Åh ja. Creamy lød som om hun ville myrde lille Tullen i sin tid. Blide Creamy, der dog kun var 9 mdr ældre end killingen!
Det tog en uges tid…
Det kom noget bag på mig. Det kom mindre bag på mig i sin tid, at gamle Ditte på 11 år var eddikesur over ikke af få sin afdøde søster igen, men derimod en vildfremmed voksen hankastrat.
Men selv det lykkedes. Og hun glemte sandelig at være deprimeret!
At hun senere flejnede ud på lille baby Creamy havde jeg til gengæld ikke helt ventet. Men selv om det lyder enormt voldsomt, har de altså haft det mest i munden. En masse lyd og vrede og defensive signaler - men ikke mange håndgribeligheder. Det tog også en uges tid, så fik Creamy smeltet den gamle
Men den periode hvor det er værst, er bare ikke spor hyggelig, helt enig
(Hvor Zutti er i det her? Han beskyttede killingerne imod furierne. De nye små fik et enkelt hvæs, derefter et slik og så tog han dem under sine vinger Også selv om han selv var ret skidt af ain allergi i den periode. Men han er vist en ener, vores Greve )
Tillykke med den lille ny Helene …Alt går jo som det skal
Romeo må godt fortælle den lille ny misseven, at det er ham der er konge i hjemmet - Det lærer og respekterer den lille ny snart.
Forsæt dine daglige gøremål …Vær præcis som du plejer, så viser du Romeo, at der ingen grund er til nervøsitet. Grib KUN ind hvis der flyver pels, eller drypper blod ( og det vil jeg godt vædde med ikke sker ). Husk at give din gamle missedreng mest opmærksomhed - Den lille ny har alligevel travlt med at undersøge hans nye hjem. Hvis du vil vide dig sikker på en god nattesøvn, så tag en af dem med i seng, men skild dem så lidt som muligt - Hver gang de bliver adskilt starter man jo forfra med sammenføringen
Nu har jeg aldrig sammenført katte, så kan ikke komme med nogle vise ord… Vil bare sige held og lykke med det hele, og glæder mig meget til at høre at du har fået smidt gummistøvlerne, børnenes næser ikke render mere og at Romeo og den lille nye ikke hvæser af hinanden mere
Synes det hjælper lidt på humøret at få serveret nogle solskinshistorier…
Synes absolut ikke det her er særlig sjovt, synes også den lille Liam er særlig sky anlagt. Ved ikke om han bare er sådan, eller om det skyldes hele situationen generelt. Romeo kom jo lige ud af transportkassen og smed sig på ryggen til en nussetur, sådan er Liam i hvert fald IKKE. Han bryder sig heller ikke om at blive taget op og vil meget gerne flygte, og ligger nærmest helt stiv, hvor Romeo nærmest smeltede i armen på én…og ikke var til at få ned igen.
Men ok, måske ville Romeo have reageret på sammen måde, hvis han kom sidst. Og måske ville den anden have været som Romeo, hvis han kom først. Gætte-gætte-gætte…
Godt der findes kattegale, synes pludselig jeg føler mig helt ensom i processen…:surrender1:
Han er sikkert lidt stresset af alt det nye der er hændt ham i dag …Blev han ikke afleveret hos dig ?. Jeg afleverer altid mine killinger selv, da jeg har indtryk af at det trøster killingen, at der er en kendt person ved dens side de første timer i det nye hjem. Prøv at lege lidt med en fjerpind …Måske kan du lege dem lidt sammen ?
Hvis der ikke er sket mærkbare forandringer indenfor de næste timer, så ville jeg nok lukke Romeo ind på et værelse en times tid, så den lille kan lokkes frem, så du kan præsentere ham for bakken og maden.
Der er altså også stor forskel på at ankomme som kat nr 1 og kat nr 2.
Hans generelle temperament har du vel set hos opdrætteren? Det kommer retur i løbet af nogle får dage
Jo opdrætteren kom med ham og var her en lille times tid - hun var HELT ødelagt! Det er katteMorens første kuld, og hun havde været SÅ fantastisk med killingerne og hun havde aldrig i sin tid som opdrætter, set så meget kærlighed over for killinger. Så opdrætter kunne næsten ikke bære at killingerne skulle skilles fra Moren. I går blev 2 afleveret og Moren havde RENDT rundt og kaldt på dem (mere end normalt) og hele natten igennem havde hun klynget sig til Liam og var helt ulykkelig da Liam kom ind i transportkassen.
Så opdrætteren var helt ødelagt…(og var næsten ikke til at driiive ud!)
Så jo Liam må være godt stresset, både over adskillelsen fra søskende igår og fra Moren i dag - en tur i bil og transportkasse, en helt ny familie, en ret stor lejlighed med mange nye dufte, 3 børn og en hysterisk Romeo lurende ‘et sted derude’…
Dog er Liam blevet præsenteret for både mad, vand og kattebakke. Han har snuset til maden, men ikke rørt noget - han har heller ikke været på bakken.
Og har stort set gemt sig siden.
Den lille er 12 uger (plus et par dage) og Romeo er…8 mdr, snart 9 mdr.
Han har været SÅ SUR på mig i dag, Romeo, men det er altså blevet bedre. Fra total vrede med brumme og borelyde når jeg rørte ham, har han nu overgivet sig (i det små) og er begyndt at spinde igen, men han er enormt blandet mht kæl…min hånd dufter jo af den nye kat, så han har ved sidste kæletur, haft et anstrengt forhold til hånden og har modtaget mit kæleri med en blanding af at spinde, brumme og slikke på hånden, og bidden i hånden, både blidt men også mere aggressivt, for så at slikke på den igen.
Så han arbejder på sagen Romeo…
Nu ligger han og kigger på Liam der STADIG gemmer sig under sofaen, men nu uden lyd. Tror faktisk han er lidt irriteret Romeo over, at han bliver VED med at ligge derinde. Han har det lige som med min hånd, blandet. Han vil gerne have han er ude, men samtidig bliver det for meget når han så ér ude, ligesom han både vil hvæse og brumme, men alligevel også vil tæt på og snuse…
[QUOTE=Helene;606029]Den lille er 12 uger (plus et par dage) og Romeo er…8 mdr, snart 9 mdr.
Han har været SÅ SUR på mig i dag, Romeo, men det er altså blevet bedre. Fra total vrede med brumme og borelyde når jeg rørte ham, har han nu overgivet sig (i det små) og er begyndt at spinde igen, men han er enormt blandet mht kæl…min hånd dufter jo af den nye kat, så han har ved sidste kæletur, haft et anstrengt forhold til hånden og har modtaget mit kæleri med en blanding af at spinde, brumme og slikke på hånden, og bidden i hånden, både blidt men også mere aggressivt, for så at slikke på den igen.
Så han arbejder på sagen Romeo…
Nu ligger han og kigger på Liam der STADIG gemmer sig under sofaen, men nu uden lyd. Tror faktisk han er lidt irriteret Romeo over, at han bliver VED med at ligge derinde. Han har det lige som med min hånd, blandet. Han vil gerne have han er ude, men samtidig bliver det for meget når han så ér ude, ligesom han både vil hvæse og brumme, men alligevel også vil tæt på og snuse…[/QUOTE]
Hermie og Sparta hvæste også af mig de første dage i sammenføringen, faktisk bed sparta mig og angreb mig arm… Helt sikkert fordi jeg har lugtet “fælt” af ham den lille… Der går nogen dage, han skal lige vende sig til dræber killingen, og de nye lugte han har taget med sig
…dræberkillingen, meget godt ord, for det er nok sådan Romeo med sine 5 kg ser ham:tihi: (han skulle bare vide!) hvor stor og farlig han ser ud i forhold til den lille, så ville han da skamme sig:D
Jeg har jo Waldo der tror at jeg kun er til for ham, og han kan blive vanvittigt jaloux og fornærmet. Bla. hvis jeg går forbi ham uden at nusse ham hyler han som om man har gang i dyremishandel, og så ignorere han mig de næste timer Eller hvis jeg snakker med de andre for længe, lige er kommet hjem, der ikke er plads til ham i sengen, jeg går ind i et andet rum uden ham osv.
Så er jeg er vandt til sådan en sur mokke hvis ikke jeg konstant bærer rundt på ham som en baby
Nå det var et sidespring, men jeg kan godt forstår hvor forfærdelig du føler dig over at du har været så ond overfor Romeo at anskaffe ham en lillebror, men om et par dage er jeg sikker på Romeo er dig evigt taknemlig for sin nye lillebror
Det er helt rigtigt, at du tager dig lidt ekstra af Romeo nu, så han ikke føler sig skubbet til side.
Det er lidt synd for Liam, at han gemmer sig under sofaen, men han er måske ikke vant til andre store katte end sin mor? Under alle omstændigheder skal han nok komme ud senere.
Hvis jeg skal råde, så lad killingen have stuen i nat, så den får fred og ro til at udforske. Og så kan Romeo få lov at putte med dig, hvilket han sikkert også har brug for.
Ja sådan må det være - Romeo kommer med mig, og så kan den lille udforske alt det han vil, og muligvis få lidt mad og en tur på bakken…
Altid når vi åbner hoveddøren, så gør Romeo ALT for at slippe ud. Siden Liam er kommet har han ikke gjort det én eneste gang! Jeg lod endda døren stå HELT åben da jeg skulle ud til skakten, men han kom ikke. Det er ALDRIG sket før…
Så enten er han bange for at døren smækker og dræberkillingen er alene med os og overtager hjemmet, ellers har han besluttet at vi alle skal stå sammen MOD dræberkillingen og at han nok skal passe på os…underligt er det i hvert fald.
Jo, det er faktisk lidt spændende det hele:D. Eller rettere sagt, jeg har i hvert fald fået min sag for…
Lige nu synes jeg det værste problem er, at Liam er under sofaen. Jeg har det lidt sådan, jamen kom da ud…så finder vi ud af det med ham Romeo, meeen sådan er naturen jo ikke.
Jeg har lige bestilt mad udefra…og jeg har stadig gummistøvlerne på, men nu ryger de altså, hvis de kan komme af. Jeg glemte at tage sokker på i forbifarten, så der er to skrækscenarier forbundet med de gummistøvler:tihi:
Liam kommer frem i nat når du har Romeo med inde i soveværelset.
Så når du står op imorgen er bakken nok benyttet og så er der nok også spist noget mad og drukket vand
Sådan var det både med Mikki og Odin da de boede 2 og 3 dage i henholdvis kradsetræet og transportkassen
Også selv om han selv var ret skidt af ain allergi i den periode. Men han er vist en ener, vores Greve 
)
Vil bare sige held og lykke med det hele, og glæder mig meget til at høre at du har fået smidt gummistøvlerne, børnenes næser ikke render mere og at Romeo og den lille nye ikke hvæser af hinanden mere 
