Samsovning med kat

Okay … jeg bor alene med 4 katte og min seng måler 180x200 cm., så i teorien er der masser af plads til at vi alle kan ligge behageligt og i hvilken som helst stilling man kunne ønske sig …
Meeen, her på det sidste, er Bølle-Bjørn begyndt at sove i sengen (hvilket han ellers ikke plejede at gøre) og folk der har mødt Bøllen ved, at han er stor og tung og sådan én man ikke bare lige skubber væk, når han først får lagt sig tilrette … og så stjæler han ½-delen af min dyne :hmpf:
I nat skulle jeg tisse og Bøllen ligger tæt på mine ben på ‘‘kantsiden’’ så jeg vil svinge benene over ham for at komme ud af sengen. For at få lidt støtte til at svinge benene over, vil jeg støtte med albuen ned på sengen, men opdager for sent, at jeg er så tæt på kanten at der ikke er nogen seng at støtte ned på … og ryger på r*v og albue (rent bogstaveligt :flushed:) ned på gulvet!
Fik gudskelov svinget benene over Bøllen, som bare sov videre (helt til i morges …) … det havde jo været helt forfærdeligt, hvis jeg var kommet til at ødelægge hans nattesøvn! :yikes:

Til gengæld har jeg følt mig ret symmetrisk i dag, for hvor jeg kun plejer at have ondt i den ene skulder, har jeg nu ondt i begge … det er rent win-win :dans:

17 Synes om

Man burde kunne få “Samsovning med kat” på recept :metal:t3::joy:

Kan anbefale 3,2m væg til væg seng. :see_no_evil: vi er glad for vores.

4 Synes om

Så falder man i hvert fald ikke ‘‘overboard’’ :cool:

2 Synes om

Lyder bekendt :gruble:

Dog er jeg ikke presset helt ud af sengen endnu, men det kommer nok en dag :s:

11 Synes om

Nej ikke så let :smirk_cat: så de får svære ved at sende dig på gulvet.

1 Synes om

Åh ja, det kender jeg godt! Er (endnu) ikke faldet ud af sengen, men jeg slår nærmest dagligt knuder på mig selv for at komme udenom, henover eller rundtom Sigga, når jeg skal op på toilettet. Den kat er dæleme lang, når hun sådan strækker sig ud!

8 Synes om

Samsovning med det her langebepelsedehylster er ofte en prøvelse men aldrig koldt :wink:

9 Synes om

Det er blevet noget mere besværligt her, efter at Chili jog Asani ud af sengen og overtog hans plads. Hun ligger bare på en anden måde og er svær at manøvre rundt om, når man gerne vil vende sig. Det ender i hvert fald altid med, at jeg ikke er helt dækket af dyne bagefter.

Egentlig arbejder jeg hen mod at få råd til at købe en dobbeltseng (har kun en lille enkelt nu), men jeg kan forstå, at det ikke nødvendigvis hjælper :hoho:

3 Synes om

Sillie meldte hårbolle undervejs kl 0130…lige ud for mit højre øre…nåede at få hende verfet ud af sengen…meeeen ku’ nu godt ha’ sovet ½ time længere

2 Synes om

Jeg har en på 140 cm og ligger som oftest og balancerer ude på kanten. En større seng giver bare kattene bedre plads til at brede sig :wink:

3 Synes om

De skal opdrages til at ligge på siderne af en. :hugs:

10 Synes om

da jeg havde kattene på soveværelset, så undgik jeg kun det der ved at have dobbeltseng OG dobbeltdyne :tihi:
Så var der så meget dyne, at jeg godt kunne trille rundt under den, uden at det flyttede på kattene :smiley:

… men nu nyder jeg faktisk roen på soveværelset uden kattene :ups:
det tog lige fire ugers tid, før kattene lærte det, men når de så kommer ind på soveværelset en gang i mellem nu, så nyder de det vist også lidt mer :slight_smile: (hvis jeg er syg eller har brug for en hel dag i sengen af andre årsager, så står døren åben, så både kattene og hunden kan få lov at være sammen med mig :slight_smile: )

2 Synes om

Det kommer nu nok også an på både antallet og størrelsen af katte og størrelsen på sengen. Jeg har 180, og der kan Sigga og jeg fint være. Det er kun det at komme ud af sengen (som står op mod en væg til 2 sider), som er svært :smiley:

1 Synes om

ja det kan der være noget om altså antal og størrelse på katte.
Men de er jævnligt blevet vasket og de kryber bare ikke…

2 Synes om

Jeg må være heldig, for den ene (Misty) tør ikke ligge på dynen :grin: så hun ligger pænt ved siden af. Hun ligger dog helt op i hovedet på en nogle gange. Det er ikke så behageligt, hvis hun har lagt sig der, mens man sover, for så vågner man til katteøjne der bare stirrer en i hovedet. Det har godt nok givet nogle chok nogle gange.

Yoyo ligger altid på hjørnet nede ved fødderne, hvis hun nu endelig gider ligge i sengen.

Keiko ligger der ikke så tit, men han er irriterende, for han ligger mellem ens ben. Så man ligger bare dårligt.

4 Synes om

Jeg elsker, at Donkey putter i sengen de fleste nætter, vi deler nogenlunde pænt min hovedpude :smile:
I nat var dog ėn af de nætter hvor jeg ikke var fan af katte i soveværelset, da jeg omkring kl 3 vågner med en Donkey, der havde puttet sig godt ind til mig, desværre medbringende en klat blød afføring klistret ind i hans halespids :face_vomiting:
Da der var gjort rent var der ikke flere katte i soveværelset resten af natten!

3 Synes om

Jeg er begyndt at lukke og låse døren om natten. Blua er meget ofte akut omsorgssvigtet og en moslerøv af rang.
Hvis ikke jeg låser døren, så åbner han den for at komme ind til mig.
Guliver er bedre til bare at rulle sig sammen i fodenden eller ligger i nullerputten på kommoden ved siden af

1 Synes om

Ih hvor hyggeligt at læse om alle jeres senge/sove-scener :sleeping:
Jeg glææææder mig til det en dag er mig forundt at få selskab af bassemissen i sengen. Han kan ikke lide dyner!
Vi er nået dertil, at han gerne kommer ind og vækker os om morgenen. Ruller sig på lagenet, spankulerer rundt (undgår dog omhyggeligt dyne) og gnider sig op ad os. Det er såååååå hyggeligt :star_struck:
Men han sover for sig selv … I et andet rum :cry: endnu…

4 Synes om

Det kan godt være, burmesere ikke er specielt store - men når man har op til 11 af dem i sengen på én gang, kan ejerskab til dynen godt være en udfordring :crazy_face: Især hvis man har været oppe om natten og tror, man skal under dynen igen…

7 Synes om

Det er pudsigt, jeg synes slet ikke at jeg har nogen problemer med at få stjålet dyne eller ligge ubehageligt. Men jeg tager heller ikke hensyn til kattene i sengen overhovedet.Jeg flytter dem hvis de er i vejen. De finder sig i det meste, og hvis de ikke gider at jeg møfler så går de bare ind i en af deres egne senge. Men jeg har også en dobbeltseng og en ekstra dyne og pude ved siden af de kan bruge de dage min kæreste ikke overnatter.

Den sidste måned har jeg slet ikke haft katte i sengen om natten fordi at killingerne og Daisy er i soveværelset med mig og hun er kun sammen med Sixten under opsyn… (hankat og hunkat i lille lejlighed… Det er bare lykken… Eller noget…)

2 Synes om