Planer om at starte opdræt

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg længe har gået med en drøm om at begynde at opdrætte i lang tid og langt om længe - ser det ud til at jeg kan tage mig sammen til at komme videre med planerne :slight_smile: Men det giver selvfølgelig nye ting at overveje og sætte sig ind i…

Jeg har styr på følgende ting:

  • Ansøgning af stamnavn - har allerede nu en del forslag og ideer til de forskelliges logo-designs
  • Valg af race - da jeg er fascineret af de langhårs fladsnuede pelsbefængte øgler så bliver det den race jeg skal opdrætten… Så skal jeg bare have styr på de forskellige varianter og farver og aftegniner - det håber jeg på at en af hovedklubberne udbyder kurser med…

Det her ved at jeg får brug for:

  • Hjælp til at udstille - da vi gerne vil kende mere til racen og typerne og høre dommerens bedømmelse af pelsbefængte øgler.
  • Hjælp til at lave de rigtige valg og kombinationer i forbindelse med en paring :slight_smile: Det regner jeg med blandt andet at bruge mentor ordningen til. Men de kan bare ikke give den samme “balast” som et godt netværk kan :slight_smile:

Jeg regner med at når jeg har fået min stamnavn at begynde at gå på kurser omkring opdræt - genetik og andre kurser der bliver udbudt…

Jeg har gjort mig følgende overvejelser omkring salg af eventuelle killinger… Køber skal komme over til mig inden køb af killingen, så vi kan mødes og tale sammen… Jeg kommer på besøg i deres hjem for at se hvordan en eventuel killing vil komme til at bo - ikke for at kontrollere hjemmet, men for at hjælpe dem med at få den helt rigtige killing til dem…
Og så kan de hente killingen/katten eller jeg kan komme med dem - det vil være op til dem… Jeg har forsøgt at tænke på hvordan jeg som killingekøber gerne selv ville have det - hvis jeg synes det skulle være optimalt :slight_smile:

Jeg overvejer at lave en “stanardudgave” hvor der følger transportkasse, madskåle, vandskål og kattebakke med. Måske vil prisen være lidt højere men det er også kun en tanke jeg leger med indtil videre…

Jeg er klar over at jeg ikke har styr på alt endnu og derfor spørger jeg jer kloge kvinder… Hvad mangler jeg at tænke på???:høhø:

En kastrat at udstille, så du kan lære at “se” kattene, lære om variationerne, lære DIN type at kende og ikke mindst da skabe et netværk.

Jeg gik selv med samme tanker for ½-1års tid siden - men droppede ideen igen da jeg egentlig ikke kunne se pointen i at jeg startede et opdræt(der er rigelig af dem i forvejen…) - desuden så synes jeg egentlig at der er alt for meget “snak” til at jeg orker at skulle være med!

Jeg var i kontakt med en sød opdrætter som tilbød at tage mig under hendes vinger - sælge mig en avlskat og hjælpe mig med udstillinger og avl… men valgte det fra og købte istedet endnu en kælekat…

Dertil vil jeg så sige at jeg synes du skal kontakte en god og erfaren opdrætter af racen, evt. i din nærhed - vedkommende kan muligvis hjælpe dig med hankattevalg, udstillinger mv.

Held og lykke med det hele :slight_smile:

kastraten har vi… en perser udgået af avl - efter første kuld ikke gik godt. Hun har fine bedømmelser og har også været nomineret en gang… Så hende vil vi udstille og så har vi ogå reserevet en anden smuksag - som også har fine bedømmelser med fra killingetiden - hun er lidt over 7 måneder nu… Hun har også været på scenen et par gange - men tabte til en anden kat fra samme opdræt… Så hende regner vi også med at skulle udstille.

Hun har tilbudt at hjælpe os med udstilling og andet omkring hende, så det regner vi med at tage i mod…

Og jeg vil virkelig det her - dels fordi jeg brænder for det - men også fordi jeg synes det er interessant og har altid villet det… Jeg kan ikke forklare hundrede procent hvorfor - men kun at det er en stor drøm for mig og det er noget jeg vil gennemfører fordi det er rigtig for mig…

Jeg håber da at gnisten er større end, at du skal tage dig sammen til at opdrætte. Har du noget mål for, hvad du vil bidrage med til racen?

[QUOTE=Nethe;659750]Jeg har gjort mig følgende overvejelser omkring salg af eventuelle killinger… Køber skal komme over til mig inden køb af killingen, så vi kan mødes og tale sammen… Jeg kommer på besøg i deres hjem for at se hvordan en eventuel killing vil komme til at bo - ikke for at kontrollere hjemmet, men for at hjælpe dem med at få den helt rigtige killing til dem…
Og så kan de hente killingen/katten eller jeg kan komme med dem - det vil være op til dem… Jeg har forsøgt at tænke på hvordan jeg som killingekøber gerne selv ville have det - hvis jeg synes det skulle være optimalt :-)[/QUOTE]

Jeg tror de fleste opdrættere gør sådan, at de har besøg hjemme hos sig selv 1-2 gange (måske flere, hvis killingen er helt ung), og derefter leverer de killingen i dens nye hjem. Jeg tror heller ikke, at du får et anderledes indtryk af hvilken killing, der passer ind i hjemmet, ved at du ser det. Det handler nemlig først og fremmest om menneskene. Bed om at se hele familien hos dig - og læg mærke til om deres børn lytter efter forældrene. Når du leverer killingen er du fri til at tage den med hjem igen, hvis du der ikke kan lide, hvad du ser. Det er godt for killingen at have sin madmor med i de nye omgivelser, og det er rart for dig at se, hvordan den håndterer de første par timer - det gør det også lidt nemmere at vejlede dem efterfølgende, fordi du med egne øjne har set første reaktion.
At du leverer killingen i hjemmet selv, virker også efter min mening mindre indvaderende, end at ville på ‘kontrolbesøg’ inden.

Jeg synes ikke der skal følge sådan noget med killingen. For det første er det dejligt for de nye killingeejere at skulle forberede disse ting. For det andet vil folk, der allerede har katte, ofte have nok udstyr (og kan meget vel have præferencer). De ting jeg har prøvet at få med har været lidt legetøj, et tæppe, en enkelt skål, selvfølgelig lidt af killingens sædvanlige foder. Altså primært ting som killingen faktisk har glæde af at have med hjemmefra, eller som er lidt symbolsk at få med fra opdrætteren.

[QUOTE=pivnu;659780]Jeg håber da at gnisten er større end, at du skal tage dig sammen til at opdrætte. Har du noget mål for, hvad du vil bidrage med til racen?

Ja, gnisten har altid været der. Det er mere - det første skridt der er svært… Forstået på den måde at jeg går fra at være en på sidelinien til at være “en af de aktive”… Med henblik på mål, synes jeg det er lidt svært at sige endnu, men jeg ønsker selvfølgelig at skabe en kat med et godt temperament og at en god type, men ude HCM, PKD og andre problemer som kan være racespecifik…

Jeg tror de fleste opdrættere gør sådan, at de har besøg hjemme hos sig selv 1-2 gange (måske flere, hvis killingen er helt ung), og derefter leverer de killingen i dens nye hjem. Jeg tror heller ikke, at du får et anderledes indtryk af hvilken killing, der passer ind i hjemmet, ved at du ser det. Det handler nemlig først og fremmest om menneskene. Bed om at se hele familien hos dig - og læg mærke til om deres børn lytter efter forældrene. Når du leverer killingen er du fri til at tage den med hjem igen, hvis du der ikke kan lide, hvad du ser. Det er godt for killingen at have sin madmor med i de nye omgivelser, og det er rart for dig at se, hvordan den håndterer de første par timer - det gør det også lidt nemmere at vejlede dem efterfølgende, fordi du med egne øjne har set første reaktion.
At du leverer killingen i hjemmet selv, virker også efter min mening mindre indvaderende, end at ville på ‘kontrolbesøg’ inden.

En af grundene til at jeg overvejer at tage på besøg i hjemmet før killingen flytter ind er at jeg som killingekøber, har følt det var meget hektisk når killingen kom. At man ikke har den samme mulighed for at tale sammen når først killingen er med.
Derudover er min erfaring også at mennesker er anderledes, når de er på hjemmebane end på udebane og det giver mig et bedre billede af hvad for mennesker jeg har med at gøre - for deres børn kan jo godt være søde og velopdragne, når de er ude, men stik modsat når de er hjemme… Fordi der ved børnene at reglerne er anderledes…
Jeg ved i hvert fald at jeg hviler meget mere i mig selv, når jeg er hjemme, end når jeg er ude at besøge folk, som jeg ikke kender, hvor jeg er meget anspændt…
Og så er jeg af den holdning at jeg ikke har lyst til at stresse katten unødig ved at tage den med over til killingekøber for blot at finde ud af at jeg tager den med hjem igen - fordi jeg ikke vil sælge katten til dem… Dels er det ikke rart for killingekøber at blive afvist af mig i “døren”, og samtidig synes jeg ikke at der er nogen grund til eventuelt at skulle stresse katten med at skulle rejse frem og tilbage uden “grund”…
Det er jo også et kontrolbesøg - du som opdrætter laver - når du bringer katten til køber. Hvis du ikke kan lide det du ser - tager man katten med hjem igen… Det jeg vil undgå er at stresse katten unødigt… For mig er det ikke et kontrolbesøg - men en god måde at opleve familien som den er i deres eget hjem, da det giver et billede af familien på en anden måde…

Jeg synes ikke der skal følge sådan noget med killingen. For det første er det dejligt for de nye killingeejere at skulle forberede disse ting. For det andet vil folk, der allerede har katte, ofte have nok udstyr (og kan meget vel have præferencer). De ting jeg har prøvet at få med har været lidt legetøj, et tæppe, en enkelt skål, selvfølgelig lidt af killingens sædvanlige foder. Altså primært ting som killingen faktisk har glæde af at have med hjemmefra, eller som er lidt symbolsk at få med fra opdrætteren.[/QUOTE]

Jeg tænker det nu også som en mulighed for tilvalg. Det er korrekt at nogle killingekøber synes det er helt vildt dejligt at gå og forberede den slags ting - og at etablerede katteejere, nærmeste svømmer i udstyr… Men det ændrer ikke på at jeg også har oplevet folk spørge om transportkasse og typer, kattetoiletter og andet… Derfor tænker jeg som jeg gør…

Jeg tror også at det vigtig at huske på at ikke alle folk er ens - at det den ene vil opleve som kontrolbesøg og invasion - vil en anden se som en form for naturlig omsorg for ens katte og ens købere… Heldigvis er katteverdenen ikke ens indrettet og jeg kigger lidt på det jeg som killingekøber gerne selv ville have haft - da jeg fik min første racekat… Det gør jeg ud fra at man også skal tage med i ens betragtninger omkring salg af killinger…

Jeg mener så, at man burde have en ret god fornemmelse af menneskene ved deres besøg. Så at man ikke behøver at skulle tage en leveret killing med hjem igen, men blot har det som nødløsning til, hvis man vitterligt fejlvurderede de her mennesker. Men klart det er lidt af en kunst at se ind bag ved, hvad de SIGER. Og så ville jeg forvente, at jeg sagtens kan blive der 2-3 timer ved levering - det er ikke det mindste stressende efter min mening (jeg har prøvet at købe killing og omplacere plejemis på den her måde). Man har jo netop killingen og dens opdagelser at snakke om. Skulle det ske, at man bliver nødt til at afvise, så har killingekøberen da også tilbageholdt så groteske oplysninger, at det vel i særdeleshed er i sin ret at afvise. Og killingen skal nu nok fint klare sådan en køretur.

Mht. udstyret, så kan man jo sagtens spørge til killingens præferencer, men stadig gerne selv ville vælge. Det er oplagt at snakke om, hvis man står med en seriøs køber. Imens der nusses katte, fuldstændig afslappet over en kop kaffe :slight_smile:

Der er lavet en udmærket tråd om det, vi opdrættere plejer at give vores killingekøbere med :
http://www.kattegale.dk/content.php?138-Killinge-mapper-hvad-skal-du-huske

Det er i hvert fald noget killingekøbere sætter pris på :slight_smile:
Alt det med kasser,bakker o.s.v. synes jeg at køberne selv skal have lov at købe. Det er jo en del af det, at glæde sig til at få missen hjem :slight_smile:

lige som en indskudt bemærkning - så læste jeg i en anden tråd at du skrev i ikke havde de store midler… Jeg ved ikke om du har sat dig ind i hvad det koster at opdrætte - fx. parring med hankat, dyrlægebesøg m. hunkat, neutralisation, vaccinationer, evt. kejsersnit… evt. brænder du inde med killinger som er neutraliserede og vaccinerede…
Måske etablerede opdrættere kan hjælpe med at sætte regnestykket op - for man er nød til at have en ret fornuftig økonomi for at kunne have et velfungerende opdræt(sådan om jeg ser det)…
Som regel er det rent tilsæt…

Jeg vil anbefale dig, at gøre det i omvendt rækkefølge - eller i hvert fald ikke købe en avlskat de første år du har stamnavn. Nu fandt jeg ud af at jeg alligevel ikke skulle være opdrætter, men noget af det jeg lærte var, at hvis tiden kunne skrues tilbage så ville jeg først gå til seminarer og kurser om genetik og sygdomme samt finde en der kunne lære mig noget om stamtavlelæsning INDEN jeg fik min avlskat.
Måske finder du ud af at det der med at opdrætte alligevel ikke er dig (ligesom jeg gjorde) eller du finder ud af at det virkelig interesserer dig og du bare må opdrætte og så har du et rigtig godt udgangspunkt for at få et godt opdræt :slight_smile:

Jeg vil anbefale dig at læse den artikel: http://www.bearcloud.dk/artikler/vil-du-avle/

Derudover vil jeg anbefale at du har en god opsparing inden du går i gang, eller at du forsikrer dine katte.

[QUOTE=Margrethe;659960]lige som en indskudt bemærkning - så læste jeg i en anden tråd at du skrev i ikke havde de store midler… Jeg ved ikke om du har sat dig ind i hvad det koster at opdrætte - fx. parring med hankat, dyrlægebesøg m. hunkat, neutralisation, vaccinationer, evt. kejsersnit… evt. brænder du inde med killinger som er neutraliserede og vaccinerede…
Måske etablerede opdrættere kan hjælpe med at sætte regnestykket op - for man er nød til at have en ret fornuftig økonomi for at kunne have et velfungerende opdræt(sådan om jeg ser det)…
Som regel er det rent tilsæt…[/QUOTE]

Margrethe - jeg ved udemærket at det koster at opdrætte eftersom mine forældre selv opdrætter og jeg ved også godt at en parring koster mindst det samme som en killing - og så videre… Men efter som jeg i dagligdagen allerede har udgifter til kattemad, pasning og pleje af katte og jeg sætter 100 kroner pr kat over til uforudsete udgifter - akutte dyrlægebesøg og så videre over på en konto hver måned, så ville det såmænd bare blive sat flere penge over på den konto… Jeg har ikke tænkt mig at starte opdræt op, hvis jeg ikke har råd til det, det ville være uansvarlig - men man kan altså godt gøre noget af forarbejdet :), så man ikke står og skal til at lære det hele, når man går i gang med at opdrætte…

Måske lyder det lidt “ynkeligt”, men jeg bliver altså lidt ked af at I drager den konklussion at dette her ikke er gennemtænkt, for tro mig - for tro mig det er det… Siden jeg har været ung pige har jeg vidst at opdræt var det jeg ville med tiden, og derfor har jeg siden jeg boede på kollegie arbejdet på at forbedre kattes vilkår - og startet katteforening på det kollegie og startet ud med huskatte - for at lære at holde katte og finde ud af udgifterne ved det og de har aldrig nogensinde manglet noget og det kommer de heller ikke til. De vil altid komme i første række - lige som mine børn også gør det… Min holdning er at mine dyr og børn ikke har valgt at bo hos mig - og derfor har jeg den holdning - at de skal have det bedste af det bedste…

Og jeg har ingen intentioner om at starte opdræt uden at have min finansielle baggrund i orden - og allerede nu - sætter jeg 100 kroner pr kat vi har - ind på en konto til uforudsete udgifter på kattene og det er ud over de penge vi bruger på foder, de “almindelig” dyrlægebesøg og andet tilbehør til kattene…
Det hænder at vi må trække på kontoen over de uforudsete udgifter - når vi står med kasserede killinger, som andre bare har efterladt herude. Vi gør det uden at få støtte nogen steder fra. Men for os er det vigtigst at disse dyr kommer ud i gode hjem, end at de ender som forvildede katte eller dør fordi de ikke kan klare sig selv…

Og ja - nok er vores midler små i denne måned - når alle vores udgifter er betalt (herunder også vores kattes) - og det betyder at vi ikke kan give en skilling til en opsparing til Mjivs kattegård - men vi kan tilbyde materiale til hendes løbegård, fordi vi har valgt at støtte med ekstra penge til de sultende på Afrikas horn… Men vi prioterer jo forskelligt alle sammen:)

Jeg vil først sige, at jeg kun kan tage hatten af for den rækkefølge, du har tænkt dig at gøre tingene på. Sug først viden til dig og start så lige så stille op. Vi har valgt at gøre det samme. Vi har været “med i katteverden” i omkring 2½ år, og vi har først for et halvt års tid siden fået vores første avlskat. Indtil da har vi udstillet vores kastrater i stor stil og deltaget i et hav af kurser og seminarer i et forsøg på at blive klogere.

Det er også helt tydeligt, at du har tænkt rigtig meget over hvordan, du har tænkt dig at gøre tingene, og så har du jo også dine forældre som erfaren ballast i baggrunden.

Jeg vil dog også slå et slag for, at du ikke undervurderer økonomien i et katteopdræt. Du skriver, at du lige nu sætter 100 kr. af per kat per måned til uforudsete udgifter, og at dette beløb vil blive sat lidt op, når du begynder at opdrætte. Men forestil dig lige, hvor mange gange 100 kr., der skal til, før der er til et kejsersnit en søndag aften. Det er da heldigvis de færreste, som kommer til at opleve det, men det er en risiko, som man må kalkulere med, og der er bare nødt til at være et sted, man kan trække de penge, hvis det skulle ske. Dyrlægeregninger er i det hele taget den helt store pengesluger i et opdræt, for de fleste dyrlæger ved nok, hvad tingene skal koste!

Men ellers vil jeg blot ønske dig held og lykke med dit “fladsnudeopdræt” :slight_smile: Jeg håber, din store drøm kommer til at gå i opfyldelse.

/Flemming

Eller et helt kuld nyfødte killinger, der skal indlægges i flere dage (og det kan man ikke engang forsikre sig mod :() samtidig med, at én af dine andre 8 katte ryger ind i tandproblemer (som man heller ikke kan forsikre sig mod).

Der er rigtig mange udgifter ved et kuld og størstedelen af dem skal du lægge ud længe før der kommer killingekøbere på banen (og det varierer meget, hvor hurtigt de tager kontakt). Jeg havde f.eks. en transportudgift til parring på ca. 2000 kroner og det kommer udover parringsafgiften, der skulle betales, da killingerne var 14 dage. Jeg vil helt klart anbefale dig at sætte beløbet op og forsikre i hvert fald den hunkat, du vil bruge i avl og gøre det et sted, der dækker udgiften til kejsersnit, for det er ikke alle dyrlæger, der er lige så billige som min lørdag morgen. Faktisk har jeg hørt priser på op til 12.000 kroner til weekendtakst.

Men der er også meget positivt ved opdræt og jeg er selv glad for, at jeg har fundet den hobby og forventer ikke at slippe den foreløbig, så god fornøjelse og god arbejdslyst :smiley:

jeg tror også du skal vurdere opdræt lidt… jeg tror det er verdens dyreste hobby…:uha:
vi har nu 5 siamesere i vores opdræt… og det koster flæsk… specielt når vores ene hunkat bestemmer sig for at føde en søndag aften og ikke kan få den sidste killing ud… :S 6300 kr kostede det… en anden fik tandproblemer… det var 3000 kr, vaccinering og lign… og du kan være helt sikker på at sådan noget sker samtidig…
så er der udstillinger… man vil jo gerne have sine avlskatte med… og hvis man har nogen flotte killinger vil man jo vise dem frem… det er nødvendigt.:høhø:
vi plejer at have 3 katte med på udstilling, i gennemsnit 1 udstilling i mnd…
der ryger normalt 4-5000 :besvimer:
så hvis du bestemmer dig for et opdræt, tror jeg du må glemme sultne afrikanere i fremtiden.

Jeg synes ikke, at du skal blive ked af det, for jeg er sikker på, at alle råd bliver givet i den bedste mening. :slight_smile: Jeg tror gerne, at du har tænkt rigtig længe og grundigt over din beslutning, og det synes jeg er alletiders. Det er rigtig dejligt, at du ikke bare kaster dig hovedkulds ud i et tilfældigt projekt, men at du har tænkt over tingene. Men uanset, hvor meget man tænker på forhånd, så kan man jo selvfølgelig ikke forudse alt, og jeg tror bare det er sådan, du skal opfatte det, når andre deler deres erfaringer. Tag dem til dig, som du kan bruge, og integrer dem i dine tanker. :slight_smile:

Jeg har faktisk skrevet en håndbog om katteopdræt; den kommer i handlen en gang i oktober eller november. Den er jeg i al beskedenhed sikker på, at du kunne få glæde af - indtil videre kan den forudbestilles, men jeg er usikker på, om jeg må skrive linket til bestillingen her. Når den er klar, vil den også kunne bestilles hjem hos din egen boghandel, købes hos online-boghandlere som fx saxo.dk eller fra sin egen hjemmeside, katlink.dk (som ikke er klar endnu, men det kommer senere).

[QUOTE=sia-norge;660511]
så hvis du bestemmer dig for et opdræt, tror jeg du må glemme sultne afrikanere i fremtiden.[/QUOTE]

Det håber jeg så ikke bliver nødvendig:) Dels fordi jeg i forvejen har tre fadderbørn heraf to i Ungarn og en Etiopien og jeg mener at vi bør hjælpe, der hvor vi kan:) og dels fordi jeg har både somailier, etiopier og ungandienser i min nære omgangskreds og jeg kan trods alt se hvad det gør ved dem omkring tørken og de mange døde…

Jeg er som sagt godt klar over at det koster penge at opdrætte og det ikke her og nu jeg starter op… Det kommer med tiden, men derfor vil jeg gerne have en overblik over - hvad jeg skal være opmærksom på - første step bliver at søge stamnavn og at lære racen at kende, samt deltage i eventuelle kurser…

Jeg ved også at det er forskellig hvor meget man udstiler i de forskellige opdræt og hvor højt vedkommende vægter det…:)…

Jeg vægter ikke udstilling højt - men jeg ved at killinger/katte ikke sælger sig selv - men er nødt til at vise “flaget” - og der er udstilling en af de bedste muligheder for at skabe kontakter.

Jeg synes, at som ny opdrætter er det forholdsvist vigtigt at vægte udstilling højt, både for at man får lært en masse om sin races standard, men også for at få skabt et netværk - og det er udstillinger altså fantastisk til!

Udover det vil jeg bare sige, at jeg synes også, at det lyder som om, at du har tænkt en hel del over tingene, men uanset hvad, så kan man aldrig tænke sig til eller forudsige alt, der kan ske i et opdræt, så jeg er vist enige med de fleste, der kommer med gode råd til dig. Du lyder dog helt klart til at være på rette vej! Fortsæt med at udstille nogle kastrater, mens du samler viden og gør dig tanker om, hvad du vil med dit opdræt, spar så meget op som du kan i mellemtiden, og så om et par år, så er du nok klar til at springe ud i det :slight_smile:

helt ok for mig at folk sender penge til afrika:) jeg har opdræt og har ikke penge til det :S
en anden ting du må tænke på… rasen… hvordan kan du forbedre/forædle den?
det er jo det opdræt handler om. at skape katte der er nærmest mulig standarten for rasen…
det er derfor vi tar på udstilling, dommerbedømmelserne hjælper meget… så får man en pegepind på hvad man skal prøve at forbedre (hale, tegninger, øreplassering,osv)
man vil jo helst se sine killinger vinde nogen udstillinger, det er faktisk ligeså sjovt som at vinde selv :smiley: