Råd til videreformidling af hitte-/plejekilling søges (lang historie)

Kære forum

For knap 6 uger siden havde jeg en blind passager med under bilen, der stod af nede i byen.

Forhistorie: Jeg bor til leje på en gård, hvor der desværre ikke er måde med killingeavlen. Det betyder, at her er en del katte og endnu flere killinger. Som kattedame kan jeg ikke lade være med at fodre på dem og holde øje med, hvordan de har det. Dvs. jeg kan nogenlunde komme til de halvvilde katte. En af dem tog sine killinger med ud, da de var ca. 5 uger, så de kunne spise hos mig. Disse havde aldrig set et menneske før. Jeg fodrer lige uden for min hoveddør, hvor bilen også holder.

Jeg lagde hurtigt mærke til, at killingerne kravlede op i/under bilen, når jeg kom ud og tænkte, at det godt kunne blive et problem. Ganske rigtigt gjorde de det en dag, jeg skulle afsted. Jeg brugte lang tid på at få dem ud, men vidste ikke, hvor mange der var, da jeg ikke kunne se dem. Dog havde jeg set en forlade bilen og håbede resten var fulgt med, uden jeg havde set det. Efter lang tid kørte jeg.

Efter 500 meter “stod en killing af”. Jeg så en fortumlet lille stakkel i bakspejlet, der spurtede over i det nærmeste buskads, efter den lige havde samlet sig. Jeg parkerede straks bilen og fløj efter den, men kunne desværre ikke opspore den og måtte slukøret køre videre.

De efterfølgende dage blev brugt på at prøve at fange den, men hvordan fanger man en skræmt killing, der er bange for mennesker og holder til i hække, haver og ikke mindst krat. Jeg fik masser af hjælp og var tæt på at fange den flere gange. Til sidst syntes jeg dog, det var synd at blive ved med at jage den rundt, samtidig med at det var helt umuligt at komme tæt på den, fordi der var så mange gemmesteder, så jeg satte en mårfælde op, som den ikke kunne finde ud af at gå ind i.

Den holdt til i en sød dames have, som sørgede for at den fik mad og drikke, så vi aftalte, at hun blev ved med at fodre den, nu den havde overlevet så lang tid (og var stoppet med at kalde på sin mor), og så måtte vi vente på, den blev mere tryg ved mennesker.

Dette skete ret hurtigt og det endte med at nabofamilien gerne ville tage den til sig.

Efter lidt tid blev jeg desværre ringet op og fik at vide, at det ikke gik. Familien der ville tage sig af den var aldrig hjemme, hvilket naboen ikke kunne bære, da hun også var blevet rigtig glad for den.

Jeg kørte ned og hentede den næsten 4 uger efter, den var kommet derned.

I 14 dage har han været i pleje hos mig og det er gået over al forventning. Han elsker mennesker og vil rigtig gerne ligge på mig. - Sikkert fordi han er blevet separeret fra sin familie alt for tidligt. Han elsker at ligge og putte på en, både på sofaen og i sengen.

Eftersom han havde levet de første ti uger udenfor, anede han ikke, hvad en kattebakke var, han besørgede derfor bare i et hjørne. Efter jeg satte en kattebakke i det hjørne, har han brugt den lige siden uden et eneste uheld. Jeg er imponeret! Han har dog endnu ikke brugt Ingrids (min kat).

Han er skøn og fuld af spilopper, så det er ved at være tiden til, at han får det hjem, han kan blive i. Jeg kan desværre ikke selv beholde ham, da Ingrid trives bedst som enekat og jeg har lovet hende, at det skal hun blive ved med at være. Og så har jeg en meget stram økonomi, der heller ikke tillader en kat mere.

Jeg ønsker for ham, at han komme ud i et hjem med en anden ungkat/killing, så han har en at lege med, en at spejle sig i og meget gerne en, der kan sætte grænser for ham. Han er meget nysgerrig på Ingrid og vil så gerne lege med hende, men det er ikke gengældt.

Han er super modig og nysgerrig og har en rigtig dejlig personlighed. Han har taget alle lydene indenfor med ophøjet ro, det er kun støvsugeren, der er farlig, men så snart den er slukket, kommer han frem igen.

Jeg prøver at lære ham, at hænder ikke er legetøj, men når han alligevel får fat i dem er det meget blidt.

Med ham følger der en killigenbakke med grus, en sæk med godt 3 kilo Royal Canin Kitten, hans yndlingspude og yndlingsdrillepind. Jeg vil altid kunne kontaktes ved spørgsmål.

Jeg håber også, at jeg kan finde et hjem til ham, der vil ofre de godt 500 kr. på at få ham kastreret, så han ikke kan bidrage til at sætte flere uønskede killinger til verden.

Da han er så glad for mennesker, er det vigtigt for mig, at han ikke “bare” skal være staldkat, men må komme indenfor. Det er helt fint, hvis han ikke må komme ind i sengen, men han er en rigtig sofakartoffel, så det ønsker jeg, han kan blive ved med at være.

Hvordan griber jeg sådan en omplacering an? Jeg er jo blevet rigtig glad for ham og ønsker ham det allerbedste. Er der nogen, der har erfaring med den slags, der kan rådgive eller er der mon ligefrem nogle herinde, der kan/vil tilbyde ham et godt hjem eller kender nogle, der kan? Han er ca. 12 uger nu, måske endda lidt ældre.

7 Synes om

Sikke en sød lille misser :grinning:

Jeg kan ikke se hvor i landet I bor - postnr og by.

Det ville nok lette muligheden for hjælp.

Der er nok mennesker med større hjerterum end jeg, men helt ærligt så ville jeg aldrig ønske mig at få en killing med den forhistorie, ene og alene fordi jeg ved hvilke problemstillinger de ofte ender med i 1-2 års alderen. Så vær opmærksom på at den kommende familie også ved det - men ellers ville jeg slå ham op på DBA, hvor prisen er sat til det, det koster at neutralisere, øremærke og vaccinere ham (ofte virker det at slå en sjat af prisen der, så folk kan se de har sparet lidt :wink: ) og så vær ærlig i beskrivelsen af ham, og at det er en familie der er klar på at den slags hittemislinger kan få problemer som voksne :slight_smile:

3 Synes om

Nu er jeg lige nysgerrig-hvad er det for slags problemer en kat kan få som 1-2 årig efter denne forhistorie? :relaxed:

Mange ender med at blive aggressive og urenlige.

du kan her se hvad andre har oplevet med killinger som er kommet for tidlig fra deres Mor: Redirecting...

Først og fremmest, så synes jeg det er al ære og respekt værd, at @Ingrid tager sig af killingen :ok:

Enig i, at det optimale er, at killinger bliver hos moderen til de er gamle nok - men det er jo desværre ikke altid de odds, der gives.
Jeg har personligt erfaring med 5 katte, der er kommet alt for tidligt fra moderen, og har haft fornøjelsen af at dele hjem med 3 af dem - herunder Manse… :heart_eyes:

Alle har udviklet sig til velsocialiserede katte, så selvom mit referencegrundlag er langt fra signifikant, så er der altså eksempler på, at det går godt - just saying…

3 Synes om

OMG nogle skrækkelige historier, hvor syndt altså, men godt nogen tværer historierne ud på nettet, så kan nogen måske lære det :disappointed:

Tak for jeres svar.

Jeg glemte at skrive, at han hedder Albert Einstein, fordi han er mega klog. :wink: Han befinder sig i Virring, lidt uden for Skanderborg.

Jeg ved godt, at han risikerer at udvikle adfærdsproblemer, og har derfor overvejet aflivning, men som DorteH skriver, så er det jo ikke alle, der udvikler problemer, så jeg synes, at skal have en chance, da han er super skøn.

Jeg har lagt ham på facebook og er naturligvis ærlig med hans historie. Jeg har sat ham til at koste 250 kr., da jeg ikke bare vil forære ham til hvem som helst.

Skulle jeg ikke være kommet af med ham inden for de næste måneder, sørger jeg for at få ham kastreret osv. Men jeg håber ikke, der går fr lang tid, for han vil have rigtig meget gavn af at komme ud til en anden kat.

7 Synes om

:smile: Selvfølgelig er han det! Jeg håber, du finder det helt rette sted til ham.

2 Synes om

Har ikke oplevet adfærdsproblemer ifm hitte- eller vildkatte.
Synes du skulle behlode ham- han har jo tydeligvis valgt dig :heart: og sorte katte er desværre aldrig det første folk går efter…i nogen lande.

Åh, det ville jeg også gerne, men jeg har lovet Ingrid, vi ikke skal have en kat mere, selvom han er vidunderlig.

1 Synes om