De sidste 4 dage, har jeg sovet på sofaen, fordi Gaia skulle have sine børn snart - Intet er sket…
I går var jeg til bestyrelses møde i Horsens og måtte gå inden punktet “Eventuelt”, da gemalen skrev at ; “Gaia har smidt slimproppen og skraber som en gal i hulerne…”. Han var alene hjemme med begge unger - og ja… Agnes (på 1 1/2 år) ér altså lidt af en håndfuld, og så især hvis man har en fødende hunkat!
Nå men hjem kom jeg og sad så hele aftenen og nussede mave, ventede og nussede lidt mere mave.
Jo vist er Gaias maveskind da dejligt blødt og det er da også hyggeligt, meeeeen jeg synes nu nok der kunne ha sket lidt mere
Jeg tog derfor en nat mere i stuen, dog på en madres på gulvet denne gang (det kan ikke anbefales med min ryg! :S)…
Nå, men altså stadig ingen killinger til morgen…
Idag har vi holdt stor børnefødselsdag for Julius (han bliver 7 år på tirsdag). Så alle drengene fra klassen skulle jo til fest - 19 drenge var de i alt!
Dog havde jeg været så klog, så jeg havde valgt IKKE at fejre dagen hjemme, men i stedet havde lavet en aftale med Aqua om at vi kom derud og fodrede Oddere, fisk, klappede rotter, snoge, geder og spiste melorme og burgere osv. osv. osv…
Da vi langt om længe kom hjem, efter en hård og dejlig dag, blev vi mødt af Gaia i entréen, som hilste pænt på - og som jeg med det samme kunne se IKKE længere var særlig drægtig…!
Ind i stuen og lede efter killinger… Jeg kunne se blod på gulvet flere steder og fostervandet var tydeligt gået, på et tæppe på sofaen…
Mig hen på sofaen og se ind i de huler jeg havde gjort klar til madammen og hvilket syn møder man så her?
Jo det her:
Til min store forbløffelse er der kommet to LILLA killinger - hvilket jo betyder at Kronk bærer fortynding! Og der er også kommet én chokolade
Gaia stresser noget over at hendes store børn ikke vil ligge i hulen hele tiden, men heldigvis vil Ale rigtigt gerne være Tante, så det er bare guld værd!
Det meste af tiden ser der dog sådan ud:
Jeg undrede mig en smugle over at der ikke kom flere end 3 - for hun var altså virkelig tyk her til sidst… men da jeg fik dem på vægten, fik jeg forklaringen
Jeg plejer at sige at vejer mine killinger 90 g. ved fødslen, så er jeg længe tilfreds… men de her vejer altså lidt mere:
105, 109, & 117 (!) gram, helt nye og tørre
Så tre (3) stk’s fuldfede XSH killinger er det blevet til - alle med en helt masse pels som I ser - om de er Brush eller om de er Straight er jeg ikke klar over endnu, men pels dét har de :cool2:
Køn?
Med forbehold - to drenge og én (lilla)pige
/Mette