Pasning i August

Hej igen. Jeg er ikke herinde så tit, men i er så gode til at hjælpe, så nu prøver jeg at spørge :).

Vi har to vidunderlige katte, hvor i har hjulpet mig med at finde dem begge to faktisk. De holder meget af hinanden og vi holder meget af dem. Jeg bliver færdig med at studere i løbet af næste uge og derfor skal vi flytte ud af vores lejlighed. Vi flytter midlertidigt hjem til mine forældre mens vi finder ud af hvor vi så skal bo. Vi havde en plan for kattene skulle passes og en back up efter denne, desværre er de begge hoppet fra og mine forældre vil absolut ikke have kat. Min lillebror har så lovet at have dem boende men kan ikke før slut august. Det giver mig en måned hvor kattene ikke har nogen pasning og hvor vi ikke har nogen lejlighed at få dem passet i. Så nu prøver jeg at spørge her. Er der nogen herinde der kan eller kender nogen der kan passe to vidunderlige orientalere i ca en måned?

Der skal helst være i et rum for sig selv, så de ikke bliver inkorporeret i en flok for kun en måned og de har hinanden, så hvis man bare sidder med dem og putter lidt dagligt ville de være glade.
Vi kommer med alle tingene, deres mad, bakke osv. Der vil ingen udgifter være ved pasning, men vi vil tilgengæld gerne betale lidt for pasningen.
Det vil dreje sig om d. 15 juli (kan trækkes til d. 30 med lidt besvær fra vores side, men det kan lade sig gøre) til den 23. August.
Det ville være optimalt at det var på vejen mellem Aalborg og Fredericia, men vi kører gerne et stykke vej, bare de bliver passet af nogen der virkelig godt kan lide katte og vil passe godt på dem.

En beskrivelse af vores katte:
Vi har to orientalere, en han og en hun og de er kuldsøskende. De er begge neutraliserede og fantastisk søde. De elsker at putte med både os og hinanden. Begge dele på en gang er lykken :hjerte: . De har været ved dyrlægen i går hvor de er blevet nyvaccinerede og gennemtjekket (de havde også få lopper men de er nu i behandling for dette begge to, så der burde ikke være noget til den tid, jeg lover at tjekke dem grundigt inden)

Håber i kan hjælpe.
Mange hilsner Sarah, Gabriel og Remiel

Hej Sarah (og Gabriel og Remiel)

Jeg tror muligvis godt, at jeg kan hjælpe. Skal vi tage den nærmere over mail eller Facebook?

Jeg synes også lige at jeg ville skrive lidt om mig selv:

Jeg er 28 og bor i Aarhus (så det er mellem Aalborg og Fredericia). Jeg har selv haft kat i 16 år, fra jeg var 5 til jeg blev 21, så kunne hun ikke mere. Jeg har desværre ikke haft kat siden.
Jeg elsker katte, men har en kæreste som er allergisk. Heldigvis sejler han meget og jeg må gerne passe katte, så længe jeg sørger for at gøre grundigt rent efterfølgende :stuck_out_tongue:

Så hvis jeg lige kan tale med ham om det, tænker jeg at det sagtens kunne være en mulighed, at jeg leget katte-mor i en måneds tid for dine to misser.

Hej Siinett!
Det er virkelig sødt af dig! Kan vi snakke videre på Facebook?
Jeg må være helt ærlig og sige at jeg er en smule betænkelig ved at det her er dine to eneste indlæg herinde, man er vel kattegal og lidt overbeskyttende over for sine katte.
Tænker at når du holder til på et forum som dette, var du nok indforstået med det og vil helst spille med åbne kort :wink:
Men du er meget velkommen til at ansøge mig på facebook.
Jeg sender lige fulde navn i en PB :slight_smile:
Vh Sarah

Nu skriver du at du skal bo hos dine forældre og de ikke vil have kattene der. Måske du kan overveje at forhøre i venner/familie om nogen har et sommerhus I eventuelt må bruge for den måned. På den måde kan du stadig have kattene hos dig mens du er husvild. Bare en tanke.

Det er en god ide :). men tror kun vi kender én med et sommerhus og jeg er helt 100 på det ikke er fri i August. Men ellers genialt :slight_smile:

Det kunne jo også være venners venner eller nogen herinde fra. Men det er kun en mulighed hvis du spørger omkring og får venner til at spørge omkring også. Personligt ville jeg nok afstå mit sommerhus til jer for den måned siden I har mere behov for det end jeg selv ville have. Man kan trods alt også hygge derhjemme. (Nej jeg har ikke et sommerhus, men det ændrer ikke svaret)

Jeg kan i øvrigt tilføje at spekulerer nogen over hvem Siinett er, så er hun min veninde. Siinett har oprettet sig herinde, fordi jeg linkede tråden til hende og spurgte om det havde interesse, da jeg ved hvor meget Jeanett savner at have katte :slight_smile: Flere af jer herinde har mødt hende både hjemme hos mig og også på katteudstillinger, hvor hun har været med for at få et solidt fiks af kat :høhø:

Jamen fantastisk! Mange tak Eva :).
Du må meget gerne skrive til mig Jeanett så vi kan snakke sammen :slight_smile:

Jeg må indrømme jeg blev lidt mistænksom over at en fuldstændig nyoprettet bruger tilbød at passe et par racekatte og skrev til Liams at hun skulle være forsigtig. Det ville ikke være første gang nogle havde mistet sit elskede kæledyr på den konto, så hellere være lidt mistænksom. Men når det nu er en veninde af Eva K, så er der jo ikke noget at være bekymret over. Så håber jeg at Siinett nyder at passe dem hvis kæresten siger ok :wink:

Håber det lykkes, da den ene af kattene er købt hos mig, ville jeg også gerne have hjulpet.
Men ikke altid nemt når man selv har en katteflok.
Så jeg forslog Sarah at spørge herinde