Skal jeg mon beholde killingen?

jeg sidder her og bliver lige pludselig så ked af det efter at jeg læser en artikel omkring at man burde skille sig af med sine killinger når de er 12 uger gamle. hvis hun missen har parret sig med en vildkat, da nogle af disse gener fra vildkatten oftest kan føres over i killingen og derved allerede fra start gøre chancerne mindre for at gøre killingen tam. :frowning:

Hvad er Jeres erfaringer selv med dette, når Jeres hun kat får killinger og en vildkat er faderen.

Min killing er pt. kun 10 dage gammel. Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle lade den være for at give både mor og killing ro og tryghed i fødekassen, eller jeg allerede fra start skulle begynde at socialisere den. Jeg valgte det sidste og tager den op 2-3 gange om dagen hvor jeg kort sidder med den. Samtidig er jeg endnu flere gange henne ved kassen, hvor både mormis og killingen bliver nusset mens hun dier. Killingen er dog en værre skriger når jeg tager hende op. Skal jeg ligge noget i dette eller gør de fleste normale killinger dette i denne alder?

Jeg forstår ikke det med at skille sig af med den - til hvad? At killingen kan være sværere at præge ændres da ikke ved, at du sender andre steder hen. Jeg er sikker på, at du har gjort det rette ved at præge den mest muligt. Husk at få dem begge neutraliseret ved 12 uger :slight_smile:

(vi har i øvrigt ikke vildkatte i DK, kun forvildede katte)

Jeg vil vove den påstand, at det, du har hørt, er noget sludder.

Hvis mormissen er tam, vil killingen også blive det. Det er vigtigt, at du vænner killingen til at blive håndteret, fra den er helt lille. Hvis mormis ikke reagerer på, at killingen skriger, mens den er i dine hænder, så synes jeg, du skal blive ved at holde den, til den falder til ro;) - og derefter sætte den ned til sin mor.

Er der kun den ene killing:?

Jeg har to pragtfulde eksamplar af en tamkat/vildkat parring, begge er blide og søde overfor mennesker :slight_smile:
Jeg tror din prægning vil have større indflydelse, end hvilke ‘‘vildkattegen’’ farmand har givet videre, så behold du roligt din killing.
Nogle killinger skriger meget, så det ville jeg nok ikke bekymre mig så meget for … hvis den ellers er sund og rask :slight_smile:

Farmand kan vel også sagtens være en anden fritløbende men ganske udemærket præget fertil mis :slight_smile:

[QUOTE=dkkorat;648700]Jeg vil vove den påstand, at det, du har hørt, er noget sludder.

Hvis mormissen er tam, vil killingen også blive det. Det er vigtigt, at du vænner killingen til at blive håndteret, fra den er helt lille. Hvis mormis ikke reagerer på, at killingen skriger, mens den er i dine hænder, så synes jeg, du skal blive ved at holde den, til den falder til ro;) - og derefter sætte den ned til sin mor.

Er der kun den ene killing:?[/QUOTE]

Ja det er den eneste killing. Mormis blev taget ved kejsersnit, da killingen var for stor til at blive født på den naturlige måde, hvilket også førte til, at mormis fik betændelse ved skedeåbningen. Det var en noget hektisk tur, men begge har det rigtig godt nu og den lille tager fint på hver dag. (vejer hende). Mormis (Mijv) har taget godt imod den lille næsten fra start og ligesom ved alle andre killinger er hun meget knyttet til sin mor.

Tager jeg killingen op reagerer mormis… hun jamre med den lille. Men ser kun på mig og gør ingenting.

Håndter killingen meget - sørg for at mormis kan se killingen hele tiden.

jamen det har du da helt ret i. Ved bare at hannen ikke er spor tam overfor mig. Den havde kun en ting i hovedet da jeg i sin tid prøvede at kalde den til mig. DAMER.
Mijv (katte mor) er heldigvis noget så tam og kælen som en kat overhovedet kan være, så jeg håber prægningen sætter sig hos killingen igennem hvad den ser sin mor gøre/reagerer på.

Og prægningen sker i øvrigt så vidt jeg husker fra 2-7 uger, eller noget i den dur :slight_smile: Det er også helt normalt at en killing giver lyd fra sig når den bliver taget væk fra sin varme mor :slight_smile:
Men godt med håndtering er fint, især når den bliver lidt ældre end den er nu :slight_smile: Men samtidig altså heller ikke så meget at det bliver For meget, hvis du forstå? :slight_smile: Selvom hankatten kun havde damer i hovedet, tror jeg nu helt bestemt at killingen nok skal blive en sød og tam kat, især når mormis er så tam, som du beskriver hende :slight_smile: Vi har haft mange gårdkillinger hos mine bedsteforældre i min barndom, hvor morkat var tidligere ikke-tam (fik jeg hende gjort) og fædrene har været ret så ukendte, alle killinger har været nogle søde og skønne killinger :slight_smile:

[QUOTE=Skattekat;648703]Jeg har to pragtfulde eksamplar af en tamkat/vildkat parring, begge er blide og søde overfor mennesker :slight_smile:
Jeg tror din prægning vil have større indflydelse, end hvilke ‘‘vildkattegen’’ farmand har givet videre, så behold du roligt din killing.
Nogle killinger skriger meget, så det ville jeg nok ikke bekymre mig så meget for … hvis den ellers er sund og rask :)[/QUOTE]

tusind tak for dit svar. Det varmer meget at høre at jeg kan lade lidt af mine bekymringer feje hen. Jeg vil så gerne begge det bedste. Har også tænkt på, at selvom mor missen har taget godt imod den lille på trods af det turmulte forløb med et kejsersnit da hun blev født, om Mijv (mor mis) så vil miste interesse for min hun killing. Selvfølgelig vil det ske fuldstændig automatisk i fravænnings-processen, men forhåbentlig komme tilbage med stor kraft. Men kan man jo kun gisne om…

Jeg har haft en kat, der var resultat af en vildkat (mor) og Norsk Skovkat/Perser krydsning. Killingerne blev fundet tidligt og lagt til en tamkat. Hun var helt tam og kælen, dog noget sær fordi hun blev taget for tidligt fra sin “mor”.

tak fordi du vil dele din oplevelse og erfaring med mig.

tog for lidt siden killingen op i sofaen på maven. Straks var Mijv der til at holde øje med hvad der skete. Det varede ikke længe før både Mijv og killingen lå på min mave og spandt

Det lyder hyggeligt :hjertekat:

[QUOTE=Eife;648717]Og prægningen sker i øvrigt så vidt jeg husker fra 2-7 uger, eller noget i den dur :slight_smile: Det er også helt normalt at en killing giver lyd fra sig når den bliver taget væk fra sin varme mor :slight_smile:
Men godt med håndtering er fint, især når den bliver lidt ældre end den er nu :slight_smile: Men samtidig altså heller ikke så meget at det bliver For meget, hvis du forstå? :slight_smile: Selvom hankatten kun havde damer i hovedet, tror jeg nu helt bestemt at killingen nok skal blive en sød og tam kat, især når mormis er så tam, som du beskriver hende :slight_smile: Vi har haft mange gårdkillinger hos mine bedsteforældre i min barndom, hvor morkat var tidligere ikke-tam (fik jeg hende gjort) og fædrene har været ret så ukendte, alle killinger har været nogle søde og skønne killinger :)[/QUOTE] tusind tak dit svar :slight_smile: jeg vil gøre alt for at gøre killingen til den dejligste kælekat der findes :wink:

det var simpelthen så skønt ! har forresten lige et billede jeg gerne vil dele med dig og Jer andre. :slight_smile:
hmm hvorfor kan jeg ikke uploade mit billede :frowning:

Det er helt normalt at en killing giver lyd fra sig, når den løftes op :slight_smile:
Man fjerner den jo fra dens trygge omgivelser, dér hvor den kender duftene, dér hvor dens mor plejer at ligger sammen med den, og der hvor varmen og maden er.
Ydermere bliver en lille kat ofte utryg, når den mister fodfæstet.

Altså er det en hel normal reaktion, at den giver lyd fra sig, når den løftes.

Sørg for at have godt fast i killingen når du løfter den, og hold gerne hele din ene hånd under den.
Således føler den, at den stadig har “fast grund” under sine poter = tryg(hed).

Sådan ca. fra 3-7 uge, er killinger mest modtagelige for social prægning.
Derfor er det vigtigt at du fortsætter dit gode arbejde :slight_smile: med at vænne killingen til at være i hænder og blive/være tryg ved mennesker.

[QUOTE=Mijv;648797]det var simpelthen så skønt ! har forresten lige et billede jeg gerne vil dele med dig og Jer andre. :slight_smile:
hmm hvorfor kan jeg ikke uploade mit billede :([/QUOTE]

Gå ind i avanceret redigering - der er en knap, der hedder tilføj fil (eller sådan noget lignende). Der kommer et nyt vindue med instrukser:)

[QUOTE=Lindvig;648803]Det er helt normalt at en killing giver lyd fra sig, når den løftes op :slight_smile:
Man fjerner den jo fra dens trygge omgivelser, dér hvor den kender duftene, dér hvor dens mor plejer at ligger sammen med den, og der hvor varmen og maden er.
Ydermere bliver en lille kat ofte utryg, når den mister fodfæstet.

Altså er det en hel normal reaktion, at den giver lyd fra sig, når den løftes.

Sørg for at have godt fast i killingen når du løfter den, og hold gerne hele din ene hånd under den.
Således føler den, at den stadig har “fast grund” under sine poter = tryg(hed).

Sådan ca. fra 3-7 uge, er killinger mest modtagelige for social prægning.
Derfor er det vigtigt at du fortsætter dit gode arbejde :slight_smile: med at vænne killingen til at være i hænder og blive/være tryg ved mennesker.[/QUOTE]

Jamen du har helt ret. Disse ting burde jeg jo egentlig også vide, men det er første gang at jeg står med sådan en størrelse i hænderne og man bliver pludselig så overbekymret og pylret. Gør man nu det rigtige? Var det bedre at gøre sådan og sådan.
Det er dog en hel meditation at sidde der og kigge på kattemor og killing og elsker lydene når den lille labre mælk i sig.
Jeg elsker katte(inger) og går vildt meget op i det med liv og sjæl. Ønsker kun det bedste for både mor og datter, og hun er også en jeg vil beholde i fremtiden hvis der ikke opstår gnidninger undervejs imellem dem.
Jeg skal nok lige huske at være opmærksom på den vigtigste tid for socialiseringen. Hun skal kun have det bedste af det bedste. Har også lige købt en stor 10 kg’s pose royal canin kitten. Så jeg er helt klar til når hun bliver større. :slight_smile: