Snart katteejer for første gang

Vi har i familien (far, mor 2 drenge på 3 og 6) besluttet at forøge familien med 1 (eller 2 katte)
Vi har planlagt at hente den(dem) på et internat i midten af nov, hvor det passer med at vi kan samle nogle fridage og være hjemme lige knap en uge.
Der er nogle enkelte spørgsmål der trænger sig på inden dette da vi aldrig har haft kat før - Jeg havde som barn, men dette var på landet hvor de mest gik ude og passede sig selv:S

  1. hvad er bedst som første gangs katteejere? En killing eller en voksenkat. Vores drenge ønsker sig helt klart en killing, men vil det være sværere for os at “opdrage” en Killing?

  2. En eller 2 katte? Har søgt og søgt og der er stor uenighed. Vi forestiller os 2 fra samme kuld. De kan selvfølgelig underholde hinanden en del - men der er vel også noget mere arbejde i det eller?

  3. Han eller hun (eller en af hver)? Selvfølgelig neutraliserede.

  4. Hvis vi vælger en killing hvornår må den i givet fald komme ud? - vi regner med at vores kat skal være både inde og udekat. Synes at kunne læse mig frem til at den skal være ½ år inden den selv kan finde tilbage - og så er der også noget i forhold til vaccinationer inden den kommer ud? Må den komme med ud inden ½ år hvis det er sammen med os?

Håber I vil komme med jeres erfaringer også gerne om andent end det skrevne så vi kan komme godt igang med livet som katteejer.

Hej
Glæd jeg til at få liv i huset :smiley:

1: Jeg vil mene en killing - fordi I så har mulighed for at præge den til jeres familie - når i har børn, er det vigtigt, at i får en, fra et hjem, hvor der er børn, så katten er vant til børn.

2: Jeg vil synes to fra samme kuld er en god idé :slight_smile: Jeg har to, og de har stor glæde af hinanden :slight_smile:

3: to af samme køn - så vidt jeg ved, leger kønnene lidt forskelligt, og det kan være grund til problemer mellem en han og hun…

4: Jeg vil holde dem inde til de er 7-8 måneder, og så bruge en måneds tid på, at have kattene i sele og vende dem til jeres have… Så de lærer stedet at kende… og så de første par uger, sørge for, at kattene er ude når I er, og inde når I er…
De vil også passe godt med, at hvis I får killingerne nu her, så kan I have den inde, til vejret bliver godt til sommer :slight_smile:

Tak for svar… hvis vihar dem inde til de er 7-8 mdr skal de så i den periode have kattegræs?

Det ved jeg ikke noget om - det får mine ikke :slight_smile:

Er enig med Yess2000 og 2 katte, af samme køn - jeres børn skal da have en hver :smiley: I vil se hvor megen glæde de har/får af hinanden og kattesprog er det kun katte, der kan forstå :slight_smile: og kattegræs er en rigtig god ting…så spiser de ikke jeres planter, som de måske ikke kan tåle…

Den vigtigste opdragelse af killingen er allerede foretaget af dens mor.
Jeg vil sige killing.

To katte har SÅ meget i hinanden som vi aldrig kan erstatte. Vil derfor aldrig nøjes med at have en igen.
Jeg vil sige to. Der er ikke dobbelt arbejde i det, det er ikke dobbelt udgifter og de larmer ikke dobbelt så meget. Til gengæld har de det dobbelt så sjovt og hygge med hinanden.

Jeg kan kun tale for at få to af samme køn hvis deres sind passer hinanden. Herhjemme leger de to drenge på deres måde som pigerne ikke gider, og omvendt.

Har ikke erfaring med at introducere udeliv til kat så her kan jeg ikke komme med noget.

Hvis I planlægger at give kattene udeadgang, vil jeg anbefale at orientere jer i http://www.katteindhegning.dk

Men altså, opdragelse kan I godt glemme alt om - der er en grund til at vi kaldes katteslaver, ikke -ejere. :høhø: Derfor er jeg også glad for at I får kattene som ungdyr, og ikke killinger.

Kattebakkeløsninger er der mange gode løsninger til her, f.eks. : Kattebakke med låg - Køb billigt online | zooplus.dk

Kradsetræer her: http://www.kattensno1.dk

Hvorfor vil du anbefale ungdyr og ikke killinger?

Fordi deres mødre opdrager dem meget, meget længere tid. :slight_smile:

Okay, men hvis de er fra et internat, ville jeg klart tage killinger fremfor ungdyr når det er første gang de skal have kat :slight_smile:
Ellers er jeg også på at en måneds tid eksta med en morkat er sundt for dem :slight_smile: Og at ungdyr på et internat self. også fortjener et nyt hjem :slight_smile:

Derudover vil jeg anbefale jer, at læse godt op omkring fodring og kigge her på forumet også - det er en jungle at finde rundt i, men både spændende og godt for kattene at sætte sig ind i :slight_smile:

[QUOTE=Yess2000;1207833]Okay, men hvis de er fra et internat, ville jeg klart tage killinger fremfor ungdyr når det er første gang de skal have kat :slight_smile:
Ellers er jeg også på at en måneds tid eksta med en morkat er sundt for dem :slight_smile: Og at ungdyr på et internat self. også fortjener et nyt hjem :)[/QUOTE]
Det kan jo alligevel være et internat som har moren eller en anden fornuftig voksen kat, som er bedre end det, to killinger finder på at irritere hinanden med efterfølgende. :slight_smile:

Jaja self. kan det det…

Men når de er 12 uger, er de jo klar til at komme ud - jeg kender flere kattemødre der ikke gider deres killinger når de er 12-13 uger, og så kan de efter min mening ligesågodt komme ud til familien de skal være ved :slight_smile:

Men ja, man kan med fordel vente til de er 16 uger, men så ser jeg heller ingen grund til at vente længere - hvor længe ville du vente ?

[QUOTE=Yess2000;1207836]Jaja self. kan det det…

Men når de er 12 uger, er de jo klar til at komme ud - jeg kender flere kattemødre der ikke gider deres killinger når de er 12-13 uger, og så kan de efter min mening ligesågodt komme ud til familien de skal være ved :slight_smile:

Men ja, man kan med fordel vente til de er 16 uger, men så ser jeg heller ingen grund til at vente længere - hvor længe ville du vente ?[/QUOTE]
Katteloven er helt ny, den er fra 2009. Og den slags tanker om at kun gøre det minimale, er ikke noget jeg synes er ideelt.

Mødrene hjælper killingerne til trøst- og copingstrategier og kattesprog i årevis, hvis de ikke bliver afbrudt af mennesker.

Okay :slight_smile: ja, det er den.

Det er nu ikke fordi jeg kun vil gøre det minimale, men i og med at det er katte der skal ud i en familie sammen, så synes jeg det er fint med killinger.

Alder når de skal ud, kan man diskutere til hudløshed, men det synes jeg ikke vi skal her :slight_smile:

I dag er der så meget trafik på vejene, at jeg ikke ville lade mine katte løbe frit. For en måneds tid siden blev min nabos ene kat kørt ned lige udenfor huset, og deres 2 smådrenge var dybt ulykkelige.

Tænk på jeres katte, lad dem ikke blive en del af statistikken for trafikdræbte katte. Tænk på jeres børn, lad dem ikke opleve den sorg det er, at miste en elsket kat til trafikken. Indhegn jeres have eller lav en stor løbegård:).

Jeg er fuldstændigt enig mht. spørgsmålet om at lade dem komme ud som fritløber - det er SÅ nemt at lave en indhegning eller løbegård og de kan sagtens få al nødvendig stimulering derigennem.

Mht. alder, antal og køn kan jeg bestemt ikke se nogen grund til ikke at få killinger (dvs. i ca. 12-16 ugers alderen), men hvis der nu sidder et par unge knægte på internatet og savner et hjem (killinger er det letteste for dem at afsætte), kan man jo godt kigge på dem også.

Jeg vil til hver en tid anbefale to og det letteste er at vælge to af samme køn.

Rigtig god fornøjelse :smiley:

Internaterne har altid dejlige lækre GODe voksne katte, som søger et godt hjem…
muligheden er derfor at I jo kunne tage en ung voksen sammen med en killing (morkat + killing fx)… eller måske endda to voksne, som har vist internatet at de kan sammen…
Det er næsten altid internaternes voksne katte, som kommer til kort, når man taler om at finde nye hjem.
Hvilket er synd… voksne katte har den store fordel at man som regel kender deres personlighed vældig godt…
Det der med at man “præger” killinger på ens familie… jamen det gør man jo egentlig ikke. Prægningsperiode ligger frem til den 8 -. 10 uge, så man har intet med den at gøre…
At man derimod vænner sig til hinanden, får fælles vaner og rutiner -åh ja, mon ikke! :slight_smile: Men det gør man også med en voksen kat :wink:

I kommer nu til den årstid, hvor der forhåbentlig kommer færre killinger ind på internaterne - så den bedste strategi er nok bare at tage afsted og se, hvad der egentlig sidder rundt omkring og venter på den helt rigtige familie…

Jeg vil til enhver tid råde til at få to af samme køn… simpelthen fordi drenge leger drengelege, mens piger leger pigelege :slight_smile:

Tænk også over sådan nogle ting som pelspleje… Langhårskillinger er noget af det mest nuttede, der findes og man falder let for dem - men man skal huske at de vokser op og kommer til at kræve måske daglige gennemkæmninger eller endda at blive badet. Hvis ikke det er noget man mener at have tid eller lyst til de næste 10 - 15 år, så bør man nok hellere kigge på korthårskattene - en filtret langhårskat har det ikke spor godt! foruden at det er et trist syn :frowning:

Ligesom andre vil jeg også råde til at få haven indhegnet… jeg har selv oplevet hvor ondt det gør at miste en dejlig kat til trafikken - og jeg kan slet ikke forestille mig at skulle fortælle et barn at Misser ikke længere er.
www.katteindhegning.dk er et rigtig godt sted at starte for inspiration :slight_smile:

[QUOTE=Yess2000;1207836]Jaja self. kan det det…

Men når de er 12 uger, er de jo klar til at komme ud - jeg kender flere kattemødre der ikke gider deres killinger når de er 12-13 uger, og så kan de efter min mening ligesågodt komme ud til familien de skal være ved :slight_smile:

Men ja, man kan med fordel vente til de er 16 uger, men så ser jeg heller ingen grund til at vente længere - hvor længe ville du vente ?[/QUOTE]

Åh, men jeg tror det er fordi du glemmer/ikke ved HVOR meget killinger har gavn af at blive med deres søskende indtil de er en 16 uger. :slight_smile: De er i den alder langt mere selvsikre og klar til at stå på egne ben ifht 12 uger :slight_smile: Der sker meget udvikling på de 4 uger, som efter min erfaring og observationer bedst foretages sammen som kuld. Og at missemødrene afviser dem ved 12-13 uger er det også en god erfaring og læring for dem, i stedet for pludselig at blive revet væk fra deres mor inden den process er færdig - udover det de mister ved at flytte fra deres søskende :slight_smile:

(Og jeg snakker selvfølgelig generelt, og ikke om de særlige omstændigheder der nu kan være for internatskillinger/hittekillinger :slight_smile: )