Jeg deler hjem med Devi.
Det i sig selv er noget af et eventyr. Hun har altid været en helt speciel kat. Hun flyttede ind fem måneder gammel fra det lokale internat og blev taget under vingerne af min anden hunkastrat der opfattede hende som hendes store killing. Desværre blev Devi voksen og Freya afviste hende som mødre nu engang afviser deres voksne killinger når de bliver for meget af det gode og siden da har Devi mere eller mindre haft nok i sig selv.
Det kan være noget af en opgave i et hjem med flere katte og hun har da også fået prøvet sine grænser af utallige gange.
Men også i forholdet til mig har der været grænseoverskridende oplevelser. Når tøsen skulle have klippet kløer måtte jeg først give hende mundkurv på og derefter svøbe hende i et tæppe for at undgå at blive bidt og kradset til blods.
Fastholdelse i det hele taget var ikke noget den unge dame brød sig om.
Og efter en delvis lammelse i bagkroppen i sommeren 2004 kom dyrlæger på listen over ting Devi ikke brød sig om. Den sidste gang hun besøgte vores dyrlæge var i april 2005 hvor hun tændte fuldstændigt af i panik så sundhedstjekket ikke kunne gennemføres og første forsøg på vaccination endte med en brækket kanyle i hendes nakkeskind.
Siden da har vi holdt os fra dyrlægen.
Indtil i dag…
Mine dyrlæger havde nemlig annonceret tre timers åbent hus med mulighed for at medbringe eget dyr uanset art til et gratis tandtjek.
Et tandtjek forventede jeg nu aldrig at det ville blive til, men jeg tænkte at det kunne være relevant at tjekke om hun stadig gik lige så meget i panik - med henblik på at vide om jeg skulle bestille ekstra tid og bedøvelse når hun skal afsted på et tidspunkt.
Så forarbejdet begyndte fredag eftermiddag med en kloklipning på forpoterne…ukarakteristisk fredelig for mig der kun fik et par overfladiske ridser på hænderne - intet blod blev spildt.
Og i dag gik turen så ned til dyrehospitalet. Devi havde fået sin sele på og var kommet i transporttasken og hun vrælede ganske som forventet hele vejen derned som et barn der blev tortureret med glødende kul. Hvor bliver man dog begloet når man krydser en butiks parkeringsareal med sådan en vrælende taske over skulderen.
Nåh, men ned til dyrlægen kom vi og der var plads i undersøgelsesrummet med det samme. Advarede straks dyrlægen om hendes angst og tendens til at bide og kradse så hun var forberedt, kunne lige se i ånden at jeg var skyld i en ødelagt dyrlæge :surrender1:
Devi kom rimeligt nemt ud af tasken og trykkede sig ned mod bordet med store pupiller, men ingen hvæsen, ingen knurren og ingen udfald. Dyrlægen tjekkede forsigtigt den ene side af munden og derefter den anden - uden problemer. Hun blev også vejet - 3,4 kilo - så nu har jeg tal på det jeg kan se, at hun har taget på efter sidste sommers koncentrationslejr-look. Og så mærkede dyrlægen også lige på knuden hun har på maven - stadig uden udfald fra Devi.
Vel inde i tasken igen virkede hun meget rolig, så jeg gik forsøgsvis længere ind i dyrehospitalet og kiggede mig lidt omkring nu der var åbent hus. Vi stødte på et par hunde som hun overhovedet ikke reagerede på, meget dygtig lille pige.
Tilsidst endte vi ude i haven hvor grillen var tændt, internatkattene legede i den udendørs løbegård og andre gæster sad og hyggede. Blev budt på en ristet pølse og i og med at Devi stadig var rolig i tasken sagde jeg ja tak og satte mig ved et bord med Devis taske stående foran mig.
Da pølsen var spist lukkede jeg forsigtigt tasken op - med et tag i hendes snor selvfølgelig - og holdt øje med hende.
Og så skal jeg da ellers lige love for at hun tog fusen på mig. For hun skulle da ud af tasken, ud på bordet og se sig omkring. I 25 minutter. Hun kiggede på fremmede mennesker, fremmede katte i løbegården, børn der løb og råbte, spiste tandguf (og en bange kat spiser altså ikke er min påstand) og skulle nusses og snakkes med.
Min fantastiske Devi, katten der aldrig stopper med at forbavse mig 
Efter omkring 50 minutter på dyrehospitalet vendte vi snuden hjemad igen og det meste af vejen var Devi stille, det var først da hun genkendte bygningerne omkring sig hun begyndte at vræle lidt.
Resultatet af tandtjekket hed for øvrigt tandsten - men absolut ikke så mange som forventet på en 9-årig kat der aldrig har fået renset eller børstet tænder.
Aftalen hedder at jeg lige skal skrive efter et prisoverslag og så have lagt penge til side til en samlet behandling der hedder bedøvelse, tandrensning, vaccination og fjernelse af knuden på maven. Men det er ikke noget der haster da hun ikke virker syg i det daglige, snarere tværtimod - og knuden er ikke vokset i de 5 uger jeg har observeret den.
Men pengene skal nu spares op alligevel.
Så det var en lille beretning fra vores lørdags eventur ud i det blå - eller rettere grå, som heldigvis holdt tørt 
Hver gang man tror man kender dem, så ta’r de r*ven på en 
Min hunkat er nemlig heller ikke vild med dyrlæger - hun var yderst fornærmet sidst dyrlægen tillod sig at stikke et termometer i møllen på hende… og så stikke hende bagefter . Nu skal de også snart revaccineres.
