Raceforskelle - aggression?

Katte Generel snak om katte
#1

Hej
Jeg har et par gange hørt nogle ejere fortælle om adfærd, de mener er racespecifik - og her taler vi i den mere negative ende af skalaen - ved netop deres race. Det kunne jeg godt tænke mig at få at vide om I også mener det er? Eller om det er en myte?

Jeg har fx to, som tit dukker op:

Birmahunner (også kastrater) kan udvise kønsrelateret agression over for andre hunner (fertile og kastrater). Er det sandt?

Abysiniere, der først bliver uvenner, har svært ved at føres sammen igen. Er det sandt?

Der er sikkert mange flere… Jeg tror jo på, at alle katte har gode og mindre gode sider, og at rigtig mange ting spiller ind, men disse to påstande støder jeg bare tit på. Påstande stammer ofte fra oplevelser og erfaring - men ikke altid.

Nu er jeg så bare blevet nysgerrig efter om det passer eller ej?

Jeg håber vi kan holde en pæn tone i tråden uden at genere hinandens katte… Det er heller ikke min hensigt at genere birmaer eller abyer - disse to er blot valgt som nogle eksempler for at starte en debat.

Mange siger jo fx at Siamesere er ondskabsfulde… Det ved jeg, at mange siger om Eddie - altså tit uden at ha mødt ham:høhø: - og DET er fx en:høhø: stor fed myte, som bør aflives. Jeg har mødt rigtig mange siam/ori og kodeordet er kærlige.

Og så slog det mig bare: Hvad siger man om jeres race? Og er det også en myte, der bør aflives eller har den et gran af sandhed over sig?

Ved hunderacerne fx er der jo racer, der udviser kønsrelateret aggression. Fx nogle af spidshunderacerne. Ofte er det tæverne.

Nu er katte jo ikke hunde, men da jeg også arbejder med hundene, slog det mig bare om der mon kunne peges på lignende tendenser ved racekatte?

MVH Helle

#2

Ved MCO har jeg af og til hørt folk sige, at de er lydsensitive… Og let får chok ved lyde. Det kan jeg godt genkende lidt… Men jeg fornemmer at det snarere skyldes, at de er lidt halvfjollede i forvejen og leger og derfor let farer op når de allerede er i det humør…

#3

Kønsrelateret aggression findes vel i kattearten som helhed - racerne har det i mere eller mindre grad hos begge køn. Jeg forestiller mig, at de mere livlige og “high strung” racer har mere kønsrelateret aggression end de roligere racer - dog plejer jeg at tænke på det som “rangordensdiskussioner” eller “hierarkidiskussioner” kattene i mellem. Og ja, hvis det er reel uvenskab - reelt slagsmål - så kan det være meget svært at få de to individder til at enes igen. Sådanne reelle slagsmål er ofte tilbagevendende og meget voldsomme - den bedste løsning er ofte at skille kattene ad med vandtætte skodder… omplacering af aggressoren kan komme på tale.

#4

Jeg tænker også, at mange faktorer kan spille ind. Miljøet fx… Det tager den slags anekdoter sjældent højde for. Ikke to katte lever helt ens i DK… Og som du skriver, så er det jo katte vi taler om :slight_smile:

#5

Jeg synes jeg oplever at mine huskatte og min skovkat ikke altid taler samme sprog. Hvis man kan sige det sådan… Altså at huskattene på en eller anden måde bedre kommunikerer, og ham der den bøvede og følsomme skovtrold ikke rigtigt fatter en meter. Hvis der er uro i flokken er han også den, der er længst tid om at komme sig (selvom han stikker af og gemmer sig under sengen!)

Ved godt det ikke helt er det, du efterspørger Helle, jeg kan bare lige til at tænke på det da jeg læste dit indlæg.

#6

Lone påpeger et andet aspekt, som vi også observerer herhjemme - racerne taler ikke alle samme sprog. Racefæller “forstår hinanden bedre” end ikke-racefæller gør.

#7

Måske kunne det være, fordi killingerne først lærer at kommunikere med deres mor og kuldsøskende, og derfor også senere nemmest kan aflæse tilsvarende kattes kropssprog? Bare en tanke…

#8

Folk der har været opdrættere længe, siger at siamesermyten kan skyldes, at det har været sandt - langt tilbage i tiden. Dengang havde racen faktisk nogle temperamentsproblemer. At man så har avlet sig væk fra det for lang, lang tid siden, er noget andet. Men hvis nogen dengang har mødt et arrigt spektakel af en siameser, hænger “rygtet” måske ved? Sådan at forstå, at de tænker at sådan er racen - stadigvæk og allesammen…

Noget andet er, at en kat som Tullen måske kan opfattes som hidsig af nogle. For hun er højt gearet. Men ikke aggressiv, aldrig… bare en lille bestemt dame :regler:

#9

Det med at kommunikere bedst med egen race er også ret interessant. Fx var Fie simpelthen SÅ bange mine MCO, da hun flyttede ind. Hun havde aldrig set sådan nogle BJØRNE før:-) Til gæld fløj hun Tip om halsen så han blev helt betuttet - det så grangivligt ud som om hun reagerede på hans aftegn og hvide blis… og hun kom jo fra katte med samme afstegn… Det har jeg tit tænkt på siden.

Da Maggie kom løb hun også med de to MCO med det samme - det var som om de genkendte hinandens pelslængde.

Da Eddie kom var der ingen der genkendte ham! Nååårh! Det kan han spille på længe kan I tro. Det koster lige en lille godbid tror jeg:-)

#10

Når man kun har 1 race, synes jeg det er svært at vurdere, om den skiller sig ud på nogle punkter.

Men ja, det er min erfaring, at hvis først abyssiniere bliver uvenner, hænger det ved - det har i hvert fald været tilfældet de gange jeg har haft problemer.

#11

tja det med at kommunikere - plejer man ikke også at sige det om hunde? De bliver “racister”, hvis ikke de bliver socialiseret på mange forskellige hunde…
jeg husker i hvert fald TYDELIGT mine forældres hunds reaktion, på dengang jeg havde huset en sommerferie, og et vennepar kom forbi med en hvid schæfer - sådan en havde zentha ALDRIG set før og hun var faktisk nærmest bange for Balder - sådan lige indtil hun opdagede, at Balder faktisk også var en hund, som gad lege helt alm. hundelege :stuck_out_tongue:

Det har da også taget Yasha længe at forstå Unni. Det er tydeligt hun kommunikere på en anden måde, end Devouee og Yasha gjorde sammen, og det er faktisk først nu, Yasha og Unni sådan RIGTIGT taler samme sprog. Yasha har jo været frygtelig “racistisk”, efter at være vokset op med en burmeser i 3½ år, før der kom en huskat ind og slet ikke snakkede samme sprog… BAre det at gå forbi hinanden kunne give lidt fnidder - ganske enkelt fordi Unnis kropssprog er så meget anderledes. Faktisk tror jeg hun sender så kraftige signaler, for hun har et meget “stort” kropssprog ift. f.eks. Devouee havde, så det er sikkert det, der har taget Yasha længe at forstå - at hun bare “taler” mere kraftigt…
Hvem der har tilpasset sig hvem af de to, ved jeg faktisk ikke rigtig. Men i starten var det meget kejtet, når f.eks. de ville lege - for det var tydeligt at der gik LÆNGE før de begge fattede at de ville lege…

#12

Joh man ser det også ved andre dyr - herunder mennesker:-)

#13

[QUOTE=Vivi_Fletcher;560214]Når man kun har 1 race, synes jeg det er svært at vurdere, om den skiller sig ud på nogle punkter.

Men ja, det er min erfaring, at hvis først abyssiniere bliver uvenner, hænger det ved - det har i hvert fald været tilfældet de gange jeg har haft problemer.[/QUOTE]

Meget enig med dig Vivi…

Og den der med at, hvis to katte først er blevet uvenner, så hånger det ved… den tror jeg altså ikke er afhængig af race. Det er sådan noget katsk-noget… Synes at jeg efterhånden har hørt rigtig mange beretninger med vidt forskellige katte(racer), der af ukendte årsager er blevet uvenner for livet, trods at de tidligere har været hinandens bedste venner…

#14

[QUOTE=Ann R;560168]Folk der har været opdrættere længe, siger at siamesermyten kan skyldes, at det har været sandt - langt tilbage i tiden. Dengang havde racen faktisk nogle temperamentsproblemer. At man så har avlet sig væk fra det for lang, lang tid siden, er noget andet. Men hvis nogen dengang har mødt et arrigt spektakel af en siameser, hænger “rygtet” måske ved? Sådan at forstå, at de tænker at sådan er racen - stadigvæk og allesammen…

Noget andet er, at en kat som Tullen måske kan opfattes som hidsig af nogle. For hun er højt gearet. Men ikke aggressiv, aldrig… bare en lille bestemt dame :regler:[/QUOTE]

Jeg har aldrig hørt at siamesere skulle være onde, men efter jeg læste Helle´s indlæg kom jeg til at tænke på om det kunne stamme fra “Lady og Vagabonden” :ups: Der er jo de 2 siameser katte, der ødelægger alt og er ond overfor Lady… Så tænkte at det måske var der rygtet var opstået…

Meeen det kunne jeg så se fra dit indlæg at det ikke var… :tihi:

#15

[QUOTE=Maria-Amalie;560555]Jeg har aldrig hørt at siamesere skulle være onde, men efter jeg læste Helle´s indlæg kom jeg til at tænke på om det kunne stamme fra “Lady og Vagabonden” :ups: Der er jo de 2 siameser katte, der ødelægger alt og er ond overfor Lady… Så tænkte at det måske var der rygtet var opstået…

Meeen det kunne jeg så se fra dit indlæg at det ikke var… :tihi:[/QUOTE]

jo, det har sikkert også noget med det at gøre. Det ene med det andet. Det sjove er, at når jeg ser det klip idag - kan jeg faktisk udmærket se en typisk siam adfærd, set med et glimt i øjet. De er intelligente, elegante, foretagsomme, de har det bedst som mere end en - og de er glimrende skuespillere :wink: Jeg kan godt li’ Si og Am :slem:

//youtu.be/KdDla0QW844

#16

[QUOTE=Maria-Amalie;560555]Jeg har aldrig hørt at siamesere skulle være onde, men efter jeg læste Helle´s indlæg kom jeg til at tænke på om det kunne stamme fra “Lady og Vagabonden” :ups: Der er jo de 2 siameser katte, der ødelægger alt og er ond overfor Lady… Så tænkte at det måske var der rygtet var opstået…
Meeen det kunne jeg så se fra dit indlæg at det ikke var… :tihi:[/QUOTE]

Disney’s “Lady og Vagabonden” er fra 1955, og de to væmmelige siamesere i den, er nok snarere steotyper over allerede eksisterende fordomme. :wink:

#17

Arthur (OLH) og Teddy (husmis) snakker hvert sit sprog, til trods for de begge snakker meget…! G
De er virkelig glade for hinanden! Det er der slet ingen tvivl om, de kan altid findes puttende sammen eller på jagt efter hinanden.
Men deres kropssprog er bare kilometer fra hinanden. Arthur er, øhh, nok MEGET racetypisk - hvor Teddy (en ganske uskyldig og godmodig kat) trækker sig i baggrunden når Arthur er på sit højeste.
Det er at se hver dag herhjemme. Hvis jeg tager et stykke legetøj i hånden, eller serverer vådmad i køkkenet… Arthur er på pletten og stikker hele sit lille hoved i skålen og råwer op om at de andre skal holde sig væk, mens Teddy sætter sig og kigger på i starten og langsomt og meget forsigtigt nærmer sig skålen/eller legetøjet.

#18

Egentlig vil jeg hellere tale om at der er forskel på de forskellige racers tærskel for fx aggression - hvis man overhovedet kan bruge sådan et begreb?! :slight_smile:

Det er fx en kendt sag mellem udstillingsstewarder at de næsten hellere vil gå med en SUR mco end risikere at en brite knalder ud… Måske fordi coonen klart annoncerer sit dårlige humør og stewarden derfor har lettere ved at tolke signalerne, fremfor den normalt altid så rolige og næsten flegmatiske brite, der synes at eksplodere uden varsel…

I modsætning til mange andre herinde, så har jeg flere racer og jeg har endda racer i hver sin ende af “aktivitetsskalaen”…
Der er klart stor forskel på, hvor meget jeg kan tillade mig at presse mine forskellige katte - og de aktive racer reagerer en hel del tidligere end de mere rolige… Sjovt nok, så er de aktive faktisk kortere tid om at falde til ro igen - de kører bare i et højere gear og det man/jeg ville mene var utroligt stressende hos andre roligere katte, er for dem bare en almindelig tilstand, hvor der veksles mellem ro, og ophidselse… (Og husk så lige at der er plads til individuelle variationer også her!)…
Den kat af mine, som jeg har sværest ved at tolke, er min perser… måske fordi jeg dybest set synes at han altid ser sur ud :D, men nok mest fordi hans signaler er meget subtile og næsten usynlige for et menneske - mine andre katte forstår ham dog udmærket! Han er sådan en som potentielt kan “kanlde ud” uden forvarsel, andet end en drejning af femte knurhår i fjerde række på venstre side og et enkelt irriteret vift med halen - han finder sig i det mest utrolige i forhold til alle mine andre katte (gennem tiden!)… Til gengæld - når der så endelig er noget han bare IKKE VIL, så kan 10 vilde heste ikke få ham til at ombestemme sig!!! Jeg har endnu ikke fået presset ham til at blive rigtig VRED - og jeg har intet ønske om nogensinde at få ham derud! For så tror jeg faktisk at han vil være meget, meget, meget svær at få gjort god igen! Hans liv er en lang roooolig trummerum, hvor man tager tingene som de kommer og bestemt ikke hidser sig op over bagateller… De bagateller, som kan få min aby helt op at ringe, vel at mærke :smiley:

Så at tale om de forskellige racers tærskel for aggession - dét giver god mening for mig…
Mens det oplæg Helle kom med, nærmere virker som at det igen hviler på myter og gamle forestillinger om katte :slight_smile:

#19

[QUOTE=Ann R;560561]jo, det har sikkert også noget med det at gøre. Det ene med det andet. Det sjove er, at når jeg ser det klip idag - kan jeg faktisk udmærket se en typisk siam adfærd, set med et glimt i øjet. De er intelligente, elegante, foretagsomme, de har det bedst som mere end en - og de er glimrende skuespillere :wink: Jeg kan godt li’ Si og Am :slem:

][/QUOTE]

Arh så var jeg ikke helt forkert på den… :tihi: Var ellers forberedt på røde kinder, fordi jeg ikke har forstand på raceforskelle osv… :ups:

Uhh… Jeg må altså virkelig finde en at tage på katteudstilling med så jeg kan møde et par siamesere… :slight_smile:

Det har du sikkert ret i… Jeg kom bare i tanke om lige de 2 da jeg læste Helle´s inlæg… :ups:

#20

Det synes jeg er rigtig spændende Ann. Håber flere vil melde ind… med deres racer.

Snowshoe bliver heller ikke let aggressiv. Din beskrivelse af perseren passer ret godt til dem faktisk. Igen er der naturligvis forskelle individuelt, men generelt så blir de mere tryggede og ekstra forsigtige og passive end gale.

De andre ved jeg ikke rigtig med… Eddie er simpelthen så rar, men han kan blive aggressiv hurtigt, hvis det gælder (over for andre katte). Tara (MCO) og Nanoq (MCO) anvender en masse signaler, før de blir aggressive og der skal virkelig meget til, før de angriber en anden kat (Tara med smerter var en anden snak, men det havde jo sin årsag). Tip (huskat) er utrolig mild og venlig. Jeg tror faktisk aldrig jeg har set ham aggressiv. Han virker som om ting preller af på ham:-) Måske opdager han ikke alt hvad der sker - det har jeg tit tænkt på… I ved… det hurtigste dyr i skoven og sådan :slight_smile: Ikke alle er lige hurtige jo:-)

MVH