Silke skræmte livet af mig i går

:uha:

I går eftermiddag spænede Silke rundt og vi legede noget så dejligt.

Hun sprang op på sit kradsetræ - og var til sidst på den øverste hylde.

Det har hun gjort tusindvis af gange gennem årene - men i går skete dette :

Hun sidder på øverste hylde og virker pludselig forvirret - og mjauower noget så hjerteskærende.

Der er en hylde nedenunder den hylde, hun sidder på og hun plejer at hoppe ned på den - men i går prøvede hun flere gange at hoppe direkte fra den øverste hylde og ned på gulvet :uha:

Jeg viste hende den vej, hun plejer at tage ned fra klatretræet - men hun fattede det ikke.

Da jeg ville tage hende ned, fik jeg lige en blød pote - men da hun blev ved med at jamre sig tog jeg hende ned - hellere det end at hun skulle hoppe ca. 2 meter direkte ned på gulvet.

Hvad i alverden skete der ??

Hun har været på det kradsetræ igennem snart 13 år - og er kommet ned på samme måde hver gang - og i går kunne hun slet ikke finde ud af det ?? :brist:

Bagefter var hun fuldstændig som hun plejer at være - men i dag har hun kun skævet op på øverste hylde - og holdt sig til hylden nedenunder…

Tag mig nu alvorligt, men kan det være en hjerneblødning/blodprop hun har haft ??

I forrige uge var hun på bakken, hun gravede så længe at jeg lige måtte ud og se hvad hun lavede - hun kom ud fra bakken og gik helt krumbøjet rundt og gik direkte ind under sofabordet og satte sig og s***.

Hun prøvede end ikke at dække det til - men gik bare væk derfra.

Er det alderen, der spiller ind ?? :brist:

Hun spiser og drikker og er legesyg - men så sker der lige de nævnte ting ind imellem - som aldrig er sket før.

Det er svært at sige.
Mht bakken - kan hun have haft hård mave? Tænker det med hun gik krumbøjet. Ondt i maven?
Mht kradsetræet - kan hun have haft lavet noget, der har gjort ondt, så hun forbinder hylden med smerte?

Ellers er en lille hjerneblødning/blodprop da absolut en mulighed - hun er jo ikke helt ung længere.

Jeg ville observere hende ekstra og lige notere, når noget er unormalt - i tilfælde af man skal til dyrlæge senere.

[QUOTE=Vivi_Fletcher;1060210]Det er svært at sige.
Mht bakken - kan hun have haft hård mave? Tænker det med hun gik krumbøjet. Ondt i maven?
Mht kradsetræet - kan hun have haft lavet noget, der har gjort ondt, så hun forbinder hylden med smerte?

Ellers er en lille hjerneblødning/blodprop da absolut en mulighed - hun er jo ikke helt ung længere.

Jeg ville observere hende ekstra og lige notere, når noget er unormalt - i tilfælde af man skal til dyrlæge senere.[/QUOTE]

:S

Ja, jeg tror at hun var hård i maven den dag - for hun var længe-længe derude og gravede og krattede rundt - og hun gik rundt nærmest i lav-pøller-stilling hen over gulvene.

Mht hendes kradsetræ, kan jeg ikke komme på noget der skulle gøre ondt på - vi løb rundt og legede, og så hoppede hun op.

Det var så hjerteskærende at se hende - hun var virkelig forvirret og utryg.

Du kan tro, at jeg holder øje med hende - og måske jeg burde skrive datoen ned, hvis der sker mere - er det rart at se om der kommer flere episoder i fremtiden.

Og så det jeg ikke tør spørge om :

Hvis hun får en hjerne blødning en nat, mens jeg sover - dør hun så fra mig ?? :brist:

[QUOTE=Tante Tut;1060217]

Hvis hun får en hjerne blødning en nat, mens jeg sover - dør hun så ?? :brist:[/QUOTE]

Ligesom hos mennesker, kan dyr få forbigående blodpropper - de gør ind imellem skade… - det er fx. små blodpropper der giver en vaskulær demens…

Hvis hun skulle få en stor blodprop i hjernen om natten eller om dagen - så er det underordnet om du er vågen eller ej…

Lyder som en god ide med at skrive datoen ned & hvad der skete, så du bedre rustet hvis der skulle ske mere. & så lige et :kram: til jer begge.

[QUOTE=Margrethe;1060218]Ligesom hos mennesker, kan dyr få forbigående blodpropper - de gør ind imellem skade… - det er fx. små blodpropper der giver en vaskulær demens…

Hvis hun skulle få en stor blodprop i hjernen om natten eller om dagen - så er det underordnet om du er vågen eller ej…[/QUOTE]

:brist:

Jeg tænkte faktisk på, om det var begyndelsen til at hun var ved at blive senil/dement - men kan katte blive det ??

I går var jeg jo vågen, og hvis det sker igen om dagen kan jeg lynhurtigt komme afsted til dyrlægen med hende - men om natten, når jeg sover - vil jeg jo ikke opdage noget.

Medmindre hun mjauer lissom i går det kom helt nede fra maven : mjaaaaaaaaaaaauw - samtidig med, at jeg kunne se, at hun var helt konfus over, hvor hun var.

:slight_smile:

Tak, jeg vil skrive det ned - men jeg håber, at det aldrig sker igen

Jeg tænkte faktisk på, om det var begyndelsen til at hun var ved at blive senil/dement - men kan katte blive det ??

I går var jeg jo vågen, og hvis det sker igen om dagen kan jeg lynhurtigt komme afsted til dyrlægen med hende - men om natten, når jeg sover - vil jeg jo ikke opdage noget.

Medmindre hun mjauer lissom i går det kom helt nede fra maven : mjaaaaaaaaaaaauw - samtidig med, at jeg kunne se, at hun var helt konfus over, hvor hun var.[/QUOTE]

Altså, jeg tror ikke, at der bliver lavet demenstests på katte , MEN jeg ved at man jo laver dyreforsøg i forhold til afprøvning af demesmedicin - så der må ske det samme i hjernen… altså en nedbrydning af en slags…
Hvis hun skulle få en stor blodprop tror jeg bare hun vil sove ind -så er der ikke så meget for dyrlægen at gøre desværre :frowning:

[QUOTE=Margrethe;1060231]Altså, jeg tror ikke, at der bliver lavet demenstests på katte , MEN jeg ved at man jo laver dyreforsøg i forhold til afprøvning af demesmedicin - så der må ske det samme i hjernen… altså en nedbrydning af en slags…
Hvis hun skulle få en stor blodprop tror jeg bare hun vil sove ind -så er der ikke så meget for dyrlægen at gøre desværre :([/QUOTE]

:S

Nej, det er jo svært at teste sådan noget på en kat - og ja, får hun en blodprop - så er hun bare væk, uanset hvor jeg er - og om det er dag eller nat.

Mit mareridt har tit været, at hun lå død en morgen jeg stod op - puha…men så må jeg tænke på, at det er gået hurtigt og at hun har haft et over-luksuriøst liv her med masser af nus, leg og kærlighed. :hjerte:

Puha. Det lyder ikke rart.

Det med det meget dybe “fra maven” miau, det lyder som det der blev beskrevet for nyligt i en tråd hvor jeg tror folk endte med at det kunne være et lille epileptisk anfald. Det var også typisk i den sammenhæng med forvirring OG det dybe miau. Som jeg nævnte i den tråd har jeg haft en kat med “rigtig” epilepsi, altså krampeanfald, og han miauede netop også på en helt bestemt og meget dyb måde hver gang når det var overstået.

Så… epilepsi (petit mal) eller en lille blodprop ville også være mit bud. Heldigvis kan det sagtens være en enlig svale.

Min ældste datter (på 22) fik sidste år en klille blodprop i hjernen, og trods utallige undersøgelser måtte lægerne opgive at finde grunden. Hun har også fået at vide at hun ikke er i nogen speciel risikogruppe for at det skulle ske igen, med den undtagelse at hun skal spise hjertemagnyl dagligt og undgå p-piller. Men ellers er der ikke nogen særlig risiko for at det gentager sig. Jeg vil tro det samme kan ske for katte. Altså en engangsforeteelse!

:kram: til dig og Silke!

[QUOTE=Tante Tut;1060217]Og så det jeg ikke tør spørge om :

Hvis hun får en hjerne blødning en nat, mens jeg sover - dør hun så fra mig ?? :brist:[/QUOTE]

Ikke nødvendigvis. En mindre hjerneblødning gør at katten falder om med et anfald der ligner epilepsi. Det er ganske ubehageligt at se på, men det går over af sig selv efter kort tid. Den trælse ting er at det let kan være forvarsel om at mere er på vej. Men selvfølgelig kan der også komme en stor, som gør at katten dør af det - de kan såmænd bogstaveligt talt sove ind mens de sover lige som os andre.

Jeg tænkte faktisk på, om det var begyndelsen til at hun var ved at blive senil/dement - men kan katte blive det ??[/QUOTE]

Ja, det kan de faktisk. Tegnene vil ofte være at de begynder f.eks. at sidde og stirre ind i væggen, kalder meget og bliver urenlige. Du skal lige gøre dig selv den tjeneste at suse forbi her: International Cat Care | For the love of cats

Lad os håbe, at det var et enkelstående tilfælde der ikke er nogen forklaring på.
VH
Susanne

Tut - prøv at kigge i hulen. Jeg har lagt en tråd op med overskriften Anfald med hoved- og øjenrysten.

Jeg håber, Silke har det godt igen. Men jeg kan godt forstå, du bliver bekymret, og det lyder da, som om det er en god idé at holde et ekstra vågent øje med hendes adfærd.

:kram:

:inlove:

Tak for jeres indlæg og links - de bliver læst snarest