Har jeres katte nogensinde givet jer et kæmpechok?
Tara har en gang skræmt mig fra vid og sans. Virkelig. Det var så det løb mig koldt ned af ryggen:-))))
Jeg boede i en lejlighed, hvor der var en lang gang fra toilettet og ind i stuen. Jeg skulle skynde mig, så fik kun døren skubbet til. Så sidder jeg der, får en mærkelig fornemmelse, lænr mig til siden og ser ud i gangen - der er helt tomt.
Så kigger jeg igen - og DER sidder Tara - helt rank og stirrer på mig med de der ravgule øjne. FOR POKKER DET VAR GODT JEG ALLEREDE SAD PÅ TOILET!!
:-))))
En temmelig morsom oplevelse. tre sekunder efter var jeg ved at dø af grin, men jeg lover jer. Der fik hun mig godt og grundig !
Da jeg begyndte at grine, så kom hun spankulerende med halen i sky og snakkede og s
Snakkede og var total kælepot… åh altså den Tara!
En dag sad hun med ryggen mod hegnet i løbegården, så kom en mand med en rottweiler gående. manden kiggede på Taras ryg, SÅ drejede hun hovedet og så gik manden tre skridt baglæns. Hans hund? Den stivnede og stak af!
jeg stod i havedøren og kom til at grine.
manden Stod foroverbøjet og hev efter vejret og sagde: “hahahaha ja det var altså ikke det blik vi havde ventet at se”
Sådan her er det blik som jeg vågner til hver morgen:-) Ofte lige inden hun springer op og bidermig i næsen. Det er hendes søde blik - det er også det som hun laver til gæster, når hun tigger!
De katte vi har nu har ikke lavet sådan et nummer med mig, men min nu afdøde Leander, gjorde det så tilgengæld godt og grundig.
Det var en tidlig morgen og vi skulle op og på arbejde, på dette tidspunkt havde vi soveværelse ud mod kattegården. Da jeg trækker gardinet fra, ser jeg Leander ligge livløs ude i græsset.
Jeg får i en fart lukket terrassedøren op og løber iført trusser og t-shirt hen mod min livløse kat. Ifarten er jeg godt nok ved at falde over Leander, der kommer for at sige godmorgen og det er først da jeg er henne ved den livløse klump, det går op for mig, at Leander ikke fejler noget og den livløse kat er en krøllet plastikpose der er blæst ind i løbet af natte.
Jeg tog Leander på armen og gik ind og tog mine briller på og kunne med det samme se det var en pose, der lå ude på græsplænen.
Mis fik lidt ekstra morgenmad den dag, selvom han egntlig slet ikke havde godt af det, men nej hvor blev jeg forskrækket.
Knus Elin
Lige et billede af Anderbassen, der prøvesmager det nye kattemad.
Devi skrækker livet af mig med jævne mellemrum - men lige præcis med så lange mellemrum at det virker optimalt hver eneste gang.
Det er altid når jeg har en dag derhjemme og jeg ikke synes jeg har set hende hele dagen. Så begynder jeg at gå og kalde på hende - ingen reaktion. Nåh, det kan jo være tøsen bare sover.
Henunder aften begynder mine nerver så at flosse og jeg begynder aktivt at lede efter tøsen og ikke bare at kalde. Stadig ingen reaktion. Og jeg kigger alle steder jeg kan komme i tanker om i min lille lejlighed - uden at finde noget.
Og så - langt om længe - når panikken i min stemme er meget tydelig og mit hjerte hamrer…dukker en forsovet tøs op fra et af hendes faste sovesteder (som jeg har tjekket -upssa) og kigger uforstående på mig med store smukke øjne.
Selvfølgelig er hun allerede tilgivet - hun er jo i live -forelsket
Kista kan tage livet af mig.
Hun kan ligge pænt og sove på skabet bag mig og jeg tror hun sover dybt, pludselig lander hun lige ved siden af mig på alle 4 ben og siger, hej moar jeg er frisk nu til leg.
Jeg får et chok hver gang, selv om jeg ved det sker.
