Vi har anskaffet os en artsfælle til vores “gamle” kat på 14 mdr. Milou er kastreret hunkat, og er normalt en sød og omstillingsparat misser. Da vi gerne vil gøre det bedste, så blev vi enige om at anskaffe en kammerat til hende.
Vi “fandt” så en 2 år gammel hankastrat “Tyrkisk Van”, som er noget af det mest rolige vi har oplevet. Det startede fint med at Van’en spadserede hen til Milou, som kvitterede med højlydt utilfreds hvæsen og knurren. Van’en fortrak til mere rolige omgivelser; men i løbet af natten rendte de ind i hinanden, hvor han fik læst teksten . Vi har så skilt dem ad om natten, og de er nu kun sammen under opsyn. Det går såmænd meget godt; men hvis han kommer for tæt på Milou, så hvæser hun af ham, og det er tydeligt at se på ham, at han er skræmt af hende. Det er tydeligt for os, at han gerne vil hende; men hun er åbenbart meget fornærmet over, at vi formastede os til at komme med sådan en sjuft.
Vi håber at det er det rigtige vi gør, og at vi “bare” skal væbne os med tålmodighed.
Håber på gode råd og opbakning.
Mvh. hilsen Minou og forhåbentlig også Hannibals slaver.