Perseren

Nå fortæl jer der kender denne race. Fortæl om perseren/exotic. Hvordan er der es sind? er der forskelle på de to bortset fra pelsen? Er det sandt, at colorpointen har lidt af siameseren i sit sind?

Er den virkelig “doven” eller kan den have krudt i måsen?

Hvad når den er killing? Er den så aktiv? Eller som ungkat?

Vokser roen sig til? Og findes der individer, hvor roen er mindre udpræget end andre?

Jeg tror jeg ved en masse om persere, men fakta er, at jeg kun har læst om dem og dannet mig et billede:thumbdown: Det gik op for mig, da Birthe skrev at Maggie ligner en perserblanding hun kender. Så tænkte jeg nemlig - jamen det er Maggie da alt for aktiv til… hm Helle:prut: fordomme!

Så jeg vil med glæde læse det, hvis ejere af disse racer vil fortælle om dem.

Og Birthe må gerne poste et foto af Charlie :thumbup:

-høhø

Jeg havde også mine fordomme inden jeg selv fik en perser indenfor døren:ups:¨

  • perseren er sin egen, den vil ikke snakke
  • perseren er dum og uintilligent

Men jeg kan da afkræfte dem begge:p

Mit indtryk og egen erfaringer er;

Perseren er en utrolig rolig kat ( i forhold til fx mco). En perserkilling er lige så legesyg som enhver anden killing, dog synes jeg perseren leger meget rolig. Det er sjældent jeg ser Tequila fare rundt ligesom Alma og Arthas.
Men som envher anden kat, får perseren også små flips, hvor de leger vildt.
Perseren er meget kærlig og nyder at blive nusset og kælet for. Jeg ved ikke om dette er normalt for perseren, men jeg har nu set 2 gøre det - når man kæler for perseren tripper den rundt, malker, spinder. Den ligger sig ned et kort øjeblik for at rejse sig og malke videre - altså den har svært ved at ligge stille og blive kælet, den nyder at trippe rundt og malke.
Men igen, jeg ved ikke om dette gælder perseren - andre må fortælle om deres også gør det-høhø:?

Udover deres dejlige rolige væsen, så er de bare så kære at se på - jeg bliver hver dag forundret over hvor skæg Tequila kan se ud, og hvor nuttet hun er med hendes bitte ører, små runde poter, en kort lille hale der er lige så bred som hendes krop:wehuu:

Jeg har aldrig fortrudt, at jeg fik en perser

Tequila:

Her ses Tequila yderst “lady-like”-LOL (hun renser numse)

Perseren - en personlighed som dig og mig - en lille diva med egne meninger!
Kan man ikke respektere katten som personlighed, skal man ikke have perser - synes jeg!
Min perser er min første kat.
Indtil da havde jeg kun mødt halvvilde gård- og baggårdskatte.
Jeg er til stadighed målløs og lykkelig over det venskab og tillidsforhold, der er i fortsat udvikling mellem mig og mine to braksnuder.
De er mine kærlige venner.
De “taler” med mig, med lyde og andre signaler. De søger mit selskab uden at være påtrængende, og de er ovenud elskeligt kærlige.
De vil lege, men ikke, når der er venner på besøg. Så trækker de sig tilbage, medmindre de har hilst på folk før. Så kan de godt komme frem og snuse fødder…
Måske er persere/exoer generte? Eller blot deres venners venner, meget private, og ikke hvemsomhelsts kat?
Kommer her venner, er det kun dem, der kommer igen og igen, eller dem med særligt talent for at kommunikere med katte (Gry G, du er til enhver tid hyret som 1. perser-passer!), som de beærer med deres selskab.
Når jeg kommer hjem, ligger de enten og venter ved døren, eller kommer vrimlende. Det er skønt!
De har (dvs, den ene har - den anden har næsten ingen stemme) tydelige lydsignaler for, hvad de vil:
Iv! Betyder mad! Favoritmad! Jo før jo hellere!
‘lille iu-lyd’ - og i 3. omgang et MAU! Betyder nusseklø mig nuuuu - jeg vil kæles!
Aauur! Er lyden, når man synes, at frisering af mavsen er mere end nok for i dag, og bliv så fra min hale!
Stor-spinden, som et bedre propelfly, lyder, når man kommer valsende kl 5 morgen for lidt kærlighed :slight_smile: no prob :thumbup:
Og det er tydeligt, hvad man mener om maden. Ligegyldigheder (Olivers f eks) bliver ignoreret, men RC Persian stikker man hele hovedet i! :smiley:
De, der siger, at persere er passive, har kun været gæster i perser-hjem.
En perser tager gerne turen op øverst i gulv-til-loft kradsetræet, og flyver rundt i luften efter DaBird - det er altså en kat, for søren, fladsnudet eller ej!
Men de er private - tilbageholdende personligheder - og et tillidsforhold til en perser bygges langsomt op, som jeg har oplevet det.
Fra sky reservation, til hoppen op på skødet og spinden straks. Tempoet er forskelligt, og afhænger sikkert af socialisering af killingen.
Men derpå er det lutter udvikling i tillid.
Det er vidunderligt at opleve.
Perseren er måske mere forsigtig, og mindre hovedkuls end andre racer.
Men livlig er den på sin måde.
For videre info: Kontakt Lisser, www.perligems.dk, eller Vibekka, www.amalias.dk, eller Gruppen her, fladsnude freaks :thumbup:
Så vidt mig om mine to (s)kattebasser :wehuu:

Det lyder som en skøn kat:-)

Hvad så med pelsplejen? Er den et mareridt? Eller overdriver bøgerne for at sikre, at disse katte ikke ender hos folk der får et chok?

Nu har jeg jo fx MCO som jeg børster hver dag - det slår mig, at de elsker det nu modsat før. Årsagen er, at pelspleje pludselig tager ca 23 sekunder per kat:-) Okay lidt sat på spidsen men sammenlignet med før tager det ingen tid.

Hvad med perserens?

MVH

Hi hi - 1 stk lang- og bredtandet kam, og en 5-minutters hyggestund hver til hveranden dag - så er den klaret for enhver hjemmehyggeperser, er mit indtryk.
No prob at all :slight_smile:
Men ingen regler uden undtagelser, og er der først knotter, så bør man søge velrenommeret kattefrisør (Jannie eller Ann-Dorrit)

Og her kommer så svaret fra en… nej “Perserhader” er forkert, for jeg hader ikke racen… men hmmm en-der-aldrig-skal-have-en-perser-person :slight_smile:

Lad mig allerførst slå fast med tommetykke søm, at begrebet “aktiv” er relativt og et definitionsspørgsmål!!!
At sidde og daske løs til en CatCatcher, måske endda hoppe et par gange for at få fat i den… er i min bog ikke særligt aktivt - heller ikke selv om katten gør det i ca ½ time!
Sådan gør mine katte først når de er trætte… Men det er en aktiv perser hos nogle.
At tage den med fræs en gang om dagen øverst i klatremiljøet er heller ikke aktivt i min bog… den slags sker flere gange dagligt i turbotempo med mine katte.
At kunne ligge og se ophøjet arrogant og komplet ligeglad ud, er heller ikke aktivt… Men det er perseren forrygende god til!
Jeg driller gerne med sætningen “Hvor lagde jeg min perser?” uden dog helt at mene det så slemt :wink:
Men rooooolige - det er de altså!!!
Det jeg har set i perserhjem, fortæller mig at en ung perser formentlig har et aktivitetsniveau på højde med Askes idag (Aske fylder 12! næste gang). Tilbagelænet livsstil uden alt for megen hurlumhej…
Temperamentet vil jeg kalde flegmatisk… Perseren finder sig i det mest utrolige! Måske fordi opdrættere ved at der er visse ting omkring håndtering, som en perser bare SKAL affinde sig med for at kunne få et godt liv? og at de derfor lærer perserkillinger den slags meget tidligt… Dog er selv killingerne roligere - også selv om jeg vælger at sammenligne med skovkattekillinger fremfor abyssinierkillinger!
En lille anekdote, som stadig fortælles med grin:
Det porcelæn, som jeg sælger i butikken er håndmalet af en perseropdrætter. Jeg ville gerne se hendes ting rigtigt, inden jeg begyndte at sælge det, så derfor blev der aftalt besøg i hendes hjem. Camilla (dkkorat) ville gerne med og se både tingene men også opleve persere under andre former end blot på udstilling, så vi tog derfor på besøg… Der var killinger i huset - vist nok 6, 7 stykker. Jeg så ikke en eneste lege, mens vi var der!!! Og vi var der altså i ca 5 timer! De SOV, gjorde de!!! I FEM timer!!!
Nå, Camilla er lidt mere direkte end jeg, så hun begyndte at skrabe dem op fra deres sovested og kunne endda komme med nogle intelligente kommentarer ang deres udseende… På et tidspunkt sidder hun med en lille tortiekilling, og vender og drejer den, mens hun kommenterer - killingen udstøder en lille "iiv"lyd og Camilla siger et eller andet med at “Nååå, er du træt af det?” og tager killingen ind til brystet… Opdrætteren smiler og siger “Det har hun da været længe!” Fuldstændig perplekse glor Camilla og jeg på opdrætteren “øhmm, hvad mener du?”… Og her kommer så guldsvaret!!!
“Jo… kan du ikke se den vifter med halen?”
-LOL -LOL -LOL
Ja, vi skreg af grin!!! heldigvis grinede opdrætten med… hun havde nemlig valgt perserne pgr deres rolige temperament og gøs ved tanken om at skulle bo sammen med Ting :slight_smile: Selv skovkattene mente hun var alt for livlige…

Når jeg nu har luftet alle disse negativer, så vil jeg komme med det mest positive, jeg kan sige om nogen race…
Perseren er en social lille størrelse!!! Virkelig en menneskeorienteret kat, som gerne stamper rundt på gæster, kræver nus og opmærksomhed - spindende og kærlige!
Søde og venlige, kærlige… Til min store overraskelse :smiley:
Er det en rolig VEN, man søger… så anskaffer man sig en perser!

Intelligens… tja - nogle kan det hele (som fx miiiiiiiin lille Brian)… andre forbavser ved at de overhovedet er i stand til at finde madskålen… Faktisk meget lig de fleste andre racer :slight_smile:

Jeg vil da også gerne lige give min mening til kende omkring Perseren/exotic. Det er jo “min” race og mit svar vil nok være lidt præget derefter thi hi

Perseren er generelt en meget rolig kat. De fleste er meget kontaktsøgende og sociale overfor mennesker og andre dyr. Jeg kan ikke helt nikke genkendende til MiSi’s beskrivelse af katten som meget reserveret, men det er vel med Persere som med andre racer, at der er stor forskel på de enkelte katte. Generelt er mine katte MEGET sociale og indtager enhver person, der kommer i hjemmet og sætter sig i min sofa, med den største selvfølgelighed. De er der for at besøge dem, ergo må de betrædes som man lyster. De elsker at ligge på skødet og blive kælet og nusset og det er helt utrolig, hvor mange man kan have liggende på en gang.

I mange tilfælde har jeg oplevet exotic, som lidt mere aktiv end Perseren, men igen er der stor forskel de enkelte katte imellem. Jeg har voksne katte, som bestemt ikke rører sig unødvendigt, men jeg har også voksne katte, som stadig tror de er killinger og farer rundt og leger med alt fra deres normale legetøj til et blad på gulvet eller et stykke papir eller hvad de nu finder morsomt lige i øjeblikket. Jeg har en, der ynder at stjæle alt og rende rundt i huset med det i munden. Andre ynder at gå på bordet og skubbe alt ned, hvad der kan skubbes, så jeg konstant skal gå og lede efter tingene. Den enkelte kat her, har sin helt egen personlighed, ligesom jeg vil tro de fleste andre katte har det :slight_smile:

Når jeg kommer hjem fra arbejde, bliver jeg som regel modtaget af hele flokken på en gang. De skal alle helst lige have en nusse-tur og når det er overstået, går de videre med de aktiviteter, de nu har gang i. Jeg har en enkelt som simpelthen følger mig rundt i huset, indtil jeg har sagt ordenligt goddag. Når jeg sætter mig i sofaen om aftenen kommer de som regel på skift og skal lige ligge lidt og hygge, for så at gå igen.

Det er sjældent de tager de helt store ture rundt i stuen vil jeg gerne indrømme, men det kan da bestemt ske. Men heldigvis er der jo racer for enhver type og jeg fortrækker, den rolige tilgang til livet, som mine persere/exotic generelt har. Jeg tror jeg ville få nervøse trækninger, hvis jeg skulle bo sammen med de mere aktive typer, som konstant farer rundt op og ned af alting. Sådan er vi jo så forskellige…heldigvis.

Det er rigtigt, at vi nok tidligt vænner dem til, at de skal soigneres og derfor finder de sig i en del. Men det er igen meget forskelligt. Nogle af mine er bestemt ikke nemme og finder sig ikke i ret meget, før de giver mig bestemt besked om, at det gider de altså ikke. Så må jeg tage det lidt ad gangen. Andre finder sig i stort set hvad som helst, jeg finder på, vask, føn, øjenpleje osv. Det er jo nødvendigt, at de til en vis grad finder sig i det, så de ikke får knuder. Men det er nu ikke fordi de kræver en stor omgang dagligt, som nogle bøger skriver. Men de skal da tages ca. hver 2.-3. dag, for at undgå, at de ikke filtre. Generelt er det sådan, at jo mere nyvaskede og rene de er, jo nemmere er de at holde. Og årstiderne kan også have indflydelse på hvor let pelsen er at holde. Generelt oplever jeg, at de langt nemmere går i filt om vinteren og har langt større problemer med statisk elektricitet, når det er vinter og luften er meget tør.

Hvor er det sjovt at læse:-)

Igen bekræfter dette mig i, at racerne i bund og grund er katte - forskellene er ikke så store endda hvis man først ser ned under overfladen.

Til gengæld er der store individuelle forskelle.

Racebøger er gode, men de er kun “guidelines” - jeg tror desværre nogle mennesker tager de beskrivelser for alvorligt.

:slight_smile:

Når jeg læser dette, så kunne jeg næsten tænke mig en perser jo:-) De lyder meget som mine katte derhjemme:-)

MVH

[quote=lenschow;109313]Hvor er det sjovt at læse:-)

Igen bekræfter dette mig i, at racerne i bund og grund er katte - forskellene er ikke så store endda hvis man først ser ned under overfladen.

Til gengæld er der store individuelle forskelle.

Racebøger er gode, men de er kun “guidelines” - jeg tror desværre nogle mennesker tager de beskrivelser for alvorligt.

:slight_smile:

Når jeg læser dette, så kunne jeg næsten tænke mig en perser jo:-) De lyder meget som mine katte derhjemme:-)

MVH[/quote]

Det er jeg så ikke enig i…
Du begår en stor fejl ved ikke at medregne de forskellige racers karakteristika ved beskrivelsen af dem!
Jeg ville rent ud sagt kede mig til døde med en flok af persere! De er for rolige og dovne til mig…
Den perseropdrætter, jeg fortæller om, har skam oplevet abyssiniere i eget hjem… hun var ved at få stress under besøget! Trods at der var færre katte (og ingen killinger), end hjemme hos hende selv!
Jeg vil snarere sig at der er individer indenfor de forskellige racer, som skiller sig ud… fordi de ikke ligner racens generelle væremåde!
MiSi har en opfattelse af perseren som reserveret… det kan jeg slet, slet ikke se hos de katte, som jeg har besøgt! tværtimod er jeg blevet invaderet af pelskugler… undtagen hjemme hos MiSi :wink: For hendes Gia er reserveret…

Så det er ikke kun deres udseende, som adskiller de forskellige racer… det er også deres temperament!
Og heldigvis for det… på den måde findes der en kat til alle, hvad enten man vil have en lysekronesvinger eller sofapude :slight_smile:

Eet besøg hos en perseropdrætter er vel ikke repræsentativt for racen ??

Mine katte sover til middag, som små børn og klart hvis man besøger mellem kl. 13-16 ja så er der ro i flokken.

Jeg synes nu ikke deres aktivitetsniveau er nærmest ikke eksisterende. De kan sagtens lave fræs op og ned af kradsetræet og rundt i huset, vælte ting og hærge.

Jeg oplever at de er Meget kontaktsøgende og interesserede i alle mennesker, dog med få undtagelser. Har ALDRIG oplevet en reserveret perser, det må handle om tidlig prægning eller mangel på samme.

Jeg oplever at exoticen er mere “klog” end perseren. Mine ser tv og forsøger at fange det de ser, hvor imod de langhårede ikke er lige så intersserede i netop den aktivitet.

Jeg tror vi vælger katterace som passer til vores temperement, ligesom vi vælger hunde ditto.

Jeg har en stor dvask savlende Bethoven, som jeg bilder mig ind er hundeverdens svar på en perserkat.

Lene jeg vil foreslå at du tager rundt og besøger racen hos flere forskellige, og danner dig et billede af den, fremfor kun at køre på os.

Ann K den perseropdrætter må da have misforstået noget, for mine kan da godt sige fra udover med halevift.
Iøvrigt er en ex opdrætter ikke repræsentativ for hvordan vi andre langhårsopdrættere har det med andre racer.
Har iøvrigt selv haft Burmesere sammen med perser.

Jeg har skam været på besøg hos indtil flere perserejere/opdrættere :slight_smile:
Med katte som er beslægtede og med katte som ikke er beslægtede… opdrættere der samarbejder med hinanden og andre, som ikke samarbejder med de første.
Så jeg har da lidt at sammenligne med…

Selvfølgelig kan persere også sige fra med mere end et halevift! Situationen her var bare hylegrinagtig… tro mig en korat eller skovserkilling, som var blevet træt af gennemgangen havde opført sig noget anderledes :wink:

Men selvfølgelig skal man tage ud og opleve racerne i deres hjm!
Bøger og beskrivelser kan give en ide om racen… at møde kattene kan enten be- eller afkræfte ens mening og/eller tanker.
Jeg mener stadig at perseren er en meget rolig race, som jeg egentlig ikke er intereseret i! Man kan sige at mødet med racen har bekræftet bøgernes beskrivelse af et roligt temperament… og dermed min fornemmelse af at racen på den vis ikke er interesant for mig.
Men mødet med dem på hjemmebane har også været en øjenåbner for mig… For fremtiden vil jeg til enhver tid anbefale perser til folk, som er ude efter en social kat som gerne er “in your face” - især hvis de er indstillede på pelspleje :slight_smile:
(Faktisk ville jeg - hvis min svigermor skulle have en ny kat efter koraten Emmy - forsøge at finde hende en ældre Exotic (hun kan ikke klare pelspleje). For det, min svigermor har brug for, er en god ikke alt for aktiv ven, som selv vil opsøge hende og som gider at ligge hos hende i timer, samtidig med at den vil være venligt indstilet overfor de fremmede, som kommer i min svigermors hjem… og der ville en perser/exotic simpelthen have været perfekt!)

Tak for dejlige indlæg om perseren.
I har sikkert helt ret, det er et spørgsmål om socialisering. Begge mine kommer og er selskabelige, når der er en eller to venner på besøg, det er dog især exoen, der vil lege og putte på skødet af dem.
Hvis her er flere, bliver der jo snakket og især grinet meget højt, og jeg tror, at mine synes mindre godt om larmen fra 4-5 højlydt glade kvinder :smiley:
Gia er dog kommet lidt efter det, og jeg synes, at det siger noget om perserens intelligens og indlæringsevne, at hun var udnævnt til ‘problemkat’ hos sine gl. ejere, med flere gange hos dyrlægen for ‘hysteri’, men nu er hun nået til at have det fint med pelspleje, udstilling, have sele på, og kommer frem og hilser på gæster. Hun lærer fint forskellige ‘regler’ a la at man hopper ikke ned fra pelsplejebordet etc.
At en noget mere velsocialiseret perser bare kommer uanfægtet valsende, har jeg jo også oplevet mange gange.
Jeg har indtryk af, at der er stor forskel på racernes adfærd, netop som Ann skriver. Jeg ville ikke kunne have Aby/Sia, jeg ville blive tosset :smiley: om ikke andet, så fordi Sia’er snakker! Meget og højt :thumbdown:
Katte, der farer rundt over det hele, hopper op alle vegne og vælter ting er nok heller ikke mig :slight_smile: Fred og ro herhjemme, tak, persere og briter, tak :smiley:
Hvis jeg vil have høj musik og gang i den, så tager jeg på danseklub eller lignende :thumbup: Ingen grund til at plage naboerne med larm. :slight_smile:
Jeg skal ikke konkludere for meget om racen ud fra mine to :slight_smile: Men har dog besøgt perseropdrættere flere gange, og mit indtryk er, at de er rolige og kærlige, og bare den perfekte selskabskat for mig. De kommunikerer ret stilfærdigt, og vi hyyyygger os - selvom de sagtens kan mere end vifte med halen, hvis noget ikke passer dem :S.
Jeg synes også, at det er en god ide at besøge flere opdrættere for at lære en race at kende.

Vil lige kommentere på “problemkat”

Jeg tror kemi er forskellig og det kan udmønte sig på flere måder.
Katten kan virke som problemkat i en familie og absolut ikke i en anden.
Derfor er jeg meget opmærksom på, hvordan killing og ny ejer svinger sammen, når jeg har købere på besøg.
Det skulle jo helst være en positiv oplevelse for alle.

Havde på et tidspunkt kontakt med en som ønskede at købe en af mine ellers MEGET sociale og kælne killinger.
Damen virkede meget sød udfra tlf. og mail, men da hun kom, ja så var verden en anden.
den killing som hun ønskede vred og vendte sig for at slippe væk fra hende og miavede samtidig meget højlydt.
Det havde jeg ikke observeret før hos den kat, og heller ikke siden. Hun stortrives i sit nye hjem og er extrem kælen og kontaktsøgende.

Behøves jeg at sige at det nye hjem IKKE er hos den pågældende jeg omtaler??

Har også selv fået en kat som var problemkat i sit tidligere hjem, ville ikke redes og kunne overhoedet ikek i flokken.
Her er der nada problemer.

Summa sumarum, det kommer an på, socialisering, kemi mellem kat og ejer og ikke mindst hvordan vi definerer problemkat.
Derfor er det, set med mine øjne, MEGET vigtigt, at få solgt den rigtige killing til det rigtige hjem, for alle parters skyld. Det er noget som jeg betragter som en god opdrætter, der vægter dette, blandt mange andre ting.

ang pelsplejen af en perser. kan det ike anbefales at lade den gå ude, men mindre man virkelig GIDER rede hver dag for alt sidder i pelsen. rigtig møg træls :(men ud kommer hun nu alligevel

Jeg må så sige at jeg syntes helt bestemt små perserkillinger kan drive en til vanvid når de leger vildt og slås med hinanden, sommetider lyder det som elefanter og vildest går det til når vi andre er gået i seng :))…selvfølgelig forsætter de ikke i flere timer heldigvis, må sige at jeg så syntes at exoen er lidt mere aktiv, irriterende …hehe.
Roksana f.eks elsker at se fjernsyn men også at mænge sig ind til en, det kan godt blive for meget :)) Min røde exo Gigolo er virkelig irriterende men er så også kun et halvt år, sprænger op midt i luften og spænder ben for os og går efter dørhåndtag, kanøfler så også de voksne piger han går sammen med, de er *trætte af ham * Her er de fleste katte meget imødekommende over for folk de ikke kender, ja de prøver faktisk at sælge sig selv…
Hvad sprog angår kan vi faktisk høre hvilken kat der miaver, for deres lyd er så forskellig. Men selvfølgelig det er en kat i den rolige ende og dens temperement passer fint ind i vores familie.

Naturligvis er der forskelle på racerne:-) Det var slet ikke det jeg mente - det jeg mente var, at de folk der tager racebeskrivelser for gode varer ALENE kan få sig nogle gevaldige chok når de møder racerne live.

Og inde bag alle racerne ligger nu en gang den samme art - Felis catus - hvis adfærd i sidste ende har en laaaang række fællesnævnere.

Racebeskrivelserne er derfor for mig fortsat guidelines og kan aldrig i mine øjne beskrive alle dyr af en race - kattens mest grundlæggende egenskab er nemlig at de er individer med små personligheder - jeg har fx aldrig mødt to katte der var ens og jeg har mødt mange - og akkurat det samme kan jeg se gælder perseren:-)

hvor er lyder de dejlige - jeg kan sagtens se dele af mine kattes tosseadfærd i dem I beskriver her:-)

MVH Helle