Er hun i fin form, sund og rask - kan du sagtens parre hende hurtigt igen. men var hun min ville jeg lige vende omkring dyrlægen og få klarhed over hvad årsag til sær drægtighed + dødfødsel kan skyldes.
[QUOTE=Kewinholms;867922]Jeg vil også lige omkring dr. dyr. Så hun lige kan se på hende. Det synes jeg skam jeg skylder hende.
Men kan hendes krop godt holde til en parring igen, lad os sige om en 4 ugers tid eller sådan noget? Tænker det jo er en hård omgang.[/QUOTE]
Hvad tror du der var sket i naturen ? Drægtighed med kun én killing belaster ikke kroppen ret meget (hvis hun er sund og rask). Det er opfostringen / diegivningen der udtærer kroppen.
Jamen jeg ved godt at en kat i naturen bliver parret med det samme efter. Men jeg var bare bange for at det ikke var sundt for hende. Men jeg vidste faktisk godt at det var pasningen der tager hårdt på dem.
Ville bare høre hvad folks holdning var til det. Det kan da godt være jeg skal få hende parret når hun går i løb næste gang og håbe på at det denne gang går noget bedre.
Som allerede er skrevet, så få dyrlægen til at komme med kvalificeret bud på, hvorfor killingen var død.
Naturligvis skal sun pigemis ses efter i sømmene ved samme lejlighed
Hvornår og om jeg ville få hende parret igen vil for mit vedkommende 90% afhænge af hvad vet fortæller.
Det kan jo “bare” være bad luck, men der kan jo også ligge alverden andet til grund. Hvordan ser linjerne ud bag parringen? Er der flere dødsfødsler osv?
Spørgsmålet er nok om dyrlægen kan komme med noget bud. Måske har killingen bare ligget for længe i fødselsgangen. Jeg ville have været mere bekymret hvis killingen havde været død inde i graviditeten.
Hvis din hunkat er ved godt huld, spiser godt og på alle måder virker sund og glad vil det være bedst for hende, også hormonelt, at blive parret når hun kommer i løb næste gang.
Hold øje med hendes kondition og adfærd, se om hun ændre sig i adfærden som fx. spiser mindre, virker lidt tilbagetrukken osv. Hunkatten skal nok fortælle dig hvornår hun er klar igen, men det kræver du observerer meget nøje med hvad hun gør de kommende uger og inden hun går i løb igen
Jeg synes hun virker som om intet er sket, hun leger lige nu rundt med de andre på gulvet. Jeg havde da regnet med hun ville være lidt træt, eller mut. Men det virker som om der slet ikke er sket noget idag.
Jeg vil selvfølgelig holde øje med hende de næste par uger og hvis hun har det godt vil jeg lade hende parre igen. Men skal jeg lade hende parre med den samme hankat? Jeg har snakket med hankatte ejer og hun er stadig frisk på at lave en parring.
Jeg har parret hunkatte en lille uges tid efter dødfødsel og har fået sunde, levende killinger ud af det. Sålænge hunkatten er i god kondition så
skulle der ikke være problemer. Hvis problemet var en infektion kan du jo håbe på at hun via fødslen af den døde killing er kommet af med det.
Jeg har været ved dr. dyr med hende idag for at få hende tjekket, hun er fit for fight. Så det er lækkert. Så jeg parre hende igen i næste løb. Håber det går godt denne gang. Men det er jeg nu sikker på.
Mange tak for de gode råd, har været lækkert at få nogle holdninger til det. Mange tak for det og god weekend til jer alle fra Sasha og jeg
frit efter Susan Little…“en sund livmoder er en drægtig livmoder”…og da hun blev snydt for alt det hårde i denne omgang så må hun være fit for fight for en ny drægtighed
Næh. Men hvis ikke der er en åbenlys grund sker der vel omvendt ikke noget ved at gi’ en kur. Så har man vel lidt sikkerhed for at det i al fald ikke er det?
Ikke fordi jeg går ind for at medicinere unødigt, men somme tider ER antibiotika bare det der skal til, også i tilfælde hvor det ikke umiddelbart burde gøre en forskel
Fie gik jo “tom” en gang. Alle tegn var der - vi var hos dyrlægen, og han sagde, at det kunne han gætte på fra nu af til evigheden så da katten ellers så fin ud, ville han bare prøve igen. Så kom der fire mislinger - en døde inden for det første døgn. Mens resten går rundt og hygger sig i dag som I ved. Så jeg ville hvis missemor ser fin ud parre hende igen
Det kan jo også ske hos mennesker
Lidt ligesom at vi kun fik en misling denne gang - den slags er meget svær at gætte på hvorfor. Genetisk måske. Fie var enebarn… Sædkvalitet? Er missemor fyldt med cyster? Vi kan gætte og gætte, men Fie giver ikke noget svar. I stedet glæder vi os over en sund misling, og så må vi se i næste generation med Montana om vi har flere overraskelser gemt - og mit bud er: at ja det har vi Jeg synes jeg kan læse og lytte mig til fra andre opdrættere, at det har alle vist
Og vi kan ikke altid få svar - desværre… Så op på hesten igen og der ud af