Da vi mistede vores dejlige hankat Cæsar måtte vi bare ha en en lille ny legekammerat til vores hun birma, Lucille på 4 år, så kort efter - ca. 3-4 uger - anskaffede vi os et lille nyt familiemedlem af samme race. Han har nu boet hos os i 3 uger og tror at han ejer det hele - dejligt at se at han er faldet så godt til, meeeen det passer nu ikke helt Lucille som forøvrigt har været vant til at det var Cæsar - hendes tidligere “hersker” - der fortalte hende, kort og kontant hvor skabet skulle stå da han var den ældste, men sådan skal det jo være.
Det virker som om Lucille er en smule bange for vores nye bimse, Emil - eller måske er det mig der er forkert på den. Hun hvæser og knurrer en hel del af ham hvad er normalt for sammenføring men det virker som om at hun slet ikke gider ham. Når han nærmer sig hende hvæser og knurrer hun og slår forsigtigt ud efter ham for derefter at løbe væk. Emil slår også ud efter hende men det virker som om at hun ikke lige kan tackle ham - hun gør intet forsøg på at sætte ham på plads men løber væk.
Når vi kommer hjem fra arbejdet lukker vi altid kattene ud i vores lukkede have - Emil kommer dog ikke ud endnu, han er kun 14 uger - og Lucille har altid kun ville være ude i kort tid, ca. 1 times tid men nu er hun ude i flere timer, ofte 4-5 timer - selv i regnvejr kommer hun ikke ind - jeg tror simpelthen ikke at hun gider ham. Når jeg går ud til hende smyger hun sig op af mig og skal ha’ den helt store kæletur men hvæser og knurrer af mig når jeg tager hende op når hun er inde.
Det skal dog siges at de en enkelt gang har sovet i samme stol
(tror faktisk ikke at hun lagde mærke til at Emil lagde sig ved hende) og jeg har observeret at hun er en smule interesseret i ham ved at snuse lidt til ham når han ikke ser det :høhø:
Hun er en yderst mild men lidt nervøs pige - hvilket hun altid har været - men det kan godt bekymre mig lidt at hun opfører sig på denne måde.
Er det helt normalt adfærd hun viser? Jeg syntes godt nok at det virker som om at det er den omvendte verden.
Lucille er voksen og Emil en killing… det må siges at være rimelig normalt… det lyder præcis som den adfærd min Ramses havde da Obelix og Kheops blev en del af familien…
DET pjat gad han i hvert fald ikke og han gemte sig i lang tid under sofaen for killinger æder store MCOer på 8 kg… eller måske ikke - men det tog 14 dage at finde ud af at de var ufarlige
vi har haft skrevet sammen … Som jeg skrev det tager tid det med at sammenfører katte . Men du kunne prøve en feliway adaptor til srikkontakten det kan tage stresset af hende lidt det råd fikk vi da vi sammen førte .
At sætte en så voksen kat sammen med en lille killing vil svare til, at en ikke helt ung person skulle underholde et barn i døgndrift på barnets præmisser.
Nuvel - Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men det optimale vil dog være ikke én, men to killinger, der kan lege og afreagere indbyrdes, dvs. ligge på lur, fange og tage brydekampe.
Det gider den voksne forståligt nok ikke, men killingen opsøger den alligevel i mangel af bedre.
Den voksne bliver stresset og irriteret og uddeler måske øretæver, og det er faktisk synd for begge parter.
Med to killinger kan den voksne kat på afstand betragte fjollerikkerne og måske på et tidspunkt deltage, hvis den har lyst.
Tusinde tak for jeres svar - I er bare kanone her på Kattegale.dk.
Jeg er rigtig glad for at høre at du har haft samme problem Battlestar. Så er Lucille trods alt ikke helt “galt” på den
Det første jeg gjorde da jeg kom hjem med Emil var, at sætte en Feliway i stikkontakten så den er klaret Skeem
Jeg vil for alt i verden rigtig gerne anskaffe mig en killing mere men da vi er 2 der bestemmer derhjemme kan det desværre ikke lade sig gøre
Min opdrætter ringede i går for at høre hvordan det går med Emil. Hun sagde at jeg skulle tage fat i ham når jeg kunne se at det blev for meget for Lucille og ikke give ham for meget opmærksomhed når hun så på. Det afprøvede jeg så i går og kunne se at det virkede en smule - i 10 sek så var han klar til drillerier igen.
Jeg tror jeg vil fortsætte på den måde og håbe på at det bliver bedre med tiden men hold op hvor kan det altså være svært indimellem at se på…
