godartet cyste på en mælkekirtel - om det var p-pillerne eller ej ved jeg ikke. Hun var så en af dem
der har gået lang tid på p-piller - hun blev steriliseret som 6 årig

Tak fordi I deler jeres erfaringer.

Er 11 mdr det tidligste man rent etisk parre en (høj)fertil hun? Jeg tænker her på de slanke racer - siam - aby osv som vores jo kan risikere at falde ind under, da der er siameser i hende (vi har fundet en kat med en tavle, der er parret ud til både siameser, birma og ukendt huskat nogle generationer tilbage for at undgå indavl, bare lige for at forklare).

Jeg håber hun fortsætter med at være som hun tegner til nu, men når man er 8 uger er det jo svært at sige:-)
Så jeg forsøger at finde ud af, hvad vi gør hvis nu siam slår igennem:-)

MVH

Jeg ville nok vente at se tiden an :wink: - men jo, 11mdr er nok det absolut tidligste IMHO, for så er hun ca.13mdr, når hun føder… Andre ville mulgivis parre før, men min grænse går ved 12mdr.

Jeg synes også det er tidligt… Ja jeg må nok hellere se det an i stedet for at spekulere. Måske slår det jo slet ikke igennem.

Tak:-)

MVH