Plejefamlie/lånekatte - to dejlige kælne sibirske skovkatte i juli

Kære kattegale

Vi krydser fingre for at få jeres hjælp, så Muji og Toulouse kan få en god flytning tilbage til Danmark!!

Vi er en familie med to børn, der er så heldige at have to super dejlige sibirske skovkatte på 1 år. Muji og Toulouse - to brødre der begge er kastrede hankatte. Det er lejlighedskatte, der er vandt til at blive kælet og talt med hver dag.
Lige nu bor vi i Schweiz, hvor vi også har købt kattene (de har alle vacciner, tjek og pas), men til sommer vender vi igen næsen hjem mod Danmark - nærmere betegnet Frederiksberg.
Da Muji og Toulouse er som familiemedlemmer og som sagt vant til kæl og snak hver dag, vil vi helst undgå at sætte dem i kattepension, den måned som flytningen ca. kommer til at tage - fra vi pakker møblerne ned i Schweiz til de kommer til vores lejlighed i Danmark - da vi frygter at dette sammen med en flyvning vil være en for stor omvæltning for dem.
Derfor leder vi efter en plejefamilie, der har lyst til at have dem boende i juli måned. Måske har I aldrig haft kat før, men vil gerne prøve det og se hvordan det passer ind i jeres familie? Eller også har I bare lyst til at have verdens hyggeligste følgesvende en måneds tid?
Til sommer vil de være 1.5 år gamle. Det er som sagt meget kælne og børnevenlige og elsker at følge med i familiens gøremål.
Hvis det har interesse, er I meget velkomne til at kontakte mig - vi krydser fingre, så hele familien kan have den bedst mulige hjemflytning.

Mvh. Sisse