Så lang tid tager en sammenføring

Jeg har nu haft Fnuggi og Cæsar sammen i lige over et år.

Fnuggi er en forsigtig-mis, men virkelig kærlig og nusseglad.

Det er Cæsar egentlig også, men da han fik selskab af Fnuggi, så jeg en hidtil uset side - han er en bisse! Han vil gerne tumle og lege rundt … det tør Fnuggi ikke helt.

Med tiden accepterede jeg at de nok bare aldrig blev bedstevenner.

Men så skete det utænkelige!

Det er ikke det bedste billede - men minsandten, om Cæsar ikke er ved at vaske Fnuggi! :uha::inlove:

Det har senere hen gentaget sig flere gange, og hver gang er jeg lige ved at smelte! :slight_smile:

Det tog som sagt et år … jeg glæder mig til at se hvordan deres forhold udvikles.

[QUOTE=Tea;551185][…] - men minsandten, om Cæsar ikke er ved at vaske Fnuggi! :uha::inlove:
Det har senere hen gentaget sig flere gange, og hver gang er jeg lige ved at smelte! :slight_smile:
Det tog som sagt et år … jeg glæder mig til at se hvordan deres forhold udvikles.[/QUOTE]

Nej, hvor er det dejligt at høre, for så begynder jeg også at tro på, at der er håb for vores to gamle tanter.

De kunne spise sammen fra da ét, men ellers tog det et halvt år, før Milly bare kunne gå forbi Snehvide uden at hvæse. Nu er sidstnævnte stor nok til at klare sig selv, men jeg tror nu, hun gerne ville have haft en lege- og puttekammerat. Begge har hele tiden interesseret sig for den andens gøren og laden, men helst på afstand.

De største ryk i deres indbyrdes forhold er sket, når dagligdagen er blevet ændret. Som de gange min kone og jeg har været på ferie, og sønnen kom og passede dem. Eller da vi flyttede i sommers, og de begge fik helt nyt territorium. Siden da er det gået rigtigt godt, men hjerteveninder er de ikke ligefrem - og slikke hinanden? Uf, da - slikke en anden kat. :cool2:

Er der sket nogen ændringer i Cæsar og Fnuggis dagligdag, der kunne forklare ændringen? :slight_smile:

:wehuu::wehuu::wehuu: århh hvor dejligt, sikken en nyhed at starte dagen med :hjerte:

:knuser: til jer

Hvor er jeg glad for at høre, at det går godt med de to. Og især hvis det er det, der har fået dig til at vende tilbage :smiley: :thumbup:

Ej hvor dejligt Tea - jeg havde sådan håbet det ville komme til at gå!! Super du holdt ud så længe… tålmodighed betaler sig!!

:kram: dejligt at se dig igen!!

endnu er har tålmodigheden vundet, godt du holdte ud så længe.
Dejligt billedet

:hjerte::hjerte:

Dejligt billede - og hvor er det godt, at du er tilbage hos os…
:slight_smile:

Dejligt:-) Og hvis du vil kan du naturligvis fremskynde processen ved at gå ind og arbejde aktivt med at lære kattene at forbinde hinanden med noget rart - det gør man ved at skifte associationer ud ved hjælp af en metode, der hedder kontrabetingning - eller på bondejysk, som vi taler her, hvor jeg bor:-) - modindlære.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre hvordan:-) [email protected] - og det koster naturligvis gratis at få sådan et råd på en mail. Det er klart:-)

Men sikke dejligt at du ikke har givet op undervejs. Det fortjener du stor ros for, synes jeg. Jeg har selv arbejdet med to af mine katte i et år, fordi den ene fik smerter og begyndte at jage den anden. Jeg tænker i dag - hvor det er løst - ofte på, at jeg er glad for, at jeg ikke gav op undervejs. Det giver en en rigtig dejlig følelse inden i mavsen at tingene lykkes og at man har kæmpet lidt for sine venner og beholdt dem:-)

KH

Jeg har selv arbejdet med to af mine katte i et år, fordi den ene fik smerter og begyndte at jage den anden. Jeg tænker i dag - hvor det er løst - ofte på, at jeg er glad for, at jeg ikke gav op undervejs. Det giver en en rigtig dejlig følelse inden i mavsen at tingene lykkes og at man har kæmpet lidt for sine venner og beholdt dem

Det samme har jeg lagt mærke til her i huset… Hvis en af kattene er syge, blive de andre grove over for den… ubehageligt at overvære :frowning:

Ja faktisk var der noget fysisk med begge mine - den, der angreb havde FORL (tandsygdom hvor tænderne opereres ud), mens den, der blev angrebet havde nedsat hørelse som følge af en mindre infektion i øret, der havde efterladt en “lap” voks. Så det lod de lige gå ud over hinanden… Da de blev behandlet forsvandt dele af adfærden - resten har så handlet om at rette op på alle de dårlige oplevelser - og det er lykkes nu. Den alelrsidste del forsvandt da de fik massage - det skal de ha igen. Når man er sur, så spænder man jo op…

Men sjovt er det bestemt ikke, og man skal hele tiden vurdere om man kan og har forholdene til det - for træning må jo aldrig ske på bekostning af kattenes tarv. Jeg fik faktisk to rådgivere udefra til at komme og vurdere dem og især mig, for det er klart, at jeg også var med i dette - uanset hvor lidt man ønsker det, så kom jeg fx til at lære den ene, at når den angreb den anden, så rejste jeg mig - dejlig med opmærksomhed - så jeg angriber lige igen… kæmpe brøler, som kan ske, når man i virkeligheden gerne vil gøre dem det så godt…

Så det var en sej tur, men heldigvis er det fortid i dag. De bliver aldrig verdens bedste venner - de tolerere hinanden og så leger den ene med de andre, mens den anden går en tur ud, og senere bytter de. De kan sagtens sove tæt, men ikke så tæt som med andre i huset, men det er også godt nok, så længe begge trives med det. Med tiden skifter de måske til venskab igen - for før dette skete var Tara og Tip uadskillelige. Hun var nærmest Tips mor.

Smerter og sygdomme er noget værre skidt - for dyr og for os

Tak for de søde indlæg allesammen! :slight_smile:

Som flere nævner, tror jeg at den største faktor har været min tålmodighed. Det har selvfølgelig ikke været sjovt bare at se til, og acceptere situationen.

Men jeg har så også, som lenschow er inde på, belønnet dem for ønsket adfærd.

Når Cæsar var tæt på Fnuggi, uden at slå ud efter ham, roser jeg ham og han får nus.
Samtidig har jeg lokket Fnuggi tættere og tættere på Cæsar, hvorefter han så får den helt store nussetur - så han lærte at det ikke var farligt at være tæt på Cæsar.

Jeg tror også det hjalp meget at jeg fandt godbidder de begge kan lide (før spiste Fnuggi slet ikke godbidder). Så kaster jeg en håndfuld ud på gulvet, så de går tæt og spiser dem.

Men man skal kende sine katte. Jeg ved at Fnuggi vil arbejde hårdt for nus - og det var også sådan det hele startede.
Han var superkælen, og jeg insisterede på kun at nusse ham, hvis han hoppede op i sofaen ved siden af Cæsar. Han hoppede op, og var liidt nervøs, men jeg nussede løs, og han “fandt sig i” at Cæsar begyndte at vaske løs.

Nu lægger Fnuggi sig selv ind til Cæsar og vil vaskes. :hjerte:

Hvor dejligt at høre!

Her er vi på +2 år og stadig ikke helt harmoniske!
Drengene er helt integrerede, men vores tøs er lidt udenfor. Og som du siger: Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed!!!

Skønt at høre, Tea! :slight_smile:

Og så lige et fra her i aften, hvor Fnuggi vasker Cæsars poter. :inlove: