Resultater i Dragør

Jeg lægger så ud og håber på flere vil deltage :slight_smile:

Vi havde et par rigtig hyggelige dage med flotte bedømmelse til vores 2 tøser i kl. 12.
Jeg har endelig besluttet mig til hvilken pige jeg beholder. Det har ikke været nemt fordi begge har forskellige fordele, så det var lidt spændende at se, om jeg fik bekræftet mit valg eller havde set helt galt

Lørdag var vi oppe hos Jaana som havde pænt at sige om begge. Hawaii fik roser for hendes krop, pelskvalitet og øjne, hvilket jeg kun kunne være enig i - Jaana brød sig så ikke helt om hendes hovedfacon.
Nevada fik også masser af roser og især hendes hoved var Jaana meget begejstret for og hendes gode tyngde i kroppen, så jeg var ret sikker på at det ville være Nevada som var den foretrukne.
Jaana valgte ud blandt killingerne, hvem hun ville se til Nom, og jeg var ret forbløffet over at høres Hawaii’s nr. Hun var oppe mod to Europeer hvoraf pige hurtigt blev valgt fra. Valget stod så mellem Hawaii og en stor veludviklet dreng med flot mønster.
Det blev Europeen som vandt, hvilket jeg ikke kan sige noget til
Jaana fortalte til nomineringen at søster Nevada havde det bedste hoved, men at alt andet var bedre hos Hawaii - så det var begrundelsen for at det var hende hun ville se igen.

Søndag var Nevada oppe hos Petra som jeg fik et rigtig godt indtryk af. Hun kunne rigtig godt lide min lille pige og bedømmelsen var rigtig flot. Nom var mellem hele 5 killlinger, og jeg tror Nevada endte som nr. 3 el. 4. Fint nok og mere kunne jeg heller ikke gøre mig forestilling om med den flotte konkurrence.
Hawaii skulle op til Eric Rejers, hvilket jeg havde ønsket, da jeg har stor respekt for hans bedømmelser, og det var med lidt nervøsitet jeg satte prinsessen på bordet.
Men HOLD DA OP en flot kritik hun fik. Ikke et eneste negativt ord Jeg var ved at tude af stolthed. Mit eget valg var 110% bekræftet. Især krop, elegance, pelskvalitet og ikke mindst hendes øjne. De var Sexy på den helt rigtige måde og sagde bare “don’t fuck with me” ( nu hedder hun så Miss. Don’t fuck with me herhjemme )
Til nominering var vi oppe mod den mest bedårende lille blå Devon og Erik havde det meget svært. Han ville utroligt gerne kunne begrunde sit valg i standarderne, men kunne ikke pille dem nok fra hinanden til at vælge, så til sidst kiggede han beklagende på os og sagde, at det var hjertet som valgte Devon-pigen. Hun var også skøn og Morten og jeg gik derfra med en følelse af at vi også havde vundet.

Tak for et par super dage med masser af hyggeligt samvær og 2x2 EX1 til tøserne.

Først og fremmest en stor tak til Darak og alle de frivillige for en god udstilling. Og tillykke til alle med resultaterne og et par gode dage i Store Magleby. :slight_smile:

En af verdens rareste katte, min Rags:hjerte:, fik sit 10. og 11. CAPS af hhv. Petra Snejdrova og Fabio Brambilla, og han er dermed blevet Supreme Premier :flag:, som man vist godt må skrive med fed skrift. :slight_smile:
Når man tænker tilbage på, hvor skræmt han var på sin første udstilling i december 2011, er det utroligt, så hurtigt han fandt ud af at være udstillingskat. Han er bestemt ikke nogen perfekt Somali, men han er en flot fyr med et dejligt temperament. Nu kan han ikke nå højere, så fremover vil han kun komme med engang imellem for hyggens skyld - for ingen af os kan helt undvære vore ture sammen…

Vores nye pige Caithlin havde jo ikke udstillet i næsten fire år, så vi var på forhånd ret nervøse for, hvordan hun ville tage det. Men da hun først fandt ud af, at hun var på udstilling igen, havde hun det som en gammel cirkushest, der lugter savsmuld. Hun fik sine to første certifikater i klasse 10 uden problemer - og mange pæne ord med på vejen for sit smukke, feminine udtryk.
Hun blev også nomineret begge dage af Petra og Fabio - dog uden at få stemmer på scenen. Men hun var med - og jeg tror, hun kan komme langt, når først hendes pels og kropsfylde har udviklet sig færdig efter neutraliseringen. Lene var med denne gang - og naturligvis meget stolt af sin nye kat, for hun er i den grad blevet mors pige.:hjerte:

Ja, den lille øgle havde udstillingsdebut for real - det havde jeg også.

Hun deltog i ungdyrsklassen, fik sit EX1, men havde direkte konkurrence af en anden smuk tortiepige, og tabte til den.
Hun var til bedømmelse hos Jaana, som var meget begejstret for hendes pelskvalitet og farver. Knap så begejstret for hendes øjne (som forhåbentlig ikke er færdigudviklet), som lige pt er gule el. grønlige afhængige af lyset, så det var forståeligt. Hun ville også gerne se mere hage på hende.

Alt i alt en rigtig god oplevelse for os begge - hun tog det så fint - og det er det vigtigste :slight_smile:

Banshee er stadig “på prøve”, så jeg valgte at tage hende til dyrlægekontrol hos Frederik, hvor hun var markant mere tryg end ved dyrlægekontrollen i Trelleborg. Hun var til bedømmelse hos Fabio, som bare er god til katte Han var meget begejstret for hende og fuldstændigt uimponeret af, at hun knævrede konstant og det var da også i hendes standard tonefald, selvom det for mange lyder surt. Hun fik en fin bedømmelse og jeg er fuldstændigt enig i lige det punkt, der blev afgørende for, at hun fik EX 2. Hun mangler stadig noget bredde ved hagepartiet og er en smule længere i snuden end konkurrenten.

Søndag var konkurrenten rykket videre, så der var faktisk chance for certifikat Af en eller anden grund ville Banshee først SLET ikke ned på bordet. Da hun ikke havde haft det problem lørdag og der ikke havde været noget uro med hende før bedømmelsen gætter jeg på, at det var fordi det ikke var blevet tørret ordentligt af (det var tydeligt vådt af sprit). Petra, som jeg havde for første gang, var så flink at sige, at hun kunne få lov at vente lidt, mens den næste blev bedømt og så gik det lidt bedre, men hun var stadig ikke vild med at komme på bordet. Da hun først var nede, var hun helt rolig i kroppen og fik også både en bedømmelse og sit certifikat. Hun fik lov at blive til BIV, hvor hun dog ikke havde en chance, selvom hun lå fint og professionelt i mine hænder og derefter blev resten af dagen tilbragt i buret med en lille afstikker (i sele) til baggangen for at strække ben

Stort tillykke med de flotte resultater :slight_smile:

Stort tillykke med alle de flotte resultater