Pludselig meget aggressiv adfærd hos den ene kat? Hjælp (Langt!)

Katte Adfærd, træning og opdragelse
#1

Jeg har for en 10 dages tid siden fået en ny stor killing ind i flokken - hun er 8 måneder.

Jeg havde i forvejen en hankat på 8 år og en hunkat på 3 år. Hankatten har aldrig rigtigt gidet hunkatten, og har tydeligt gjort klar overfor hende at det er bedst at hun holder en vis afstand - medmindre der skal leges tag-fat en gang om aftenen.

Derfor valgte vi at få den nye, så hunkatten havde en at lege med, da hun er meget legesyg og vi synes det var synd hvis hun skulle leve hele sit liv med hankatten uden at få sit sociale behov stillet. Det skal nævnes at han og hunkat aldrig har været aggressive overfor hinanden, hankatten har givet hende et dap på hovedet da hun var yngre hvis hun ikke holdt afstand.

De har alle 3 gået fint sammen i de 10 dage, men pludselig fór hunkatten i flæsket på den gamle hankat. Og jeg mener virkeligt voldsomt, med meget høje skrig og skrål og total blodrus adfærd. Jeg tror at hankatten var kommet alvorligt til skade hvis vi ikke havde skilt dem ad :blegne: Det der udløste denne adfærd var at hankatten gav den nye killing et dap på hovedet (præcis som med hunkatten i sin tid) fordi killingen ikke så sig for mens den legede.

Nå men hun og hankat var adskilte i et par timer, og vi har forsøgt at lukke dem sammen igen. Det skal siges at hankatten er så ræd at han næsten pisser i bukserne, selvom han altid har været den helt overlegne og selvsikre overfor hende. Hver gang hankatten har prøvet på at gå forbi hunkatten (f.eks stikke af ud af stuen for at være i fred) har hun faret direkte på ham på samme voldsomme måde. Jeg ved godt at katte kan larme meget og ikke decideret gør hinanden noget, men det her er virkeligt så jeg frygter at han kommer til skade. Han kan ikke flygte nogen steder hen uden at hun farer efter ham.

Nu har vi så en hunkat med blodrus og en hankat der er pisseræd, samt en killing med kæmpeøjne der ihvertfald ikke skal nyde noget. Hunkatten er på ingen måde aggressiv overfor killingen, men går straks igang med at lege med hende når hun ser hende (hvis hankatten er ude af syne).

Hvad dælen er der sket for min dejlige blide og kærlige hunkat? Tror hun at hun skal beskytte killingen eller hvad? Hankatten gør jo ikke andet end almen katteopdragelse af den lille - ikke aggressivt på nogen måde.

Hvad kan vi dog gøre?

Andre med samme erfaringer?

(Han og hunkat er neutraliserede, killingen er ikke, men er ikke gået i første løbetid endnu). Og jeg ved godt at katte sagtens kan tage nogle ture med hinanden fra tid til anden, men det her er virkeligt slemt. :blegne:

#2

Jeg vil kraftigt anbefale dig, at skille han- og hunkat ad 100% i mindst et par dage - ellers vil de blive ved :frowning:

Og så ville jeg få “killingen” steriliseret så hurtigt som muligt, for ellers vil du meget snart få TO hunkatte, der farer i hovedet på ham. Det er held mere end forstand, at hun ikke har haft sin første løbetid endnu og januar/februar er bestemt ikke et unormalt tidspunkt for løbetider, så den kan komme hurtigere end du tror :frowning:

Umiddelbart vil jeg sige, at din steriliserede hunkat beskytter sit “barn”, når det er hans opførsel over for “killingen”, der udløser hendes reaktion. Det går (forhåbentlig) over efter et stykke tid, men du må nok leve med at lukke til og fra i en periode :frowning:

#3

[QUOTE=Temple Bar;1021296]Jeg vil kraftigt anbefale dig, at skille han- og hunkat ad 100% i mindst et par dage - ellers vil de blive ved :frowning:

Og så ville jeg få “killingen” steriliseret så hurtigt som muligt, for ellers vil du meget snart få TO hunkatte, der farer i hovedet på ham. Det er held mere end forstand, at hun ikke har haft sin første løbetid endnu og januar/februar er bestemt ikke et unormalt tidspunkt for løbetider, så den kan komme hurtigere end du tror :frowning:

Umiddelbart vil jeg sige, at din steriliserede hunkat beskytter sit “barn”, når det er hans opførsel over for “killingen”, der udløser hendes reaktion. Det går (forhåbentlig) over efter et stykke tid, men du må nok leve med at lukke til og fra i en periode :([/QUOTE]

Det er også min tanke MEN jeg har ikke den store forstand på den type adfærd

#4

Hun skal steriliseres i slutningen af Februar.

Jeg tror snart også det er det eneste der virker (holde dem adskilt), men hvor er det bare hjerteskærende at høre hvordan hun kalder gennem døren, når hun er lukket ude fra os andre.

#5

Hvorfor vente en hel måned med det? Penge?

Derudover mener jeg ikke, du skal lukke én fra konstant - du kan have hankat og “killing” (ja, jeg sætter det i anførselstegn, for der er masser af opdrættere, der parrer deres hunkatte i ca. den alder, så fertilitetsmæssigt er hun så tæt på voksen som hun næsten kan blive) sammen og hunkat og “killing” sammen på andre tidspunkter og om nogle dage kan du så forsøge med hankat og hunkat uden killing.

#6

Grunden er at vi gerne ville lade killingen falde til og blive tryg ved os inden (de andre katte reagerer jo som regel ikke ret positivt på en kat der lige er blevet neutraliseret) - ikke pga. økonomi. Jeg vil dog prøve at ringe til dyreklinikken imorgen og se om de kunne have en tid lidt før.

Jeg kan dog næppe tro at det er pga killingens fertilitet at den ældre hunkat opfører sig sådan. Og ja selvfølgelig skal de skiftes til at være sammen, andet mente jeg ikke. Hun er en killing for os :wink: Selvom hun har den alder hun har…

#7

Jeg siger heller ikke, at den ældre hunkats opførsel er pga. den yngres fertilitet - jeg siger, at hvis du venter en hel måned med at sterilisere den unge kat, kan du risikere, at hun når at blive kønsmoden og så står du måske med to hunkatte, der vil slå din hankat ihjel. Når problemet først er startet, er det ikke til at vide med sikkerhed, om det fortsætter og fertilitet hjælper ikke på tingene.

#8

Hmm ja ok. Jeg frygter bare at det fortsætter også selvom killingen bliver neutraliseret. Vil meget nødigt af med nogen af mine katte :frowning:

#9

Jeg er enig …Få ungkatten neutraliseret hurtigst muligt. Jeg frygter mere at du om snart står med en fertil ungkat som farer i hovedet på både hun og hankatten. En fertil kat vil som regel altid sørge for at ligge øverst i herakiet, og for at komme øverst så skal der sikkert langes nogle øretæver ud, og så har man balladen, det kan tage pokkers lang tid at etablere harmonien igen. Jeg havde et par fertile ungkatte, som i den grad bankede mine gamle kastrater, desværre var jeg ikke hurtig nok til at lade dem neutralisere, og jeg måtte opgive at skabe fred imellem dem.

#10

Der er jo ingen garantier. Så vidt jeg har forstået, havde de to “gamle” katte et nogenlunde stabilt forhold, selv om de ikke nødvendigvis var glade for hinanden. Når man introducerer en ny kat, vil balancen blive forrykket, og man kan bare ikke altid forudse i hvilken retning. Nogle gange kan relationerne mellem kattene blive mere harmoniske, når der kommer en “aflastningskat” - altså en kat, som skal være legekammerat til en aktiv kat, så den ikke generer den mindre aktive kat. Andre gange går det bare helt galt. Og nogle gange må man opgive.

Men hvis du i første omgang sørger for at få “killingen” (enig med Mette angående anførselstegnene) neutraliseret og så i øvrigt holder de gamle adskilt, så kan du prøve at lave en sammenføring af de to gamle efter nogle dage. Hvis de stadig ikke accepterer hinanden, kan du evt. prøve med en netdør, så de bliver holdt i hver deres del af huset, men stadig kan se hinanden. Lad killingen være sammen med dem på skift, og byt så også rundt på dem, så de skiftes til at være i de forskellige afdelinger af huset. Det skulle selvfølgelig gerne resultere i, at de til sidst kan komme overens igen.

#11

Jeg har fået en tid i næste uge, så bliver det ihvertfald overstået. Han og hunkat går desuden sammen (overvåget selvfølgelig) her i stuen nu. Det eneste der har været mellem dem er et hvæs da hankatten igen dappede den lille. Men ellers er der ikke noget med dem.

Men jeg skal love for at hunkatten ikke lader den lille ude af syne mere end få sekunder. Det er godt nok hurtigt hun har fået så stærke ejerfornemmelser. For et par dage siden var der ingenting, heller ikke hvis den lille fik et lille dask af hankatten.

#12

Hun har øjensynlig meget stærke moderfornemmelser for hende - jeg håber for dig, at det stilner af med tiden :slight_smile:

#13

Håber jeg også :slight_smile: Sjovt at det kan være sådan med en steriliseret hunkat der aldrig har haft killinger, og en killing der næsten er voksen…

#14

Ja hun beskytter sit nye barn mod alverdens indbildte farer.:slight_smile:

lad hanmissen få lidt fred og træk vejret dybt.

nu kender jeg mor linien og de er langsomme startere med at blive voksne. og i løbetid.

er der nogen der har overvejet - hvis nu din voksne hunmis er let antændelig, og beskyttende - at der kan være en ide i at vente lidt med den sterilisation, jeg tænker hvordan hun reagerer når den lille kommer hjem og lugter helt forkert, det kan også tænde et utilsigtet bål.

mh
linda

#15

[QUOTE=mea culpa;1021762]

er der nogen der har overvejet - hvis nu din voksne hunmis er let antændelig, og beskyttende - at der kan være en ide i at vente lidt med den sterilisation, jeg tænker hvordan hun reagerer når den lille kommer hjem og lugter helt forkert, det kan også tænde et utilsigtet bål.

mh
linda[/QUOTE]

Ja den mulighed har vi snakket igennem herhjemme. Jeg ved dog ikke om det vil hjælpe at vente eller ikke vente - hun har muligvis stadig beskyttertrang om en månedstid? Uanset så havde vi tænkt os at holde dem adskilt (de to voksne fra den lille) når den kommer hjem fra sterilisation - måske et par dage så hun lige kan nå at komme sig over operationen.

Sikke en redelighed :dokdok: Hele dagen idag har alle 3 katte været sammen med mig her i stuen, og der er ikke sket noget siden det ene lille hvæs i starten. Jeg leger normalt lidt med kattene i løbet af dagen, men har ikke rigtigt synes det var en god idé lige i dag. Det er i legesituationer hvor hankatten kommer for at lege med, at killingen kommer for tæt på og så har vi balladen.