Så er Panda og jeg kommet vel hjem fra Milano. Hjemrejsen endte med at blive ret så lang, grundet at hans opdrætter pludseligt blev indkaldt til et møde og hun var nødt til at køre os tidligere af sted.
Lille Panda endte med at måtte sidde længe i varmen i sin transporttaske, men han var bare en engel og brokkede sig ikke, på trods af han stortset var i sin transporttaske fra 13.00-22.45.
I lufthavnen var der lidt rod, Roberta, hans opdrætter, mente jeg sikkert skulle til terminal 2, men det viste sig da vi kom frem og hun var kørt igen at vi skulle af sted fra terminal 1, men heldigvis kørte der en gratis shuttlebus mellem de to. Endeligt om bord på flyvet sov Panda det meste af vejen, det var kun lige under take-off og landing at han pjevsede lidt, mon ikke at han også kunne mærke trykforskellen.
Turen var lang og det var rigtigt varmt, og den lille mand var lidt våd om næsen/snottet, da vi nåede frem til lejligheden. Så han er pt. i vores soveværelse, køkken og gang, da jeg ikke vil tage nogen chancer, når Delias killinger er så små, så vi vasker hænder og spritter af hele tiden.
Men heldigvis ser det ud til, at han er helt tør og fin om næsen nu, og han har ikke haft feber, der har heller ikke været noget med øjne eller mund, men for en sikkerheds skyld forbliver han adskildt fra pigerne og killingerne noget tid endnu.
Udover det er han bare så dejlig! Han spinder ved selv den mindste berøring, og han fortsætter med at spinde til han enten sover, spiser eller leger.
Han er bare så sød, og komplet umulig at tage billeder af eftersom han helst vil være helt tæt op ad en.
Men jeg har nu alligevel forsøgt at tage lidt billeder under en nussetur i sengen. Han var så veltilfreds at han æltede ud i luften og hele tiden vil have nusset mave, så billederne er ikke særligt gode.
Her fik jeg lige et billede af hans ansigt, mens han kortvarigt sad oppe:
Men det holdt ikke længe og her kom mavsen frem igen:
KH
Sofie