Reklamationsret på dyr

Godaften kattegale :wink:

Nu har jeg flere steder stødt på kritik af reklamationsretten når det gælder salg af katte, og at opdrættere er et truet folkefærd. Derfor så kunne jeg godt tænke mig at hører hvad i mener, og hvilke argumenter i har for og imod.

Objektive svar er meget velkommen, men holdninger er også meget velkommen. Kom gerne med eksempler, fiktive som virkelige (uden at udhænge) :slight_smile:

Selv er jeg jo ny i brancen, men venter en lille avlsmis her til marts. Så jeg kaster mig snart ud i det. :rock:

Reklamationsret på et levende væsen:? Jeg forstår ikke… giv gerne eksempler på, hvad der reklameres over:? :confused:

Reklamationsret: 404

Altså, hvis katten leveres syg eller der opstår sygdom, som er arvelig. Fx hvis katten er hjerneskadet eller lignende og må aflives, eller kræver dyr behandling:)

[QUOTE=Lubas;1227076]Reklamationsret: 404

Altså, hvis katten leveres syg eller der opstår sygdom, som er arvelig. Fx hvis katten er hjerneskadet eller lignende og må aflives, eller kræver dyr behandling:)[/QUOTE]

Uha - leveres syg - så er den syg når den kommer ind ad døren i det nye hjem og ikke en uge efter hvor den kan være smittet af en anden kat i huset
Hjerneskadet - det bliver svært - den kan være kommet til skade i det nye hjem
Nu kan man jo meget langt hen ad vejen teste for arvelige sygdomme - så jeg ved ikke hvad arvelig sygdom du har i tankerne?

Har hentet en kat en gang, fordi kvinden i huset var jaloux på katten og mandens gode forhold… de fik bare deres penge og jeg indtalte en besked på deres svarer på vejen i bilen, at jeg var der kl dit og dat præcis med DERES penge i bytte for MIN kat, da jeg var blevet gjort bekendt med kvindens behandling af katten, som var i strid med dyreværnsloven. Det var skide synd for manden men mere synd for katten. Det tog os nogle måneder at rette mis op igen til en hel kat, så det var ikke den samme kat i værdi vi tog hjem plus aldersmæssigt var den faldet i pris pga den ikke var lille killing mere og deraf sværere at sælge igen. Men der er dog grænser her i verden. I hvert tilfælde når man er født på min mave i min seng.

Om det var arveligt ved jeg ikke - men jeg vil da håbe hun er blevet testet på psyk siden…

Jeg husker andre der har hentet hjem pga misrøgt gennem tiden. Vi hører tit om de fysiske årsager, men man møder jo desværre også de andre årsager ind imellem. Hvordan man står der ved jeg ikke - jeg undersøgte det ikke en gang - men måske havde en politianmeldelse kunnet give mig mis retur gratis? Nu er det lige meget - men hvis andre ved noget om den slags problematikker, så skriv gerne om det også, for så kan det da komme nye til gode, hvis de (guderne forbyde det) en dag skulle stå i en vanrøgtssag…

[QUOTE=Lis Dahlstrøm;1227077]Uha - leveres syg - så er den syg når den kommer ind ad døren i det nye hjem og ikke en uge efter hvor den kan være smittet af en anden kat i huset
Hjerneskadet - det bliver svært - den kan være kommet til skade i det nye hjem
Nu kan man jo meget langt hen ad vejen teste for arvelige sygdomme - så jeg ved ikke hvad arvelig sygdom du har i tankerne?[/QUOTE]

Jamen i realiteten, så alt sygdom der opstår indenfor de første 6 måneder, det skal sælger jo kunne bevise ikke kommer fra h*n, herefter er der jo 18 måneder hvor køber skal bevise katten fejlede det på købstidspunktet.

Så begge sygdomme synes jeg er udmærket eksempler. Hvis nu vi siger at vi køber en kat, og der går en måned eller mere, også har katten kræft. Hvad så? :slight_smile:

[QUOTE=lenschow;1227086]Har hentet en kat en gang, fordi kvinden i huset var jaloux på katten og mandens gode forhold… de fik bare deres penge og jeg indtalte en besked på deres svarer på vejen i bilen, at jeg var der kl dit og dat præcis med DERES penge i bytte for MIN kat, da jeg var blevet gjort bekendt med kvindens behandling af katten, som var i strid med dyreværnsloven. Det var skide synd for manden men mere synd for katten. Det tog os nogle måneder at rette mis op igen til en hel kat, så det var ikke den samme kat i værdi vi tog hjem plus aldersmæssigt var den faldet i pris pga den ikke var lille killing mere og deraf sværere at sælge igen. Men der er dog grænser her i verden. I hvert tilfælde når man er født på min mave i min seng.

Om det var arveligt ved jeg ikke - men jeg vil da håbe hun er blevet testet på psyk siden…

Jeg husker andre der har hentet hjem pga misrøgt gennem tiden. Vi hører tit om de fysiske årsager, men man møder jo desværre også de andre årsager ind imellem. Hvordan man står der ved jeg ikke - jeg undersøgte det ikke en gang - men måske havde en politianmeldelse kunnet give mig mis retur gratis? Nu er det lige meget - men hvis andre ved noget om den slags problematikker, så skriv gerne om det også, for så kan det da komme nye til gode, hvis de (guderne forbyde det) en dag skulle stå i en vanrøgtssag…[/QUOTE]

Det var da en grim sag :frowning: I realiteten kan du jo faktisk ikke ophæve købet, så du skulle jo faktisk igennem en politianmeldelse :slight_smile: Du har jo så bare været heldig med at de udleverede katten, og heldigvis for det!

Problemet med reklamationsretten på levende væsener versus ting er at man jo ikke kan garantere genetikken, på samme måde som man kan garantere teknikken i en computer f.eks. Samt forskellen mellem reelt erhvervsdrivende og hobbyopdrættere der i lovens øjne betragtes som erhvervsdrivende.
Dertil kommer problemstillingen - hvor kom sygdommen fra og er den arvelig?

(Og dette er i øvrigt i mine øjne noget helt andet end at hente katten hjem fordi hjemmet alligevel ikke var det rette :slight_smile: )

Jeg har en gang for flere år siden fået en “klage”. Køber mente, killingen fra mig havde navlebrok. Jeg henviste til min dyrlæge, der havde kastreret killingen. Det viste sig, den var fed :wink:

En anden gang købte jeg killingen tilbage (annullerede jeg handlen). Familien kunne slet ikke håndtere en livlig killing.

Den sværeste situation var en avlskat, jeg solgte til Belgien. Jeg fik at vide af omveje, at køber fortalte, jeg havde solgt ham en syg kat - bare fordi han skulle overholde kontrakten og DNAteste katten med en ganske ny DNAtest, som var lige på trapperne (men endnu ikke offentlig tilgængelig), da han købte katten. Efter en del tovtrækkeri og hjælp fra andre belgiske opdrættere fik jeg allernådigst lov at købe katten tilbage til fuld pris! Katten var blevet brugt til flere kuld, så det var en rigtig god handel for køber - men hele sagen gav ham et meget dårligt ry i belgiske opdrætterkredse.
(Jeg ved, at flere vil mene, jeg skulle have ventet med at sælge avlskatte, til testen var tilgængelig, men ingen vidste, hvornår det ville blive. Andre, jeg solgte avlskatte til i den periode, fulgte kontrakten til punkt og prikke - eller hvis de ikke gjorde, så bagtalte de mig ikke, da det beviseligt var dem selv, der fejlede, og dem selv der tog risikoen.)

I alle tilfælde er det nemmest at annullere handlen, hvis køber er utilfreds. Hvis katten ikke er velkommen i købers hjem, skal den sandelig heller ikke være der!

Som opdrætter, og alt andet , har jeg svært ved, at se, at man kan garantere. at solgte killinger/katte ikke kan blive syge,- her løber man somend samme risiko, som man gjorde/gør med sine børn ! Men selvfølgelig sælger man ikke en kat, der er syg på afleveringstidspunktet!
Jeg har aldrig selv haft nogle problemer, hverken med at solgte eller købte katte, og tror, til gegæld, at jeg med , de mennesker jeg har købt eller solgt til ville kunne finde en løsning da jeg synes, at jeg har lært disse menesker, rigtig godt, at kende inden overdragelsen af killingerne, eller kattene
Jeg vil altid betale det fulde beløb tilbage hvis noget sådan skete ,- også selvom jeg ikke vile få killigen/katten retur.
Det vile blive lidt mere kompliceret, hvis killingen var startet på en behandling, hos en fremmed dyrlæge, uden mit vidende!

Men skrækken for, at komme i den situation, hvor alt gå i hårknude, tror jeg rider mange opdrætterer som en mare, da det jo er deres /vores hjerteblod man sælger!:ked:

Cats og Conni

Jeg købte Snickers privat og hold da op vi fik mere med hjem en katten :frowning:
Han har været syg da vi hentede ham, men syptomerne blev stille og rolig tydligere. Efter en del undersøgelser endte vi med.Isospora rivolta oocystes…
Corovavirus…
tririckomonas foetus…
Clostridium perfirengens…
Jeg kunne aldrig finde på at aflevere min mis retur. Jeg har skrevet en mail til sælger, ikke for at få noget økonomisk ud af det, men for at fortælle som Info at de avlede på syge dyr.
intet svar.
havde jeg ville aflevere katten tilbage og ha min penge igen, havde det jo ikke været en mulighed på trods af køberlovgivningen

[QUOTE=Gittemus;1227103]Jeg købte Snickers privat og hold da op vi fik mere med hjem en katten :frowning:
Han har været syg da vi hentede ham, men syptomerne blev stille og rolig tydligere. Efter en del undersøgelser endte vi med.Isospora rivolta oocystes…
Corovavirus…
tririckomonas foetus…
Clostridium perfirengens…
Jeg kunne aldrig finde på at aflevere min mis retur. Jeg har skrevet en mail til sælger, ikke for at få noget økonomisk ud af det, men for at fortælle som Info at de avlede på syge dyr.
intet svar.
havde jeg ville aflevere katten tilbage og ha min penge igen, havde det jo ikke været en mulighed på trods af køberlovgivningen[/QUOTE]

Jeg har ikke helt styr på de to andre ting., og betvivler ikke katten var syg. :slight_smile:

Men corona virus i sig selv bliver katten altså ikke syg af! :slight_smile: Sådan bare lige som note :slight_smile:

Nu blev jeg lige nysgerrig efter hvad der gemte sig bag de latinske betegnelser:

http://www.spodan.com/da/1953.html ifølge den her er Clostridium perfirengens…

Clostridial enterotoxicosis er en tarm syndrom forårsaget af unormalt højt indhold af Clostridium perfringens bakterie, en bakterie fundet almindeligt bebo rådnende vegetation og marine sediment.
Altså helt normalt forekommende bakterie i tarmene?

http://cal.vet.upenn.edu/projects/dxendopar/parasitepages/protozoa/isorevolta.html Isospora rivolta oocystes er en parasit de kan få ved at spise en mus f.eks.

Tririckomonas foetus er så vidt jeg kan læse her en parasit http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CB8QFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.felisdanica.dk%2FKatteMagasinet%2F%2F~%2Fmedia%2FFoundry%2FSites%2Ffelisdanica%2FKatteMagasinet%2FArtikler%2F11_03_Tritrichomonas.ashx&ei=mmLIVPqvHYPVOJ78gLgF&usg=AFQjCNH95tUCytyKs26rxDkpXirzVfL-eg&sig2=s0KDRM0cspZY0PcpSWzxBw&bvm=bv.84607526,d.ZWU&cad=rja Kan ikke lure om den kommer fra mus eller hvor man får den ind i bestanden?

Dvs katten havde 2 parasitter(den ene normalt fra mus kan ikke lure hvor den anden kommer fra), en normalt forekommende virus og en bakterie der er normalt forekommende? Udfra hvad jeg kan læse? Hvis symptomerne først startede efter i fik ham KAN han vel have fanget og spist en mus hjemme ved jer sådan rent teoretisk ? Men var han syg fra i fik ham burde opdrætter være interesseret i at behandle sine dyr parasitter er jo ikke smart at have i sin bestand og bør fjernes asap de opdages.

[QUOTE=PiaB;1227167]Jeg har ikke helt styr på de to andre ting., og betvivler ikke katten var syg. :slight_smile:

Men corona virus i sig selv bliver katten altså ikke syg af! :slight_smile: Sådan bare lige som note :)[/QUOTE]

Corona virus kan nu godt give nogle mave tarm problemer, men er ganske rigtig normalt forekommende i langt de fleste katte i katterier uden nogensinde at give problemer :slight_smile:

Vorherre giver ikke garanti på livet. Men det forventer man af katteopdrættere.

Garanti er vigtigt i risikosamfundet. Ideen er, at borgere skal beskyttes mod risici. Så hvis noget går galt for forbrugere, kan de henvende sig et sted, og så bliver problemet løst. Det fungerer fint for alle mulige masseproducerede varer med høj og ensartet kvalitet.

Men hvis man har fået et dårligt liv, så kan man ikke henvende sig til Sankt Peter og få et nyt. Man har selv ansvaret for at få det bedst mulige ud af livet.

Katte befinder sig et sted midtimellem. I juraen er kattekillinger ved at skifte status fra levende væsener til varer. Biologer og opdrættere er lidt bagefter juristerne på det punkt.:høhø:

vh

Andreas

Nu er det heldigvis sjældent katte er hjerneskadet, der har de en fordel frem for mennesker:høhø:
Mere realistisk vil du som køber/ sælger af killinger risikere at killingen har været i kontakt med katteinfluenzatyperne calici/ herpes, mave/tarmproblemer eller den berygtede FIP. De fleste opdræt, som er aktive i en vis årrække, udstiller og får opdrættet beriget med nye gener udefra, vil have meget svært ved at undgå på et eller andet tidspunkt at møde en virussygdom, her er katte nemlig ikke de heldige vindere i lotteriet.
Jeg ser ikke de store problemer i forbindelse med forbrugerrådet, men mere de forventninger henholdsvis køber har til sælger og håndteringen af opståede problemer fra sælgers side. Man vil kunne undgå mange tvister og uoverensstemmelser, hvis man fra starten af, såvidt det er muligt, har ordnet alle formaliteter, herunder oplyst hvad der er af væsentligheder omkring killingen, har den f.eks været smittet med herpes, eller en af forældrene i mellemtiden er scannet positiv for hcm, skriv det i kontrakten og forklar hvad det måske/ måske ikke har af betydning for killingens fremtid.
Væsentligt for køber og sælger er at gemme alt skriftligt materiale, også på sms og mail, skulle der opstå en senere tvist.

Marina

Lidt til de mentale noter:

[FONT=arial]Mellemørebetændelse og øremider var ikke mangler
[FONT=frutiger]17. oktober 2014
Det blev af forbrugeren ikke godtgjort, at mellemørebetændelse skyldtes mangler ved to købte katte. Øremider blev af Forbrugerklagenævnet ikke anset for værende en mangel.

[/FONT]
[/FONT][FONT=arial]En forbruger havde købt to katte, som efter købets indgåelse fik konstateret øremider og efterfølgende mellemørebetændelse. De to katte blev derfor henvist til yderligere undersøgelser, hvor det blev konstateret, at den ene kats kranie var deformt som følge af betændelse. Katten blev efter indstilling fra dyrlægen aflivet. Den anden kat fik konstateret en mindre udtalt betændelse i kraniet, hvorfor den fortsatte sin medicinering. Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, som traf følgende afgørelse:
”Denne sag drejer sig om i første omgang om, hvorvidt der er tale om et forbrugerkøb, og om nævnet som følge heraf har kompetence til at behandle sagen. Dernæst drejer sagen sig om, hvorvidt forbrugeren kan kræve købet af den ene kat ophævet samt afslag i prisen på købet af den anden kat, og om forbrugeren er berettiget til at få sine dyrlægeomkostninger erstattet.
Forbrugeren har oplyst, at hun har købt kattene via en hjemmeside, hvoraf det fremgår, at sælgeren er medlem af flere forskellige katteorganisationer, og at der med købet fulgte en standardkontrakt fra Felis Danica samt en sundhedsattest.
Forbrugeren har oplyst, at kattene ca. tre uger efter levering fik konstateret øremider og blev sat i behandling. I forbindelse med et efterfølgende tjek hos dyrlægen blev det konstateret, at begge katte havde fået en kraftig mellemørebetændelse. De blev derfor henvist til yderligere undersøgelser, hvor det blev konstateret, at den ene kats kranie var deformt som følge af betændelse. Katten blev efter indstilling fra dyrlægen aflivet. Den anden kat fik konstateret en mindre udtalt betændelse i kraniet, hvorfor den fortsatte sin medicinering.
Forbrugeren har krævet købet af den aflivede kat ophævet samt 2.000 kr. i afslag i prisen på den anden kat. Derudover har hun krævet erstatning for sine udgifter til dyrlæge, herunder transport, svarende til 8.500 kr. samt 3.500 kr. til en ny skanning af den anden kat.
Sælger har afvist kravet, idet hun har gjort gældende, at hun ikke er erhvervsdrivende. Sælger har dokumenteret, at hun siden 2009 har avlet to kuld, og hun har anført, at kattene er solgt på en lukket facebookside.
Sælger har endvidere oplyst, at begge katte var igennem et sundhedstjek tre dage før levering, og at det fremgår af sundhedseftersynet, at ørerne blev undersøgt og at der ikke blev fundet øremider. Sælger har endvidere oplyst, at hendes egne katte hverken før eller efter salget har haft øremider, hvorfor disse må være opstået efter salget.
Forbrugerklagenævnet kan behandle klager fra forbrugere over erhvervsdrivende (bekendtgørelse om forbrugerklager § 7). Spørgsmålet om den, der indgives klage mod, er erhvervsdrivende, skal afgøres på samme måde som efter den civilretlige forbrugerbeskyttelseslovgivning. Udtrykket ”erhvervsdrivende” skal forstås bredt.
Bedømmelsen af, om den, der indgives klage mod, er erhvervsdrivende, beror på en samlet vurdering af den pågældendes forhold. Det kræves ikke, at han eller hun udelukkende er beskæftiget som erhvervsdrivende eller har fast forretningssted. Det er heller ikke afgørende, om der tilsigtes opnået økonomisk gevinst ved virksomheden, men denne må dog have et vist omfang og være af en vis varighed.
Efter de foreliggende oplysninger er det nævnets vurdering, at sælger må anses som erhvervsdrivende. Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at sælgers hjemmeside samt den købsaftale, der er benyttet ved købet, er af en sådan udformning, at sælgers har fremstået som erhvervsdrivende for forbrugeren.
Det fremgår af den sagkyndiges udtalelse, at det kan konstateres, at kattene havde øremider, og at det er overvejende sandsynligt, at øremiderne har været under udvikling på leveringstidspunktet. Den sagkyndige har i den forbindelse udtalt, at øremider findes i mange hvalpe og killinger og sjældent bliver årsag til alvorligere problemer.
Herudover har den sagkyndige udtalt, at det ikke umiddelbart er øremiderne, der er årsag til mellemørebetændelsen, idet trommehinderne var intakte efter fjernelse af øremiderne, og mellemørebetændelsen kan derfor godt være opstået hos køberen, men at årsagen til mellemørebetændelsens opståen ikke med de eksisterende prøvesvar kan forklares nærmere.
Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis genstanden er af en anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være (købelovens § 76, stk. 1, nr. 4).
Nævnet har vurderet, at øremiderne ikke udgør en køberetlig mangel (Købelovens § 76, stk. 1, nr. 4). Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på den sagkyndiges udtalelse om, at øremider er naturligt forekommende hos killinger og normalt ikke bliver årsag til alvorligere problemer.
Nævnet har endvidere vurderet, at det ikke er godtgjort at mellemørebetændelsen kan føres tilbage til forhold der var til stede på leveringstidspunktet, idet den eksakte årsag til mellemørebetændelsens opståen ikke kan afklares nærmere, og idet det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at foretage en sagkyndig undersøgelse af kattene med henblik på at afgøre, om kattene havde en medfødt lidelse samt årsagen hertil.
Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på den sagkyndiges udtalelse om, at mellemørebetændelse som oftest skyldes en infektion, og at det i dette tilfælde ikke er øremiderne, der er årsag til infektionen, men at der ikke er oplysninger i sagen, der kan forklare mellemørebetændelsens opståen nærmere. Den omstændighed, at mellemørebetændelsen medfører, at den ene kat måtte aflives, er efter nævnets vurdering en hændelig begivenhed.
Det er en forudsætning for erstatning efter købelovens § 80, stk. 1, at kattene er mangelfulde og da nævnet har vurderet, at kattene ikke var mangelfulde, er der allerede af den grund ikke grundlag for at pålægge ansvar.”

[/FONT]

Når man køber noget levende, er der risici forbundet! Der er ingen garantier her i livet andet, end at vi på et tidspunkt alle skal dø… Derfor er det, i min verden, urimeligt at forvente af opdrætter, at de med garanti kan love, at katten ikke fejler noget! Så vidt jeg ved, er opdrættere ikke guder, så har jeg ialtfald overset det, og derfor kan de heller ikke stille garantier for deres killing/kat! De kan sige, at den er testet negativ for de genetiske sygdomme, der hyppigst rammer deres respektive race. Stresset ved en flytning, kan jo også gøre katten ekstra modtagelig overfor vira. Eleanor fik blærebetændelse, men hun var nysterelliseret, havde lige mistet killinger og flyttede så også lige… Men jeg skrev til Susanne, som hurtigt lurede det, udfra de symptomer jeg beskrev, og hun hjalp mig. Så var den ikke længere! Aldrig om jeg ville løfte en pegefinger og sige, I har solgt mig en syg kat, og kræve penge retur o.l. Hun blev syg, og hun blev hurtig rask igen :slight_smile: Jeg var bare så glad for, at der var en ganske logisk forklaring på tisseriet, som stoppede efter meget kort tids behandling :slight_smile: Samme med Isabella, der nyser lidt. Da jeg fik af vide, at det havde hun altid gjort, blev jeg lettet, for så behøvede jeg ikke være nervøs for, om hun var syg :slight_smile: Derefter gik der nærmest kun minutter førend jeg synes det var lidt charmerende (dog ikke når hun nyser mig i hovedet om natten/morgenen :høhø:)
Hvis man ikke er indstillet på som køber, at det altså ikke er en film fra Bilka, der jo bare kan ombyttes, hvis den ikke virker, men et levende væsen, man køber, så synes jeg man skal tænke meget grundigt over, om det nu også er det rigtige man gør. Det er synd for katten, at den skal flyttes rundt! Og hvis man ikke kan finde ud af at behandle katten ordentligt så skal man ikke anskaffe sig en :grrrr:

CMO findes ikke hos kat; det er princippet i den arvelige sygdom der er relevant her. Vær endvidere obs på at langt fra alle arvelige sygdomme vil være aflivningskrævende, så man kan ikke ukritisk overføre afgørelsen til enhver arvelig lidelse.

Arvelig sygdom gjorde hund mangelfuld

[FONT=Frutiger Bold]Afgørelse
[FONT=frutiger]31. december 2003
En hund måtte anses for mangelfuld, da den led af en alvorlig arvelig sygdom. Forbrugeren var afskåret fra at hæve handlen, da hun havde ladet hunden aflive. Væsentligt forholdsmæssigt afslag.

[/FONT]
En forbruger købte den 1. maj en hund, som hun fik leveret samme dag mod betaling af 6.500 kr. Den 11. maj tog hun hunden til dyrlæge, da den havde smerter i kæberne. Dyrlægen konstaterede, at hunden havde kraftige smerter, men kraniets knogler var ikke hævede og røntgenfotografering afslørede ikke craniomandibulær osteopathi (CMO), selv om dette var den sandsynlige diagnose. Hunden blev sat i smertestillende behandling.
[/FONT]Midt i juli undersøgte dyrlægen igen hunden, da den havde kraftige smerter på trods af den smertestillende behandling. Kraniets knogler var hævede og røntgenfotografering afslørede CMO. Udsigten til helbredelse var særdeles usikker, og forbrugeren forlangte derfor hunden aflivet. Først derefter krævede hun, at sælgeren tilbagebetalte købesummen og erstattede dyrlægeudgifterne. Sælgeren afviste kravet, da forbrugeren ikke havde givet hende lejlighed til at lade hunden undersøge af en uvildig dyrlæge og evt. tilbyde behandling.
Sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet, der indhentede en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd. Rådet udtalte, at der var tale om en arvelig sygdom og bekræftede dyrlægens oplysninger om, at hunden ikke kunne helbredes. Nævnet traf følgende afgørelse:
"På baggrund af oplysningerne i sagen – herunder Det Veterinære Sundhedsråds erklæringer af 28. juni 2002 og 8. april 2003 – lægger nævnet til grund, at den købte hvalp på leveringstidspunktet led af sygdommen craniomandibulær osteopathi (CMO), og at den dermed var behæftet med en køberetlig mangel, jf. herved købelovens § 76, stk. 1, nr. 4.
Nævnet finder samtidig, at manglen må anses for væsentlig, men da klager efterfølgende har ladet hvalpen aflive uden indklagedes accept, og da indklagede har protesteret herimod, følger det af købelovens § 57, at klageren er afskåret fra at hæve købet.
Nævnet anser det dog på baggrund af de foreliggende erklæringer for ubetænkeligt at lægge til grund, at hunden på aflivningstidspunktet var så hårdt angrebet af sygdommen, at aflivning dyreværnsmæssigt var den mest forsvarlige og nærliggende behandling, og at manglen dermed indebar, at hunden var uden nævneværdig økonomisk værdi. Da hunden dermed led af en særdeles værdiforringende mangel, følger det af købelovens dagældende § 78, stk. 1, at klageren har krav på et meget betydeligt afslag i købesummen. Dette afslag findes passende at kunne fastsættes til 6.000 kr.
Klager har derudover fremsat krav om at få sine udgifter til dyrlæge mv. erstattet. Hvorvidt et sådant krav er berettiget, beror på, om indklagede på leveringstidspunktet vidste eller burde vide, at hunden var syg, jf. herved købelovens § 80, stk. 1. Nævnet kan ikke uden en yderligere bevisførelse i form af bl.a. parts- og eventuelle vidneforklaringer afgivet under strafansvar afgøre, hvorvidt dette må antages at have været tilfældet. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, afviser nævnet denne del af sagen som uegnet til nævnsbehandling, jf. herved forbrugerklagenævnslovens § 7, stk. 1.
Fra Forbrugerjura 2003.

Når jeg får kuld regner jeg med at give noget “garanti” imod arvelige/medfødte invaliderende ting på nogle år. Forstået på den måde jeg så giver en kompentation og har testet mine dyr efter alle foreskriftene. Dvs PKD og HCM og foster organskader(som jo ikke er arveligt men medfødt). Alm sygdom opstår og dyrene leveres med et frisk sundheds check/vaccine incl øremide check(er jo så populært at sige der er øremider,lopper og orm i katten med det samme der er problemer) så man har en dyrlæges udtalelse på dyret er sundt ved købstidspunktet. Før folk får katten ud af døren checker jeg desuden OGSÅ selv at der ikke er noget levende i voks ( et mini mikroskop er et must have at have liggende hehe). Smitsomme sygdomme kan let opstå når katten kommer i et nyt miljø det er ikke nødvendigvis opdrætters skyld, derfor et frisk sundheds check. Kan dog læse en del underkender dyrlæge check hvilket er ret trist.

Man kan teste og dokumentere, og alligevel i nogle tilfælde være uheldig, at en kat rammes af “noget”.
Jeg vælger at følge lovgivningen (selvfølgelig), og skulle der mod forventning opstå problemer, så vil jeg forsøge at løse dem med køber på bedste vis.
Det er muligvis, i nogles øjne, en lettere naiv holdning, men jeg tror på at sund fornuft, en sober tilgang til tingene og ikke mindst dialog, kan forebygge mange problemer.