Show-“klargøring” af korthårskat

Nu får jeg jo Arto på fredag, og kunne egentlig godt tænke mig at tage på udstilling med ham. Nu har jeg fulgt lidt med herinde m.h.t. showvask osv. Men det er jo mest langhårskatte, der bliver skrevet om. Hvad ”gør” man med korthårskattene (siameser)? Bliver de også vaskede eller bruger man tørshampoo? Hvis man da bruger noget? :?

Hvad med børster osv. er der nogle I vil anbefale (meget gerne billeder af børsten)? Har en ”gummi-børste-dims” og en furminator, men synes ikke den gør noget ”særligt” ved pelsen. Ved at man bruger vaskeskind til at ”polere” hunde, gør man også det med katte?

Ved godt at jeg kommer til at lyde som en total newb, men er slet ikke så meget inde i udstillingsverdenen endnu…har ok styr på tjekliste, burgardin-opskrifter osv. men hvad pokker gør jeg med katten? :tihi:

Til mine Korater bruger jeg helst en korthårskam (bedre kendt som en loppekam;-)) eller en kam med meget tætte tænder til at tage evt løse hår og underuld. Et vaskeskind eller et stykke (rå)silke er godt at pudse med. Hvis de er beskidte eller har fedtet pels pga hormoner, kan jeg da godt finde på at vaske dem - da helst i en blid shampoo - og senest torsdag, hvis show er søndag - pelsen skal have tid at lægge sig i de rette folder igen;-)

Ok, så tørshampoo osv. er slet ikke nødvendigt? (lyder godt :tihi:)

Det vil jeg da ikke mene:)

Super :slight_smile: Sad og så den der udsendelse om katte-udstillinger på Animal Planet, der var der en der både badede sin siameser og sprøjtede ham med et eller andet, så begyndte at blive lidt nervøs :tihi: Hun barberede ham også i ørene for at de skal se større ud…gør du også det?

Det lyder meget amerikansk det der;-) NEJ, jeg gør ingen af delene - Koraters ører skal være brede ved basen, men ikke nær så store og dominerende som hos SIA/ORI:p

Tror det var i england, men ja, det var lidt “overdrevent” :tihi:

Ved du forresten om der er nogle hobby-udstillinger på sjælland her til sommer? tror det ville være et meget godt sted at starte, men kan ikke rigtig finde noget om det…kan kun finde listen over alm. udstillinger…

Colourponten holder hobbyudstilling d.12.7. i Nykøbing Sjælland colourpointen.dk

Jeg vasker mine abyér hvis de er fedtede eller snavsede (i shampoo der er beregnet til deres farve)
Ellers bliver de børstet, får renset øre, set efter bussemænd, søvn i øjene og ligende.
Jeg ved at der er nogen der plukker ørene ved basen, men jeg gør det ikke.
Lige inden de kommer op til dommeren bliver pelsen lige børstet igennem så der ikke er en masse løse hår, deres pels bliver lige shinet op med show shine og ellers ser jeg lige katten efter igen.
Det er heldigvis ikke det store job, at klargøre en aby, til udstilling her:thumbup:.

[quote=Ginaby;180039]Jeg vasker mine abyér hvis de er fedtede eller snavsede (i shampoo der er beregnet til deres farve)
Ellers bliver de børstet, får renset øre, set efter bussemænd, søvn i øjene og ligende.
Jeg ved at der er nogen der plukker ørene ved basen, men jeg gør det ikke.
Lige inden de kommer op til dommeren bliver pelsen lige børstet igennem så der ikke er en masse løse hår, deres pels bliver lige shinet op med show shine og ellers ser jeg lige katten efter igen.
Det er heldigvis ikke det store job, at klargøre en aby, til udstilling her:thumbup:.[/quote]

Har du nogle børster el.lign. du kan anbefale? show shine, køber du det hos pitstop for pets?

Er der ellers nogle, der har forslag til farver/materiale-valg til burgardiner? Gerne nogle der matcher katten, han er en brunmasket siameser…umiddelbart tænker jeg creme m/brunt eller creme m/lyseblå…i hvilket materiale ved jeg ikke…

Jeg bruger en børste med kort afstand imellem tænderne, og derud over lige en lidt fugtig klud til at tage det der sidder løst. Hvis det er i fældningsperioden bruger jeg evt. en gummibørste. :slight_smile:
Ja, jeg har købt mit show shine hos Pitstop.

Du har ikke rigtig brug for en børste til så korthåret en kat som Siam :slight_smile:
Ann Dorrit fra www.mysterycoons.dk har en lille gummistrigle til korthårskatte, som fungerer fint i fældeperioder, samt en hanske, der også tager en del døde hår…

Vask burde ikke være nødvendigt, hvis pelskvaliteten ellers er i orden - Siam har jo ikke nogen underuld af betydning…
Men spørg dig alligevel for hos opdrættere og udstillere - og Ann Dorrit :slight_smile:
Væn katten til at blive vasket mens den er helt lille… dvs vask den selv om I ikke skal på show, fx en gang om måneden i løbet af det første halve til hele år…
Selv om katten har en god pelskvalitet kan det jo være nødvendigt at rengøre poter - eller der kan ske et eller andet i hjemmet som nødvendiggør vask (fx dårlig mave! eller at katten får et eller ander stads i pelsen.)… og så er det dejligt, hvis vasken kan ske uden en panikslagen kat.

Det er meget almindeligt også her i DK at udstillerne plukker for hår inden i ørerne for at få dem til at syne større - personligt ville jeg nok ikke gøre det, det gør jo ondt kunne jeg forestille mig… og desuden - kan en dommer ikke vurdere en kat ørestørrelse trods at der er lidt hår inde ørerne, så er dommeren ikke meget værd efter min mening :wink:
jeg ved ikke hvilken farve din nye kat har - men hos nogle fuldfarvede kan der være hvide hår i pelsen… Min sorte NFO Leo har bunker af den slags især i sin hale og min vildtfarvede aby kan have en del spredt udover hele kroppen specielt i fældetiden. Der er tale om døde hår - og dem fjerner jeg uden tøven! Det gør ikke ondt på katten overhovedet - faktisk ligger Leo som regel storspindende og nyder at blive nusset - trods at jeg altså hiver det ene hvide hår efter det andet ud af hendes pels :slight_smile:

Du har brug for en gummistrigle til en siam/ori - med mindre katten er med hvidt, så behøver den ikke i bad - der er sådan set ingen forberedelse ud over striglen, som måske heller ikke er nødvendig. Og så en omgang kloklipning:-) Mange pudser katten med en tørklud - så den skinner.

En siam bliver aldrig beskidt:-)

Kan høre at du aldrig har mødt Flykra :tihi: magen til “tomboy” skal man lede længe efter…godt at det ikke er hende, jeg skal udstille. Hun er typen, der godt kunne finde på at “falde” i vandskålen for derefter at tage en tur i grusbakken -LOL
Har gummistriglem og kammen, så mangler sådan set bare et vaskeskind eller lignende…tror ikke jeg vil bruge show shine første gang…ved ikke om han kan lide udstillinger osv. får ham jo først i morgen, så vil ikke investere i det hvis det kun bliver brugt en gang. (ja okay…investerer i burgardinerne, men det er mest fordi at jeg elsker at sy :slight_smile: )

Vedr. farvevalg til burgardiner, så poster jeg lige et billede af skønheden…så er det nok lættere at snakke farver (og det er slet, slet ikke fordi jeg elsker at vise ham frem :ups:)

Ann K har faktisk et færdigsyet sæt burgardiner i elfenben/creme og lys rosa, som ville klæde din lille brunmaskede SIA vældig fint:slem: Rosa er nemlig rigtig godt til at fremhæve blå, chokolade og brun;-)

Altså fat det nu Camilla… det er ikke lys rosa adr… men FERSKENfarve :stuck_out_tongue:

Og ja - de vil være så fine til en brunmasket lille pige! :fløjte:

Men måske genere en brunmasket lille drengs mandighed -høhø

tja, men hvad med en brunmasket lille dreng? :tihi:
Har faktisk nogle meter ferskenfarvet satin, som jeg kunne bruge…hmm
Men hvad hvis jeg nu lavede cremefarvede gardiner, lyseblå bund (som hans øjne) og toppen i creme m/lyseblå kant? ville det virke?
Hvilket materiale ville I så bruge til det cremefarvede? Vil ikke bruge bomuld p.g.a. “rynkefaktoren” :slight_smile: