Rasputin er syg

Her til morgen da jeg stod op, havde Rasputin brækket sig i stride strømme. Han har også diarre, fandt jeg ud af. Han virker ret apatisk og føles kold. Jeg er godt nok bekymret for ham. Lige nu ligger han under min datters dyne. Hun lagde ham der da hun stod op, fordi han føltes kold, og han har ikke rørt sig af flækken siden.

Han må have spist et eller andet, men hvad kan jeg ikke lige regne ud. Der er ingen potteplanter her i huset, og han kan ikke komme til rengøringsmidler. Kun opvaskemiddel står fremme, og det var ikke væltet eller noget. Jeg er lidt bange for han har slugt et eller andet der nu sidder fast. Det har han gjort før, men da fik han det selv brækket op igen. Da var han også kun en killing, der tyggede i hvad som helst. Det gør han jo ikke mere.

Ved egentlig ikke lige hvorfor jeg skriver alt dette, for der er jo i virkeligheden ingen spørgsmål at stille. Jeg havde vist bare brug for at komme af med mine bekymringer. Har helt kvalme over at tænke på hvad der kan være galt med ham.

Jeg sidder og venter på at kunne ringe til dyrlægen her kl 8, og så skal han jo bare af sted, den stakkels dreng. Kryds lige fingre for at det bare er noget harmløst…

:kryds: :kryds: :kryds: :kryds: :kryds: :kryds: :kryds: for misser

og :kram: til dig

:kryds::kryds::kryds: alt for at Rasputin kommer rask hjem igen:kryds:

håber det er noget “uskyldigt”, som kan behandles hurtigt! :kryds:

:kryds: for, at doktor dyr, kan hjælpe ham. Det er ikke sjovt, når ens dyr har det skidt. :frowning:

Tak skal I have for alle de krydsede fingre. Jeg har talt med dyrlægen, og har fået en tid kl 14:45. Rasputin har vist tegn på bedring den sidste halve time. Han spinder igen når jeg kæler med ham, og han ligger udstrakt. Før lå han bare helt sammenkrummet og reagerede ikke på mine berøringer. Han var sådan helt stiv i kroppen. Nu slapper han meget mere af, og han føles heller ikke kold mere. Så jeg tror godt det kan vente til i eftermiddag.

Nu vil jeg i hvert fald have mig noget morgenmad og min daglige kop kaffe. Knuden i maven er lidt løsere nu, så tror godt der kan blive plads til en kop kaffe, ovenpå denne kaotiske morgen -surrender

:kryds:…jamen altså stakkels lille mis. Jeg håber han snart er på benene igen.

Synes bare bunden efterhånden er nået. Har ikke haft andet end uheld i år. Først Isis der var drægtig, men hvor killingerne døde i hende, og hun udviklede vandcyster. Hun blev neutraliseret.

Så Rasputin der gik helt amok over min nye avlshun, og holdt helt op med at spise. Han blev kastreret.

Så Takara der fik en slem omgang livmoderbetændelse sidste fredag. Hun blev neutraliseret, og det var så enden på mit opdræt.

Og nu stakkels Rasputin der ligger syg. Synes snart ikke jeg orker mere. Pengekassen er tom og med hul i bunden, og nerverne er flosset og sidder udenpå tøjet.

På onsdag skal jeg have min gamle og meget demente mor flyttet på andet plejehjem. Der er kun min scleroseramte søster og mig, til at få alt ordnet. Jeg har taget mig af det praktiske op til, og skal følge min mor ud til det nye plejehjem i en taxa på onsdag. Min søster pakker ned i kasser imens og tager imod flyttefolkene. Jeg skal så sørge for at alle min mors ting bliver pakket ud og sat på plads, det nye sted. Nu beder jeg bare til at jeg ikke vågner med migræne lige den dag.

Nå men det var et sidespor. Synes bare det hele vælter om ørene på mig lige nu -surrender

:kram::kram::kram::kram::kram:-kramer

Den slags uheld er SÅ urimelige i de mængder… og så er vi nede i at de små ting pludselig gør en forskel… håber du har nogle folk omkring dig der kan være der lidt for dig - det er ikke fair når tingene vælter på den måde

STOR :kram:

:hjerte::hjerte::hjerte:

Lille mis dog…

Ja, du er godt nok hårdt ramt lige nu, Solveig - hvorfor kommer ulykker altid i flæng ??

:ked:

Men det er da gode tegn, at han er bare LIDT bedre nu - men jeg krydser nu alligevel :kryds::kryds::kryds:

Tænker lidt, at det ikke virker som om der er stop i maven, når det kommer ud af begge ender ??

:øhmm:

-kramer

Håber det ikke er noget alvorligt :kryds:

Det kunne lyde lidt som det jeg havde med Jesper, han lå også bare, ville ingen ting, krummede sig sammen. Det var / er “bare” mavekramper, som kommer hvis han spiser noget foder han ikke kan tåle, så Jesper er på Hill’s I/D.

Nej synes godt nok heller ikke det er fair, at så mange uheld lander lige hos mig. Stakkels Rasputin har spist en smule og ligger nu igen og ligger. Han virker dog ikke nær så dårlig som i morges, og han har ikke kastet op siden tidligt i morges.

Det kan sagtens være et fremmedlegeme han har slugt, og som har sat sig på tværs. Sidst havde han slugt en clips til en brødpose, og den raslede rundt ned i maven en uges tid, inden han endelig fik den kastet op, samme dag som jeg tog til dyrlæge. Da havde han samme symptomer som nu, og måtte på en penicillinkur, fordi hans mave var irriteret.

Jeg tror ikke det er foderet. Han spiser meget varieret og mest råt, og der ikke lavet om på det. De andre katte har spist det samme, og har ingen symptomer. Men nu må vi se hvad dyrlægen siger i eftermiddag. Lige nu er jeg ikke voldsomt bekymret for ham. Han virker i hvert fald noget bedre tilpas end i morges. Jeg er spændt på om han holder det i sig han lige har spist.

Så har Rasputin været til dyrlæge. Dyrlægen mener han har en mave/tarm infektion, så Rasputin fik et skud penicillin, kvalmestillende og et lille skvæt binyrebarkhormon. Jeg har fået penicillin og kvalmestillende med hjem i pilleform, til de næste dage.

Han har det klart bedre, selvom han er lidt mat i sokkerne. Han har faktisk spist lidt efter vi kom hjem, og virker meget mere “på” - hvis man kan sige det sådan. Han var en smule dehydreret, men ikke så slemt at han skulle have vædske under huden.

Så heldigvis var det ikke så alvorligt. Han skal nok komme sig hurtigt igen, mors lille dreng :wehuu:

Tak til Bente Haneben fordi du gad køre mig hjem, så jeg slap for at vente på Falck. Du er en ener! :tak:

Åh, hvor godt at høre, at patienten er blevet mere frisk allerede!

Og så har du da vist også opbrugt kvoten for dyrlæge besøg for det næste års tid - mindst!!!

:kram:

Ja det har godt nok været et meget dyrt år i dyrlægebesøg. Ikke mindre end et kejsersnit uden killinger, der så endte i en neutralisering. En kastration, en neutralisering mere, og så lige det her oveni. Når man så også har brugt penge på at importere en avlskat - ja så er der vel ikke noget at sige til at pengekassen er gabende tom.

Men heldigvis var der ikke noget alvorligt med Rasputin, jeg opdagede Takaras livmoderbetændelse i tide, og Isis kom godt igennem sit kejsersnit og neutralisering, og har det supergodt i dag. Bastian nyder sin ude tilværelse, og stortrives, så alt i alt har jeg heldigvis meget at være taknemmelig og glad for trods alt :thumbup:

Godt han har det bedre :smiley:

godt Rasmis ikke er så dårlig som i morges, for der var jeg bestemt også bekymret, og velbekom, er glad for at jeg havde mulighed for at hjælpe, og så var det jo ikke den helt store omvej…

Godt at din lille Rasputin har det bedre:inlove:. Det lyder godt nok som om du lige har taget de næste fem års ulykke på én gang:trøste:. Ønsker dig alt det bedste og god bedring med din lille mis:hjerte:

Hvor er det dejligt, at der er lidt bedring på vej med Rasputin :slight_smile:

En af mine største frygte er faktisk, at det skulle hænde at en af misserne kommer til at sluge noget, som ikke bør være i en kattemave!

Fortsat rigtig god bedring til Rasputin :slight_smile:

Knus Gitte