Personligheder

Synes, det kunne være sjovt at læse om jeres kattes personligheder…:)ved ikke om der har været en tråd før, men jeg kan starte…

Snebold: Doven kat, er alt for doven til at lege. Men nogle gange sker det, at han er i hopla. Han er klodset. Er godt til at vælte ting. Har en vane med at vælte ting ned fra bordet eller prøve at stjæle dem. Står altid klar ved hovddøren, når man kommer hjem
Ynglingssovested:køjen i kradsetræet, for der kan han følge med i alt…
Særlig kendetegn: han er HVID…

Prinsen: Han er en elegant kat, som er meget hurtig. God til at snakke. Især hvis han vil kæles og pludselig synes man er væk. Han er MORS dreng. Elsker at komme op i sengen og putte med mor… Elsker at lege med hunden…
ynglingssovested: køjen i kradsetræet eller helt nederst i bunden af kradsetræet, hvis der er andre katte…
Særlige kendetegn: han er også hvid, og har altid sin flotte hale op i vejret…

Missy: Missy er nok hjemmets “missemor”. Elsker at vaske de andre katte. Befinder sig stortset altid i køkkenet, da intet mad skal gå forbi hendes næse!. Grynter ofte. Er en meget langsom kat…
ynglingesovested: helst et sted i køkkenet, ellers diverse kattesenge.
særlige kendetegn: Hun har store blå øjne, grynter ofte…

Misty: Vi kalder hende Ninjakatten, da hun det ene øjeblik står et sted og så er væk inden man når at blinke…Misty kan godt lide at snakke og brokke sig, hvis noget ikke passer hende. Elsker at komme op og putte, når man ligger i sengen.
ynglingssovested: vil helst være ude på altanen og ligge på kradsetræet derude.
særlig kendetegn: Stribet kat, som er lynhurtig.

Qui Ana: Vi har ikke haft hende længe, men hun har da allerede vist en del personlighed. Hun er en lille ballademager. Elsker at sove på dyne om natten. Hvis hun vil kæle eller kæle med andre katte snakker hun en del… Hun er en lille rødhåret dame, som ved hvad hun vil, og man skal bestemt ikke forhindre hende i det…
ynglingssovested: Køjen eller den anden seng i kradsetræet. Gerne med Prinsen.
Særlig kendetegn: Hun er en hårbold, der går rundt:tihi:

Jeg vil starte med burmeser Oline,- verdens mest elskelige og smukke kat, huset alfa-kat der altid er der for de andre,- den store MODER, der jævnligt lader Face på 3 år patte ,- jeg tror, at det giver tryghed. hun har det smukkeste burmeser temperament,- - - og leger stadig, hvis der bliver kastet noget! Min soul mate!
Mis Sophia ( lille fisen) singapura, er en meget venlig kat, som selv kommer når hun trænger til NUS,- ret diskret, men såå kær
Charmer Singapura kastrat, er meget, meget kælen ,- nærmest lidt irriterende, når jeg sidder ved PC’en og han absolut skal kæle med den hånd der ligger på musen!, – – men jeg elsker ham jo!

Face of an Angel ( Face) er datter af Lille Fisen og Charmer, - - er husets teenager. - – man ved aldrig hvilket humør hun er i ,- fornærmet, kælen eller legesyg killingeagtig, - - - men hun er så lille og yndig, at vi alle i huset bærer over med hendes luner.
KeKe min kemisk kastrerede singa hankat, - - er husets kæledyr, - - børnene bruger ham som en dukke, - - og han elsker det:høhø:
Jeg er sikker på, at alle katte har personlighed, nok afspejlet af hvilken race de er:høhø: Cats og Conni:pote::pote::pote::pote::pote:

Sugieh. Hun er mit hjertebarn. Jeg fik hende da jeg havde aller mest brug fofr hende, og hun hamrede ind i mit hjerte med 100 km/t. Hun er gammeldags siam, men er helt med på at hun er nget helt specielt. Hun er en sutter og har fra dag ét suttet i min øreflip, når hun kunne snige sig til det. Hun er husets MOR! og opdrager. Når de andre, alle uden undtagelse, skaber sig skal hun nok sørge for ro og orden :slight_smile: Sugieh ved ofte før mig, hvornår jeg har en dårlig dag, og så viger hun ikke fra min side… Hun er dog ikke for fin til at lege som en killing. Sover i min hovedende om natten.

Kaya. Min plet på kost. Kaya er plet og hendes vilde gener er slet ikke langt væk. Hun er tæt knyttet til mig, og kun mig. Hun er et studie værd, da hendes adfærd er meget vild, og hun er slet ikke sofakat. Hun indgår dog i gruppen, og leger og går tur som de andre, men hun har sin egen dagsorden og den mo vi acceptere. Kaya sover i min fodende oven på dynen om natten.

Frøken Friis. Sugiehs datter. Den absolut mest skingre af dem alle, og mest snakkende… i hendes vågne timer holder hun ikke bøtte i 10 sekunder. Hun er en overløber og vil bare gerne holdes af… Hun vil kæle så hun vælter og er som en skygge på den hun nu lige har udset sig som følgesvend den dag. Friis skal altid sove ovenpå nogen… kat eller mig det er ligemeget bare ovenpå en.

Rose. Min Rose er en filur, og jeg har aldrig oplevet så lille skabning med så stor personlighed og ego. Hun gør lige hvad der passer hende, hvilket afstedkommer hun af og til må reddes ud af halvfarlige situationer… Er sikker på hun har læst “Katte i huset” eller så har Sugieh læst den for hende… De to er som tage ud af den bog. Hun VED hun er lækker og slænger sig hos alt og alle der kommer i nærheden af hende. Hun burde være født som baggårdskat, da hun elsker at gå i min skraldespand og æde ALT. Om natten sover hun under min dyne ved min brystkasse.

Om ALLE. Man skal ikke kommer til mig og glemme at lukke vinduerne i sin bil… så sidder der garanteret 4 misser i den, og har ikke travlt med at komme ud. De VED at de ikke må gå på bordene, men administrerer selv den regel efter behov.

Sjov idé!

Phumba. Spølvaby. Flokkens ubestridte leder. Det skal slet ikke udfordres eller diskutteres. Hun er meget reserveret over for de andre katte og til dels over for mennesker - hun har mennesker hun elsker, og mennesker der er så underlegne at de højst kan være interessante når de har Phumbas yndlingsret, MAD, på deres tallerkner. Jeg hører til i den kategori :frowning:

Basil, Lillatabymasket siameser. Efter hans soulmate, Jack, måtte aflives her for omkring en måned siden har han ændret sig fra at være en glad lille “allemandskat” til mere og mere at overtage Jacks plads som Mandens Kat™ - det er både sødt, og sørgeligt.
Han er stort set en easygoing kat (når han ikke lige ser Delle) som elsker at komme udenfor i sele og som HELST sover på et menneske men ellers, som Phumba, på toppen af akvariet (som er behørigt polstret med aflagte babydyner og lammeskind til de kære kræ)

Delle, Cornish Rex… er stadig ny men på vej til at blive min yngste datters kat. Glad for mennesker men gladest for Mindste Datter (helt som Phumba… WAAAH Hvorfor kan hunkatte ikke li mig?!) Hun bor stort set på hendes værelse undtagen om aftenen efter Basil er gået i seng, hvor hun så som oftest kommer nedenunder og leger. Hendes yndlingssovesteder er højt-placerede hylder hvor Basil ikke kan komme op.

Ozzy, Brunmasket siameser og stadig killing. Elsker ALLE der gider nusse ham eller lege med ham - helst begge dele. En rigtig kælepot der nyder at lige på Manden sammen med Basil eller bare i den øverste køje i kradsetræet. Glad og killinge-overbevist om at alle SELVFØLGELIG elsker ham :slight_smile:

(eksempel: I dag havde vi besøg af Ældste Datters Kontaktperson (hun har Aspergers Syndrom og har derfor fået tildelt sådan en) og straks jeg rakte hende Ozzy (for at hun kunne hilse på ham og se hvor sød han er - hun har ellers hund og er vist MEST til hunde) rullede han sig samen i hendes skød og spandt højlydt!)

heh tre parenteser inden i hinanden… jeg elsker indskudte sætninger… eller noget…

Yaba: Er klassens klovn,en blød kat som ikke ved hvad han skal gøre af sig selv hvis der er optræk til ballade. Yaba er ven med alle, tro det bedste om alle, en glad lille kat, der bare gerne vil være i nærheden af mig altid
Foretrukken sovested: Hans måtte foran hoveddøren,
Kendetegn: Yaba er rød / hvid Perser

Hr Jesper: Fræk som en slagterhund, er altid med på den værste, elsker at drille de andre katte, snakker meget, legesyg udover alle grænser, kan ikke finde af at stoppe legen selv. Det meste at det forestående kræver dog at Cæsar er tilstede, for ellers tør Jesper ingenting :slight_smile:
Foretrukken sovested: han liggehylde oppe under loftet
Kendetegn: Jesper er Hellig Birma

Lille My: Lille er en usikker kat kun trives sammen med en meget stærk lederkat, Hun er ikke den mest sociale kat, foretrækker sit eget selskab fremfor andre katte, elster at ligge i arm, helst som en baby, Lille My kan godt lege tag fat med Jesper, og hun er set ligge ganske tæt på Perle (der var ikke meningen at jeg skulle opdage det)
Foretrukken sovested: hendes fletkurv, der er tæv i luften hvis en anden kat skulle have lagt sig i den.
Kendetegn: Colorpoint

Perle: Perle elsker at kæle, hun overfalder gerne alle som kommer til at sætte sig ned, meget pågående men hensyn til kæle, tage ikke nej for et svar, sørge for at alle gæster får det kæletid ingen bliver overset. Perle vil rigtig gerne lege, dog helst med drengene.
Foretrukken sovested: i umiddelbart nærhed af et menneske
Kendetegn: Tortie Perser ikke særlig stor, konstant spinende

Cæsar: hviler i sig selv, er hvilken som helst kattefloks leder, støtter op omkring en usikker kat ved hans blotte tilstedeværelse. formår at skabe ro omkring sig, men er også en meget følsom kat som ikke kan klare de helt store forandringer i hans liv. Cæsar er næsten altid med ude, da han er en fantatisk stabil kat som virker meget beroligende på de andre.
Foretrukken sovested: foran en åben altandør, eller i sofa’en
Kendetegn: Sort / hvid perser, tager altid med ophøjet ro

Isis: Husets ubestridte dronning, der sørger for at Bastian kender sin plads. Hun er mig meget hengiven, og sover i min fodende om natten. Enten i min seng, eller i hængekøjen over sengen. Hun er ikke nogen skødekat, men kommer og gør opmærksom på når det er tid til at blive nusset. Hvis jeg sidder ved computeren, sætter hun sig foran og kigger intenst på mig. Reagere jeg ikke, sætter hun en pote på mine læber, ganske forsigtigt. Hun er stadig meget legesyg, men det er russeren jo langt op i årene. Sidste weekend legede jeg med en 11 år gammel russerpige, der teede sig som en lille killing.

Bastian: Han snakker rigtig meget, og har et kolossalt ordforråd - eller lydforråd om man vil. Han vil kun drikke vand fra bruseren, og henter enten mig eller min datter, når han er tørstig. Han er klart min datters kat, og hans foretrukne plads, er på hendes skød når hun sidder foran sin pc. Han tilbeder Isis, og kan ikke undvære hende ret længe, før han går højlydt klagende rundt. Og det selvom hun med jævne mellemrum, giver ham et par på kassen. Han har fra dag et, føjet hende i alle hendes nykker. Han har det meget svært med forandringer, og kan ikke trives som indekat, eller bare med en løbegård. Bastian skal kunne bevæge sig frit, for at trives.