Råd til indhegning til kattene

Nu har jeg været igang i de sidste par måneder med at rive træer og buske op i den sidste del af haven da vi har bestemt at vi skal have lagt jord på så vi kan bruge hele haven :slight_smile: Der er bare et problem, bor jo i et lille rækkehus hvor der ligger en have på hver side af mig, og der er store træer som går ind over min have, så kan ikke helt finde ud af hvordan jeg nemmeste kan indhegne hele haven… Her er lidt billeder af det som skal indhegnes, så håber der sidder nogle med nogle gode råd om hvordan man nemmeste gør det.

Det er nok værst i denne hjørne, da drengene elsker at kravle i dette store kastanjetræ…

midten

Det andet hjørne, det er ikke så slemt, da jeg regner med at tage toppen af det træ som står i haven, og så måske spørge naboen og jeg må tage et par grene af hendes træer, så kattene ikke kan kravle over eller fremmede katte kan komme ind…

Marianne prøv at evt. kigge på den linkssamling Finn Frode har Links til Andre Katteindhegninger måske du kan få noget inspiration her :slight_smile:

Jamen det er ikke fordi at jeg ikke helt ved hvordan jeg vil have det til at se ud, det tror jeg nogenlunde jeg har styr på, men ved ikke hvordan jeg får hegnet rundt omkring det store træ i hjørnet, uden at gøre sådan at drengene ikke kan klatre i det…

Min far mener godt nok at når kattene allerede har halvdelen af haven og være i så behøves de ikke resten, men vil helst at de kan være i hele haven sammen med os :wink:

[QUOTE=Leumica;861908]Jamen det er ikke fordi at jeg ikke helt ved hvordan jeg vil have det til at se ud, det tror jeg nogenlunde jeg har styr på, men ved ikke hvordan jeg får hegnet rundt omkring det store træ i hjørnet, uden at gøre sådan at drengene ikke kan klatre i det…

Min far mener godt nok at når kattene allerede har halvdelen af haven og være i så behøves de ikke resten, men vil helst at de kan være i hele haven sammen med os ;)[/QUOTE]

Det var såmænd fordi at nogle af billederne måske kunne give dig en ide til hvordan du bedst får skærmet af ved de store træer ( med mindre du skære dem ned) :slight_smile:

Puha - synes det er nogle dejlige træer de store på de første billeder. Men de står umiddelbart alt for tæt på skel til, at jeg turde inddrage dem i selve indhegningen.

Jeg ville simpelthen lave et lille smalt rektangel udenom træerne (og ind i haven), med en låge i, så I kan komme til området indenfra haven. På den måde mister de selvfølgelig nogle skønne klatretræer, men de er i høj grad med til at kunne give noget skygge for solen, og I kan stadigvæk nyde dem, uden at I mister for meget af den nederste del af haven.

Skulle de beskæres til en højde hvor misserne ikke kan forcere hegnet eller det der bliver bygget ovenpå (indhæng), ja så mister du hele kronen, og en del kraftige stammer, som jo netop skulle bruges af misserne. Resultatet du står tilbage med er i mine øjne trist både for Jer (hvis I da kan li’ træet) og misserne. Men selvfølgelig en nogenlunde høj udkigspost indrømmet.

Mht. træer der fra nabo går ind over ens egen matrikel, så er man i sin fulde ret til, at beskære alt hvad der rager ind over skel, hvis man ikke kan blive enige med naboen. Det samme gør sig gældende med Jeres træer. Det er ejers ansvar, at holde sine træer beskåret så de ikke rager ind over skel.

En pæn anmodning om beskæring, især med en sådan begrundelse, bør være nok. Ovennævnte blot for at præsicere, at generer træer naboerne har man pligt til, at ja holde dem indenfor egen matrikel så at sige. Nøjagtigt ligesom sine dyr :smiley:

At misserne får et stort område, at bevæge sig på, tror jeg desværre ikke de vil se som en årsag til ikke en dag, at ville forsøge at bruge de dejlige træer til, at tage på springtur. Et velkendt område kan af en nysgerrig mis altid udvides lidt efter lidt. Jeg ville ikke selv turde satse på det.

Vores ser direkte plankeværk som en udfordring, hun ved der er en stooor verden bag ved dem, og synes de er så spændende at hoppe op på og kigge udover. Jeg synes ikke det er spændende, de få gange det er sket. En gang uden line :yikes: og et par gange på vores gåture, hvor jeg ikke var nok opmærksom på hende.

Mvh
Yvonne