Katten Tara reddede sidste år sin ejer, 4-årige Jeremy, fra et voldsomt hundeangreb:
Tara var en hjemløs killing, som fulgte Jeremys forældre hjem efter en tur i parken og har boet hos dem siden. Hun har nu fået tildelt Hero Dog Award-medaljen af den amerikanske forening Society for The Prevention of Cruelty to Animals i anerkendelse af hendes heltemodige bedrift.
De har dog været nød til at strege ‘dog’ ud på medaljen og erstattet det med ‘cat’. 
Virkelig velfortjent 
og sødt med medaljen.
Dejligt indslag. Og vi er med det samme tilbage ved snakken om det at have kat og børn. Om jeg fatter hvordan nogen kan få det opgraderet til et problem, det er nærmest det modsatte når børn vokser op UDEN dyr og dermed ikke lærer empati og omsorg for en ven. Alle børn skulle have lov at vokse op med dyr, om det så er en hund, en kat eller et andet husdyr under 4H.
VH
Susanne
[QUOTE=Susanne W;1247600]Dejligt indslag. Og vi er med det samme tilbage ved snakken om det at have kat og børn. Om jeg fatter hvordan nogen kan få det opgraderet til et problem, det er nærmest det modsatte når børn vokser op UDEN dyr og dermed ikke lærer empati og omsorg for en ven. Alle børn skulle have lov at vokse op med dyr, om det så er en hund, en kat eller et andet husdyr under 4H.
VH
Susanne[/QUOTE]
Så enig 
Min hjerne er på nogen punkter sammenlignelig med et barns, og jeg kan da se, hvor meget Isabellas empati og omsorg for mig hjælper! Den samme trøst og ubetinget hengivenhed og kærlighed, har børn da virkelig brug for! Og samtidig er der alt det om, at de lærer at respektere dyrs grænser, lærer at passe på et andet levende væsen, men også oplever, hvor stor indflydelse Deres tilgang til det/de respektive dyr er! Det er færdigheder, som vil gavne Dem i Deres fremtid
Og det er bare en sej kat, som her påpeger, at INGEN!!! Skal prøve på at gøre DENS menneske fortræd 
De må have et helt specielt bånd, og hvor er det skønt for både drengen og katten :love2:
Jeg voksede op uden dyr (eller vi havde en undulat og kanin… Undulaten var mine søskende og kaninen bed for et godt ord) og jeg følte ind til jeg fik mr som voksen at jeg var gået glip af noget fantastisk…
Når man så selv får unger og ser dem med dyrene så kan jeg virkelig se alle de ting jeg er gået glip af… Selv mine forældre ser det når mindste knægten går rund og leder efter deres husmis (som mine forældre først tog til sig efter jeg havde fået kat og de havde forelsket sig i vores… Og da den pige mis en dag sad på fuglebrædtet og ventede på at der kom mad, så fik de kat… Tror den var 6-8 uger dengang og jeg havde givet dem en sød men slidt orientaler og han endte som plejemor… Han havde selv fulgt flere kuld og nød at hun kom og killingen ville ikke gå fra ham)
Jeg tror helt ærlig at en som velcro ville sikre sig at Laura ikke kom galt afsted og for Martins vedkommende har han to orientaler der altid holder øje…
Vi har haft marsvin hele min barndom, den første blev 7 år, og den næste var et ‘få 6 betal for 1’ tilbud, dog uden vores viden :surrender1: De sidste 10-11 år har vi så haft Freja, en dværgschnauzer, som bedst kan lide sig selv, og os specielt udvalgte :høhø: Og nu da jeg har Isabella, så kan jeg virkelig mærke, præcis hvor meget det bånd der kan dannes mellem mennesker og dyr betyder 
Efter en møg dag i dag, kom jeg hjem til en ekstrem omsorgsfuld pige, som lagde sig op og puttede hos mig i sengen :love2: Og fik mig beroliget og afledt, så jeg undgik at gå i panik Selvom der er arbejde ved at have et dyr, så betaler de tilbage i den bedste form for valuta, nemlig kærlighed
Jeg er vokset op uden dyr, det var der aldrig tale om, at vi skulle have i min familie. Altså, vi havde akvariefisk, men de er jo mere hobbydyr end kæledyr. Min søster fik så for et par år siden en hund, som har gjort en kæmpe forskel i hendes liv. Da jeg forsigtigt spurgte min søster, hvad hun ville sige til, at jeg fik mig en kat (og tænkte, at hun nok ville synes det var en mærkelig ide), sagde hun med det samme: “GØR DET! Du bliver SÅ glad for det!”
Dyr er fantastiske skabninger, og jeg tror bestemt, at alle børn (og voksne) har godt af at omgås dyr.
[QUOTE=Cecilie;1247678]Jeg er vokset op uden dyr, det var der aldrig tale om, at vi skulle have i min familie. Altså, vi havde akvariefisk, men de er jo mere hobbydyr end kæledyr. Min søster fik så for et par år siden en hund, som har gjort en kæmpe forskel i hendes liv. Da jeg forsigtigt spurgte min søster, hvad hun ville sige til, at jeg fik mig en kat (og tænkte, at hun nok ville synes det var en mærkelig ide), sagde hun med det samme: “GØR DET! Du bliver SÅ glad for det!”
Dyr er fantastiske skabninger, og jeg tror bestemt, at alle børn (og voksne) har godt af at omgås dyr. :)[/QUOTE]
Jeg kan kun give din søster ret
Jeg er ikke vokset op med dyr - eller jo, høns og en kanin, jeg var mega ræd for 
Jeg har heller aldrig haft behovet for at få et dyr ind. Heldigvis fik Rune så overtalt mig til, at vi da skulle have en kat, og nu går der ikke en dag hvor jeg ikke er glad for, at vi fik pelsdyrene ind i vores liv
Fantastisk Nu har jeg virkelig noget at drille mine hundevenner med - jeg plejer at sige, at alt hvad en hund kan, kan en kat også lære - den gør det bare lidt bedre Min veninde, der arbejder med forsvar fik sig sit livs grin fordi jeg har filmet Fie, hvor hun tager stand foran figurant og halser. Problemet er kattens stemme - miiiiiiiiiiiii - og så ser en snowshoe ikke ret farlig ud sammenlignet med schæfer - men hun gør det, og nu har Tara her fået en medalje foran en række hunde - se det er vand på drille møllen.
Den hund der mener det i øvrigt alvorligt 
Uden katten var det gået virkelig galt… puha en sej kat
Sej lille kat må man sige!
Jeg læste en længere artikel om sagen, og hunden havde været aggressiv før og også bidt sin ejer flere gange. Den var ellers låst inde, men slap ud da ejeren skulle på arbejde, og de kunne ikke nå at indfange den før den var ovre ved naboen og bide den lille dreng. Den blev senere aflivet af dyrlægen. Heldigvis var katten der!