Sammenføring, indbildsk gravid

Først, jeg er helt ny herinde, ved ikke om jeg har postet i den rigtige kategori, så hvis ikke sorry:D

Også til mit problem, eller lidt forklaring først.

Vi har en flot, dejlig, hunkat på cirka 1½ år. Vi fik hende da hun var lidt under et år af nogle venner, der ikke kunne have hende mere. Hun var og er stadig indekat. Hun var vant til at være med en anden kat. En stor hankat, der var meget dominerende og vist også ynglinge hos det meste af familien.

Da vi fik hende var hun meget sky. Hun ville gerne kæle, men det var i aller højeste grad på hendes præmiser, og hun ville allerhelst være i fred. Jeg blev hurtigt hendes favorit, måske især fordi min kæreste gav hende p-pillen en gang om ugen, noget hun ikke brød sig om.

En uge glemte vi så at give hende p-piller og hun ændrede totalt adfærd. Hun var en rigtig puttelotte. Hun fulgte mig hvor jeg gik, sov i ske med mig om natten, og ville kæle konstant. Vi besluttede derfor at tage hende af p-piller, da hun virkede meget gladere og meget mere tilfreds, og jo ikke kunne blive befrugtet alligevel.

Hendes første løbetid gik fint, jeg blev dog lidt overrasket, da det er min første hunkat:D. Den varede omkring en uge, og jeg må indrømme at jeg var meget glad ved, at der ville gå lidt før den næste gang.
Men, så havde vi endelig fået lejlighed i KBH og skulle jo i gang med flytningen og mindre renovation af den nye lejlighed. Jeg fik min søster til at tjekke hos hende, og det gik fint. Da vi så kom for at hente hende fandt vi ud af at hun var kommet i løbetid igen. Efter en lille måned.

Nå men vi fik hende til KBH, og hun faldt hurtigt til. Der var selvfølgelig lidt med lyde og sådan, her er trægulv, det giver jo nogle sære nye lyde, plus her er lidt lydt, så man kan høre naboer og over-boer.

Efter små 2 uger var vi så på besøg hos nogle venner, der havde fået en killing ind, som var blevet smidt ud af en lastbil på motorvejen. Med den havde de 4 katte, og det synes de var lige i overkanten, og da jeg jo havde forelsket mig en lille fin hankilling på 10 uger, hentet vi ham to dage efter hjem og døbte ham Arthur.
Arthur er en meget nysgerrig og frygtløs killing. Han vil vide alt og er samtidig en puttenumse der sidder på skødet og sover på vores maver, også om natten.

Miw har egentligt taget det okay. Hun har stukket ham nogle over snuden, men han har så underkastet sig, og det var det. Hun slikker ham engang i mellem og snuser meget til ham. Han går nogle gange ind under hende, som hvis hun skulle brystføde ham. Han er et interessant fænomen, men dog lidt for voldsom til hendes smag. Når det bliver for meget lister hun af.

Mit problem er (endelig til hovedkilden), at hun har ændret sig. Hun vil næsten aldrig kæle mere, opholder sig mest i soveværelset og jeg har en fornemmelse af at hun er sur på mig. Jeg prøver at kæle med hende, uden at kæle Arthur, vise hende at hun stadig er den sødeste hunkat i verden. Vi giver dem godbidder hver for sig, for ellers æder han det hele, han er meget mere frembrusende.

Hun har altid været meget renlig, brokker sig hvis hun mener at kattebakken skal tømmes, og er meget omhyggelig med hele ‘toilet-besøgs’ rutinen. Vi lærte hurtigt at læse hendes kropssprog, især “Kom-med-mig-jeg-skal-vise-dig-noget” eller “Har-du-ikke-glemt-noget?”. Det gør hun meget nu, men når man følger efter hende kravler hun bare ind i kattebakken.
Da hun selv er født i den selv samme kattebakke, og kradser, hulebygge agtigt på kanterne er jeg kommet på den tanke at hun måske er indbildsk gravid. Vi prøver at sætte transport kassen ned. Der ligger nu en trøje og hun nærmest bor der.

Min kæreste siger jeg skal slappe af, give dem tid, de har trods alt kun været sammen en uge. Hun mener Miw nok skal falde til. Men jeg er så urolig. Føler ikke jeg kan tilfredsstille Miw’s behov, føler jeg er utilstrækkelig, fordi jeg ikke kan forstå hvad hun vil. Er jeg bare for overbeskyttende?!

Har vi i virkeligheden fået Arthur for tidligt og tvunget for mange ændringer på en gang ned over Miw’s hoved?
Kan hun være indbildsk gravid, fremprovokeret af, at han kommer næsten lige efter hendes løbetid?

Håber at nogen kan hjælpe, selvom jeg har skrevet en lille novelle, synes bare at det hele skulle med, fordi at det lisom er en helhed?!

Din kæreste har fuldstændig ret… og det har du også :slight_smile:

Din kæreste har ret i at du bare skal tage det helt roligt… sammenføringer kan tage op til måneder hvis den ene mis er besværlig - det skal nok komme :slight_smile: no worries…

og du har ret i at hun er skidesur!!! for du var hendes mor og hendes private egendom og så kommer en dumme lille killing og spolerer det hele… dumme killing og dumme mor…

meeeeeeeen det går over… hold fast i jeres normale rutiner, gør de ting i ellers ville gøre og hyg om begge katte i kattenes tempo!! Pigemis skal nok komme frem igen når hun har sundet sig lidt… det er jo trods alt hendes verden der lige har vendt sig på hovedet …

Så smil og vær glad for lille nye mis… det hele skal med 99% sandsynlighed nok ordne sig inden for nogle uger

:kram:

PS - prøv at søge på “sammenføring” der er en mængde rigtig gode tråde der kan give masser af tips om emnet !!

Tusind tak. Det er super at høre. Jeg må bare slappe lidt af. Det er bare svært, især fordi jeg går hjemme for øjeblikket så er 100 % opmærksom på hvad de laver hele døgnet, især fordi jeg sover let, i frygt for at hun møfler ham.

Men jeg prøve at slappe af. Lader dem være alene.

Tusind tak.!

Hun er helt sikkert ikke indbildsk gravid. Det forudsætter nemlig en gennemført parring, før det sker hos en hunkat :slight_smile:

Derimod er hun nok en lidt følsom kat, der ikke har det godt med mange ændringer indenfor kort tid.

Jeg kan ikke rigtig læse af dit indlæg, hvor længe I har haft killingen? Det er meget normalt, at der kan gå et par uger, før den er rigtig integreret.

Men var det min kat, ville jeg få hende neutraliseret ASAP - det vil nemlig med stor sandsynlighed gøre hende til en mere velafbalanceret kat :slight_smile:

[quote=Vivi_Fletcher;259668]
Men var det min kat, ville jeg få hende neutraliseret ASAP - det vil nemlig med stor sandsynlighed gøre hende til en mere velafbalanceret kat :-)[/quote]

Hunkatte der er neutraliserede, bliver mere rolige og harmoniske katte. Der var for ikke så længe siden, en katteejer herinde, som var på nippet til at omplacere eller aflive sin hunkat, men endte med at prøve og neutralisere en i stedet for, det gjorde en verden til forskel.

Jeg ville evt. tage dem begge med til dyrlæge og få dem neutraliseret og registreret og høre om man så ikke kan få lidt rabat, hvis man tager begge med på samme tid.

I øvrigt er p-piller en rigtig dårlig ide til katte, der ikke skal indgå i et avlsprogram. Udover diverse sygdomme de kan få som følge af dem, så gør de ofte hunkattene rigtig sure og tvære, og til tider aggressive. :S

KH

Sofie

Okay, det er jeg glad for at høre, min viden er ikke så stor på det punkt.:smiley:

Det er hun helt sikkert. Hun kan bedst lide det stille katteliv, at dovne i en varm vindueskarm og at bestemme selv. Hun vil ikke løftes og hader at sidde på skødet.

Lige over en uge. Så det er ikke længe. Han er også meget ung. Dem som vi adopterede ham af sagde han var tolv uger, men det kan vi simpelthen ikke få til at passe med størrelse adfærd osv.

Det har vi faktisk også aftalt, men da vi fik hende, fik vi p-piller med, og tænkte ikke meget over det. Da vi så tog hende af p-piller, og opdagede adfærdsændringen, var vi bange for at det ville gå tilbage igen hvis vi fik hende stereliseret. Men det skal hun.

[quote=Sofie P.;259676]

Jeg ville evt. tage dem begge med til dyrlæge og få dem neutraliseret og registreret og høre om man så ikke kan få lidt rabat, hvis man tager begge med på samme tid.

Sofie[/quote]

Dem vi fik den lille af, har en anden killing, og vi har aftalt at det bliver en tur med tre katte. Så er det “overstået” på en gang og vi kan så forhåbentligt få rabat.

Super godt :ok: det vil helt sikkert gøre en verden til forskel

God fornøjelse med de 2 små :slight_smile:

Knus fra Regitze og de 6 snippede pelsbobler

Ja, jeg har også fået kastreret to hunkatte som voksne og har haft samme opfattelse af at de bliver mere afslappede, rolige og kælne :slight_smile:

Mht. sammenføringen - giv det tid :slight_smile: En uge er ikke meget, især ikke når jeres dame er speciel :slight_smile:
Det sagt, så kan I risikere at det aldrig bliver helt godt, men kun “tålt tilstedeværelse”.

Der kommer lige en kort update.
Det går meeeget bedre. Ingen tvivl om at han stadig ikke er elsket. Men hun finder sig i ham. Vasker ham, lige indtil han stikker hende en som for at sige “jeg kan godt selv, jeg er jo ikke en patteunge”:stuck_out_tongue:

Men ja, det eneste hun ikke helt forstår, er at hun ikke må spise af hans madskål. Men ellers er det fint!

Tak for råd. Det hjalp til at berolige mig:D

Lad hende dog spise af hans mad også. Det sker der ikke noget ved.

Ellers må du forsøge Celinas model.

En stor roller hvor du laver et hul der kun lige er stor nok til at han kan komme ind :slight_smile:

Den var faktisk god.

Men hun har lært det. Hun synes bare det er træls. Græsset er altid grønnere på den anden side. Sådan er det vist også med kattemad. Han spiser dog ikke af hendes, men han kan jo heller ikke tygge det.