Skøre kræ

Nu havde jeg to gange i morges sparket til et stykke tørfoder inde på stuegulvet - og ja, man er jo velkommen til at spørge, hvorfor pokker jeg så ikke samlede det op første gang, jeg sparkede til det, men man får altså ikke svar :tihi: - og da jeg så ramte det for tredje gang for lidt siden, sad Hampus og stirrede på det.

Dyyyygtig dreng, kan du spise det? Hampus gloede skiftevis på mig og på tørfoderet. Jeg bukkede mig ned og tilbød ham det, mens jeg pegede på det og lavede smaskelyde - nu gloede Hampus virkelig på mig :uha:

Okay, jeg opgav, samlede tørfoderet op og smed det ud igennem den åbne havedør, hvorefter Hampus satte i et spring efter, nedlagde tørfoderet og spiste det med stor velbehag :tihi:

God lørdag til jer derude!

Ja der er altså intet som en maine coon :slight_smile:

De er simpelthen sjove hele livet de MCO :høhø: