Simba93 alias Benni

Han er fundet i en have i sommer og finderne ville egentlig gerne have beholdt ham, MEN det var husets to missemadammer ikke enige i. Den ene gik hjemmefra og kom KUN hjem for at spise, den anden blev urenlig. Så nu måtte familien smide håndklædet i ringen og give op, og de kontaktede mig. Stig afleverede Benni på klinikken tirsdag og så blev Benni ordnet i går og lige nu fræser han rundt med de tre andre bamdutter. De har hilst på hinanden gennem gæsteværelsets sprække i døren mens jeg har været på arbejde og for godt en time siden blev de sammenført. Der mangler lige det sidste i at de er helt gode venner. Benni er neutraliseret, testet fri for FIV & FeLV, vaccineret, sundhedstjekket, chippet og øremærket og lagt i katteregister i mit navn. Han kan flytte om 5 dage. Benni er supersød og social, han er meget imødekommende og vant til en håndfuld børn i alle aldre. Han er blå spottedtabby og har et rigtigt godt mønster. Han har en sjov måde at bruge halen på for den sitre hver gang han vil i lag med en af de andre bandutter. Han er en RIGTIG RIGTIG sød killing. Han har fået fødselsdag i juni. Kan ikke huske hvilken dato jeg gav ham i går og jeg fik ikke hans papir med hjem, for jeg havde Habibi og Ouna også at tage vare på da de havde fået renset tænder. Men det er jo blot at hente hans papir i morgen.
Han koster 800 kr og 1000 hvis man bor lokalt for så bestiller man 2. vacc ganske gratis om en måned.

Jeg kan kontaktes på 20660119 ring/´sms eller på [email protected]

Når du skriver, han har fødselsdag i juni, betyder det så, at han er født i år? Det er ikke, fordi jeg skal have ham :slight_smile: Men jeg er bare nysgerrig efter, om det er en killing.

Ja, jeg gav ham vist enten 10. juni eller 14. juni som føs’da. Han vejede i går 1930 gram så han er ca. 14-15 uger måske mere…hvem ved?

Så er Benni (ja Simba93 får lov at beholde sit navn for en gangs skyld, men nu har han heddet det i over en måned OG desuden passer det perfekt til ham, syntes jeg) integreret.Der knurres en lillebitte smule, men han ER også en frækkert. Han kan logre med halen, og når han er rigtig i slemmehumør svinger han den fra side til side.

Nå, kan se i hans vaccinationspapir, han fylder år d. 1. juli. Skidt pyt, hellere det end han havde fået fødselsdag for tidligt. Han er med garanti mindst 2 uger ældre. Lige nu løber han på væggene og mig der gerne ville i seng tidligt. Må nok hellere finde en masse guf, så han og de andre kan fylde maverne, for så bliver der hurtigere ro

SÅ kommer Benni/Simba93 snart på hittekatte hjemmesiden. Han er den sødeste, nemmeste og dejligste lille missedreng. Han er færdig og klar til nyt hjem, dog mangler han 2. vacc, men alt afhængig af hvad der sker bliver han det
1: hvis han stadig er her i uge 43 eller
2: ny ejer bor i området og de betaler 1000 og bestiller en gratis-tid på klinikken i Galten
3: ny ejer betaler 800 og får det gjort for egne penge hos egen dyrlæge

Hvordan ser han ud? :smiley:

Hov… Blå spottet tabby :smiley:

Han er smuk med smuk på og SÅ sød og nem en killing. Blå tabby og hans farve er rigtig fin. Han er en rigtig fin misling. Han er vokset op i en børnefamilie (de der fandt ham) OG som gerne ville have beholdt ham, men husets to missemadammer var af en anden mening. Her er der ingen problemer, så det var ikke hans skyld, og han er faktisk en rigtig rolig og nem kat. Om meget snart kan han ses på hittekattehjemmesiden. Billedet er ikke godt, men jeg er også verdens dårligste fotograf

Så er det i morgen sidst på eftermiddagen, Benni/Simba93 køres ud i hans nye hjem. Det er mennesker der har hittemis fra mig i forvejen, så det kan ikke være bedre, JUBLE

Måtte jo lige høre til Benni og Nina svarede han var kommet fint fra start. Han render rundt om deres ben og snakker på livet løs. Hunden er han dog ikke begejstret for, men det kommer. Lidt sjovt for 4 minutter efter jeg havde sendt beskeden til Nina OM Benni havde det godt, kom menneskemoren ind på biblioteket…altså de der havde fundet ham i deres have. Og hun ville jo høre hvordan det gik. Hun blev helt rørt og stod med tåre i øjnene da jeg fortalte det, og var næsten ved at takke over da hun og menneskebarn gik