Skal jeg få dem passet eller tage dem med?

Hej alle sammen. Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre i forbindelse med jul og nytår. Havde egentligt tænkt at tage mine to killinger med mig hjem til mine forældre, hvor jeg skal være fra nogle dage inden jul til efter nytår. Dog er jeg begyndt at tænke på, om det ville være synd at slæbe dem fra deres vante rammer fra København til Jylland, især fordi mine forældre har to kastrerede hankatte, hvoraf den ene er ret uvenlig overfor andre dyr. Havde tænkt have dem adskilt i hver deres del af huset, men det bliver lidt bøvlet, da mine forældres katte så ikke kan komme til deres kattelem, men det kunne nok lade sig gøre.
Men ville det ikke være mere synd at lade dem være alene i 10 dage med kun besøg? De er kun 16 uger lige nu. Det ville også kræve at jeg kan finde nogen der har mulighed for at besøge dem og tænker det kan blive svært!
Hvad tænker i kloge mennesker er bedst at gøre?

folk vil råde dig forskelligt, jeg ville tage dem med - det ville jeg slet ikke være i tvivl om

jeg ville personligt lade dem blive passet i nogle dage over julen og tage tilbage og være sammen med dem over nytår. De er stadig små og nytår er højlydt, der bør være nogle med dem hele tiden for at observere deres reaktioner. Nogle reagere og nogle gør ikke, det er ikke til at vide.

Med den alder, så ville jeg tage dem med - selvfølgelig vel og mærke at I kan holde de to hold katte adskilt :slight_smile:

Men rejsen og det at opleve nyt er især sundt for dem i den alder, jo mere de oplever, jo nemmere vil de formodentligt kunne håndtere forandringer og transport når de bliver voksne :slight_smile:

Når du er ved dine forældre, har du så ikke et værelse eller lignende du sover på? Så ville jeg personligt installere dine killinger der :slight_smile: så kan du nemt holde dem adskilt og så et par gange om dagen lige gå ind og nusse med dem og så sove med dem. Det vil helt sikkert være meget sjovere for dem end at blive hjemme :slight_smile:
(sådan har jeg gjort i nu 7,5 år :slight_smile: i år er første år, hvor kattene bliver hjemme pga Kvik har små killinger der :slight_smile: )

Tak for svar! Så tror jeg at jeg tager dem med! Det vil selvfølgelig også være dejligt, hvis de kan vænne sig til at komme med på tur. De tager det heldigvis rigtigt pænt at blive transporteret. Har en sturdibag xl som de deler, nu hvor de er små, det går fint, men er spændt på hvordan de tager tre timer i tog. Er der noget specielt man skal tænke på i forhold til det? Skal de have adgang til noget mad og vand undervejs eller er det bedre de intet får?

Med 3 timer ville jeg evt. tilbyde lidt vand, men ellers bare give når de kom. De fleste katte er alligevel ikke interesseret i at få på sådan en tur :slight_smile:

mine har ofte været 3 timer på tur og bare fået alt når de kommer frem :slight_smile: Ja det er de faktisk hver gang jeg er hjemme ved mine forældre nu - det tager lige godt 3 timer fra start til slut, og der får de bare, når de kommer frem :slight_smile:
De lærer hurtigt bare at kludre sig sammen til en “pelsbold” og sove hele vejen, når de fornemmer at de er i bevægelse og du slapper af også :slight_smile:

for 19år siden tog jeg bussen til toget, toget til færgen, færgen til rutebilen og gik så fra rutebilen til min mor, hvor mitten boede et par timer på et værelse og så var sammen med hendes resten af ferien

med en kattetransport og en hund rejste jeg i nogle år sådan indtil broen åbnede og rejsetiden blev afkortet.

Det vil med garanti gå helt problemløst og I få alle en god ferie både nu og i fremtiden

10 dage, så ville jeg afgjort tage dem med. 1-3 dage ville være fint med nogen der kigger til dem.

Jeg ville tage dem med. Men jeg synes godt nok, det lyder lidt voldsomt med 10 dage, og så lige at julen skal være deres første tur. Mine katte havde været med hos svigerfamilien flere gange, før de var med derovre til jul. Det er unægteligt noget mere stressende. Men måske giver det sig selv, at når der er andre katte i huset, at så skal dine være lukket lidt fra, så de får ro fra jule-begivenhederne.

jeg tænker også at hvis de får deres eget værelse, gerne hvor trådstarter sover om natten, så opdager de jo knap nok at det er jul :slight_smile:

Jeg ville så sige mindst 14 dage var bedre :slight_smile: de kan dog qua de er så unge formodentligt snildt nå at få tryghed id et “nye” hjem på 10 dage og det vil blive nemt at tage dem med på weekend herefter, jeg synes det lyder godt det er så lang tid :slight_smile:

Jeg ville tage dem med! Moderne katte skal kunne rejse, og så unge som de er falder de ret hurtigt til i nye omgivelser. Ingen kontakt til de andre katte for husfredens skyld, men jeg ville helt klart tage dem med - mine bliver slæbt med jævnligt, og de rejser som om de aldrig har lavet andet fordi de allesammen har lært det i cirka den alder dine har nu :wink:
VH
Susanne

Jeg ville også tage dem med, og holde dem helt adskilt fra de andre katte.

Jeg har jævnligt 5 katte med i vores sommerhus, og selvom de ikke alle er helt unge, så tager de oplevelsen super fint, og det er tydeligt at de nu kender huset og den indhegnede have. Det er skønt at kunne have dem med på ferie på den måde. Det gør det hele meget lettere. :slight_smile: