En blandet fornøjelse må jeg sige, først kom en lille bitte pige på 50 gram - død desværre, jeg prøvede og prøvede, men forgæves. Næste var en lille dreng, der havde tarmene udenpå maven ( det er første gang jeg oplever det) og så dalede mine forventninger, for jeg synes jo ikke hun var ret stor min lille O’Livia.
Men vi fik tre fine velskabte børn, to drenge og en fin lille pige, de er ikke ret store, den mindste dreng vejer kun 58 gram, men mit sidste kuld med samme farmand var heller ikke ret store, så det er jeg ikke så bekymret for, de er livskraftige og selvom mindste manden (kælenavn Salami) klikkede den første times tid, har han nu fast plads med en babs i munden.
Et lille stemningsbillede skal der vel til, det er mindstemanden i front…
Mormis ser altså også dejlig ud:wehuu:
