Pels-duller, der må klippes af

Nu har jeg et spørgsmål om Tikko igen. Det er ham, der er begyndt at urinmarkere i haven!

Han er skovkat og har en dejlig lang pels, som han i vinterhalvåret holder så fint selv. Men i sommerhalvåret skal han altså have hjælp… Problemer er, at jeg ikke kan få ham ordentligt redt igennem. Han vrider sig, bider, stikker af og giver lussinger.

Jeg overtog ham for 2 år siden, da han var ca. 2 år. Og allerede dengang hadede han at få ordnet pels. Hans baggrund er, at han oprindeligt kommer fra en gård i Sverige, hvor han fik lov til at løbe frit. Da han var ca. 1 år overtog min veninde ham (hun boede i Sverige på det tidspunkt). Han fik stadig lov til at løbe frit, og hun havde ham i bad nogle gange (vildt postyr!!) og han ville IKKE have ordnet pelsen.

Nå, jeg overtog ham (lang historie), og vi har lavet en overenskomst, hvor jeg får lov til at ordne pels, men jeg kan ikke komme i bund, fordi han får sådan nogle pels-duller, der filtrer helt sammen. Han gider ikke børste og kam i længere tid, så vi går lidt på kompromis. De forrige år har han også haft nogle pels-knuder, som jeg har klippet af, men i år er det helt vildt! Jeg har lige haft gang i saksen, og jeg har jo nærmest skamferet pelsen på den ene side… Jeg vil gerne undgå at putte ham i bad (tror det vil blive meget smertefuldt for mig!!) og det er jo ikke kønt med alt det manglende pels - men dog bedre end at noget sidder og niver i huden. Og pelsen vokser jo ud igen.

Så… Hvad gør man med en klanghåret kat, der ikke gider hjælp til pelspleje??

Det skal lige siges at han jo stadig kan gå ud når han ønsker det (indhegnet have) og han bruger meget tid derude og han kommer altid ind med jeg ved ikke hvad at smågrene og kviste i pelsen.

Gode råd søges - både til om man kan vænne ham til pelsplejen men også til om der er alternativer til at jeg klipper ham…

Kan helt klar anbefale Anju’s balsam spray … Den bruger jeg til vores birma , jeg syntes også det var synd for ham når vi børstet ham …

www.mysterycoons.dk den der hedder

BI-PHASE den bruger vi og kan kun anbefale den …

Har selv en kat, der duller bare man kigger på ham og han er også second-hand kat, der ikke gider pelspleje, så man kan komme ordenligt til bunds i det.
Jeg får ham klippet ved dyrlægen hvert år nu. Han skal i narkose, så det er selvfølgelig træls og han bliver ikke køn, at se på, men han trives med det.

Han har også gået ude, men er fornyligt blevet indekat.

Anyway- bad virker faktisk også, hvis det er, men der må helst ikke være duller i pelsen, når man giver badet.

[quote=Buffy;429375]Har selv en kat, der duller bare man kigger på ham og han er også second-hand kat, der ikke gider pelspleje, så man kan komme ordenligt til bunds i det.
Jeg får ham klippet ved dyrlægen hvert år nu. Han skal i narkose, så det er selvfølgelig træls og han bliver ikke køn, at se på, men han trives med det.

Han har også gået ude, men er fornyligt blevet indekat.

Anyway- bad virker faktisk også, hvis det er, men der må helst ikke være duller i pelsen, når man giver badet.[/quote]

Ja bad er også rigtig godt med en god balsam …

hvis det er - så kan du bruge en sy-opsprætter til dullere det gør ikke ondt på katten og er en uvurderlig hjælp

Hvis jeg forstår dit indlæg korrekt, har han aldrig været vant til at blive redt … ordentlig igennem.

At starte på det nu, hvor der er kotte-lotter i hans pels, vil ikke føre noget godt med sig.

Kotte-lotter kan gøre meget ondt, hvis de sidder helt inde ved huden og spænder.

For din - og ikke mindst - din kats skyld, vil jeg anbefale at tage ham til dyrlægen, få ham bedøvet og klippet.

Når han vågner, er han fri for alt det, der har gjort ondt i hans pels.
Lad ham herefter “hvile” et par dage, så huden kan falde til ro.

Nu kan dit “bygge tillid op” projekt begynde.
Start med, med hånden, at ae ham og det der nu er tilbage af pels.
Ugen efter kan du begynde at ae ham med en klud.
Senere prøver du med en meget blød børste
og sidst med en kam.
Husk det tager tid, og tålmodighed, at bygge tillid op.

Hvis han stritter meget imod din berøring, kan du evt. prøve at give ham Zylkene el. tilsvarende “beroligende” så han slapper af -
og forhåbentlig begynder at forbinde dét at blive redt med noget hyggeligt og rart.

Jeg har fået klippet det meste af ham nu - simpelthen ved at nusse os igennem. Jeg nusser og kæler og bruger mine fingre til at finde pels-dullerne. Når jeg finder en klipper jeg den af.

Og han accepterer at jeg reder ham, men lige så snart kammen rammer en filtret tot, så gør det jo ondt, og så vil han ikke mere.

De filtrede totter sidder, så jeg kan klippe dem - og så er der måske 4-5 mm pels ind til huden, der ser fin ud.

Umiddelbart er min vurdering at jeg ikke vil have ham i narkose for “den smule” der er nu. Jeg tror det generer mig mere end ham. Men jeg skal selvfølgeligt have det i bund. Og kan jeg se at det generer ham, så ryger han til dyrlægen.

Ok, men så synes jeg, at du skal give ham et bad nu, for det gør altså pelsen mere medgørlig et langt stykke tid.

-what

Det er mig ved tanken om at give ham bad…
Den skal jeg lige tygge lidt på…

Ja, Leo kan bestemt ikke lide, at komme i bad, men man må evt. være 2 om det og tage jakke og handsker på og så få det hurtigt overstået, men det er jo ikke alle katte, der har et problem med det. Har også katte, der bare står og ser ynkelige ud.

Pelsen bliver ellers bare mere bøvlet- nu kommer vinterpelsen jo snart og så er bøvlet der i stor stil i december-januar. Hvis det kan forebygges med et bad hver 3. måned, så er det da værd, at tage med…

Hvordan med sådan et bad?

Gøre våd, vaske med shampoo (specialshampoo vel?), skylle - og hvad så? Skal han bare tørres med et håndklæde?

Tidligere ejer gav ham et bad engang. Det var et værre roderi og han kunne IKKE lide det - det er derfor jeg er lidt loren ved det…

tro det er meget vigtig du ikke viser du er nervøs…

Tag det stille og rolig jeg ville købe Anju shampoo hvis jeg var dig har det rigtig godt med det.

Som du kan se så tager min birma det stille og rolig … Jeg fik ham som 2 årig jeg fik også det råd da jeg starte med at bade ham at jeg ikke skulle vise nervøsitet .

Er der en erfaren opdrætter / katteejer i nærheden, så prøv om h*n vil hjælpe dig den første gang. Det går ofte lettere hvis har prøvet det før :slight_smile:

Hvor godt at du har fået klippet kotte-lotterne af ham :thumbup:

Når jeg har haft en Norske Skovkatte i bad, ruller jeg dem ind i et håndklæde - altså vikler et håndklæde “stramt” om den,
så kun lige dens hoved er frit. Den ligner en lille mumie :smiley:

Jeg sætter mig gerne med katten i ca. 5 min. mens håndklædet suger vandet af pelsen.
(nb. hvis håndklædet er viklet løst om katten, snor den sig lynhurtigt ud)
Herefter tørrer jeg pelsen med et nyt håndklæde.
Hvis katten kan lide at blive føntørret, så gør jeg det. Ellers lader jeg den lufttørre.
Den vil straks begynde at ordne sin pels - her hjælper jeg den.

Et par fif til badet …

  • tag evt. brusehovedet af slangen, hvis katten ikke kan lide lyden el. fornemmelsen af de mange stråler.
  • fyld evt. en stor spand med temp. vand og sænk katten ned i vandet.
    Varmen og den vægtløse tilstand får nogle katte til at slappe af.

Prøv dig roligt frem - og held og lykke :slight_smile:
NB. husk at klippe dens klør inden badet !

Lige nu er næste skridt at få børstet han godt igennem. Vi har hygget lidt med børsten her til aften, men lige nu er han ude, og jeg synes han har taget det så flot i dag, at jeg ikke vil jagte ham.

Og så skal jeg ha’ købt noget shampoo… Og ha’ taget mig mod til at få ham i bad! Min mand synes det er så synd, hvis han skal vaskes, men mon ikke han nok skal hjælpe alligevel :smiley:

Har kigget lidt på gamle tråde herinde - bla. den hvor Regitze har før og efter billeder efter vask. Og så “slem” ser Tikko heldigvis ikke ud. Når han er børstet er han helt silkeblød.

Tusinde tak for både billeder og råd - I er guld værd!
:thumbup: