Nu vil jeg jo nødig ødelægge den, hvis nogle ikke har set den. Så spring dette indlæg over:-)
Pigen flytter med sin mor op til ham den total lede facist general. han er bare ond. Hun drømmer sig ind i sådan en fantasiverden, for at holde det hele ud - eller gør hun? Er Pan der virkelig? Eller er det en fantasi? Det er filmens store gåde.
Jeg tror han er virkelig:-)
Til sidst dør hun, og så ser man hende barnepigen sidde og hulke, og hele verden er grå og kold. I mens går man ind i pigens fantasiverden, hvor alle farver er varme og smukke, og der er latter og glæde, for prinsessen er vendt hjem.
Det der skifte mellem virkelighed og fantasi slår benene væk under mig - på overfladen ser hun ud til at være død og væk for altid, men i virkeligheden er hun for første gang lykkelig og fri og genforenet med alle hun elsker.
Jeg har selv en stærk fantasi, og den film rammer mig bare i hjertekulen.
Især fordi man aldrig rigtig får at vide om det er den ene eller den anden virkelighed, der er sand - og jeg kan bare slet ikke bære, hvis Pans verden ikke findes. Men muligheden er der jo. Og for de efterladte er Pans verden meget meget fjern… de voksne har mistet deres fantasi.
Det er sørgeligt!
Derfor vælger jeg bevidst at tro på Pan og co.
Tror det jeg græder over er, at filmens budskab er så smuk. Den uskyldige kan ikke dø - kærlighed er evig. Uden fantasi og eventyr er livet ligegyldig. At vinde en krig er intet værd, der er kun tabere - men hvis vi tør bruge vores fantasi så vil vi aldrig kunne fængsles, dø eller lide.
Jeg synes det er smukt
MVH